Politiforlig: Noget er gået helt galt, når en dansk dreng tvinges til at kysse en indvandrerdrengs fod

Instagram via DailyMail
Arkivfoto/privat

Mandag klokken 13 præsenterer regeringen sit udspil til en ny flerårsaftale for dansk politi. Det vil komme med forslag til, hvordan man bedst prioriterer og organiserer politiets ressourcer.

 

På forhånd har justitsminister Nick Hækkerup sendt nogle signaler. Man vil lægge vægt på at styrke politiets indsats i nærområderne. Men samtidig vil der komme et nyt udspil til at effektivisere den centrale politiindsats.

 

Denne debat om politiets opbygning og dets brug af ressourcer vil naturligt nok fylde meget i de kommende forhandlinger.

 

Men et andet tema vil uundgåeligt trænge sig på: indvandrervolden. Det forventer befolkningen, og det har regeringen allerede lagt op til.

 

Voldelig adfærd blandt unge indvandrere

Tallene er meget klare: Ikke-vestlige befolkningsgrupper fylder langt mere end andre.  når det gælder kriminalitet. Det gælder specielt mandlige efterkommere af indvandrere.

 

Blandt disse findes en truende og voldelig adfærd, som jævnligt generer almindelige danskere eller direkte forpester deres tilværelse.

 

Statsminister Mette Frederiksen tog direkte fat i dette alvorlige samfundsproblem, da hun talte på Socialdemokratiets sommergruppemøde onsdag i sidste uge. Herunder med følgende ord:

 

”Det her handler om, at når man bruger S-togslinjerne i Storkøbenhavn, så skal man ikke være bange for at tage hjem om aftenen, fordi der er 15-17 indvandrerdrenge, der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.”

 

Umiddelbart efter tog også Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen også fat på disse problemer med voldelige og truende unge indvandrere. I et interview med Avisen Danmark sagde han blandt andet:

 

”Vi ser, at ikke-vestlige indvandrere er voldsomt overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikker. Vi ser det i forbindelse med særlige typer af forbrydelser: Bandekriminalitet, vanvidskørsel, trusler og så dette nye og på enhver tænkelig mådefuldstændig frygtelige fænomen, der hedder dominansvold. Hvor man foruden at udsætte folk for vold, trusler og røveri også ydmyger og typisk filmer ofrene samtidigt. Noget, som handler om at vise ofrene, at det er os, der bestemmer, det er os, der er herrefolket.”

 

Ellemann føjede til:

 

”Vi skal slå hårdere ned på det, fordi det handler om mennesker, der ikke vil Danmark og importerer nogle værdier, normer og kriminalitetsformer, der er dybt udanske.”

 

Danskerne har fået nok

Dansk Folkeparti har gennem årene talløse gange krævet en stærkere reaktion på de voldelige tendenser blandt ikke-vestlige indvandrere. Nye Borgerlige har taget de samme temaer op.

 

Og nu begynder de to store gamle partier, Socialdemokratiet og Venstre, altså også at tale mere åbent om problemerne.

 

Socialdemokratiet og Venstre er blevet klar over, hvor stærkt danskerne reagerer mod disse voldelige tendenser.

 

Noget er da også gået helt galt, når en dansk dreng tvinges til at kysse en indvandrerdrengs fod.

 

”Udskammer”

De fleste journalister gør ellers, hvad de kan, for at fortie eller nedtone disse problemer. I deres politisk korrekte og ofte stærkt venstreorienterede univers er det ikke god tone at tale om den slags.

 

Et strålende eksempel på denne journalist-attitude kunne man finde i et ritzau-interview med Nick Hækkerup, som Jyllands-Posten bragte søndag.

 

Den interviewende journalist siger – uden at angive nogen kilde – at der ”har været debat om”, hvorvidt nogle af landets mest fremtrædende politikere ikke ”udskammer en hel befolkningsgruppe” – altså unge indvandrere.

 

Journalisten bruger det nye modeord i de politisk korrekte kredse: ”udskamme”. Ordet er en del af den krænkelseskultur, hvor enhver kritik af indvandrere bliver udråbt til at være upassende.

 

Hvis man for eksempel tager kraftigt afstand fra unge indvandreres vold, så hedder det sig, at man ”udskammer” dem.

 

Den, der kritiserer indvandrervolden, bliver gjort til skurken. Uden skygge af dokumentation påstår journalisten ligefrem, at Hækkerup vurderer indvandrere på deres hudfarve.

 

Voldskultur

Det er dybt skræmmende, at journalister kan bevæge sig så langt ud i et sprog, der letter fuldstændig fra virkeligheden. Man vil slet ikke tale om indvandrervold. Man vil klamre sig til sin ’rigtige mening’, der giver dejlig varme i sengehalmen sammen med alle de andre journalister med deres rigtige meninger.

 

Men Hækkerup holder hovedet koldt i interviewet. Han gør opmærksom på, at efterkommere af indvandrere er klart overrepræsenterede, når det gælder kriminalitet.

 

Kendsgerningen er, at mange efterkommere til ikke-vestlige indvandrere er præget af en stærk voldskultur i deres oprindelsesland.

 

Denne voldskultur er aldeles ikke ’opfundet’ at danske politikere. Den er heller ikke en eller anden tilfældig ’dille’ blandt unge indvandrere. Den er dybt rodfæstet i de lande og kulturer, som mange af dem kommer fra.

 

Nathuen

Danmarks statsminister, Danmarks justitsminister og lederen af det største oppositionsparti erkender nu, at mellemøstlig og fjernøstlig voldskultur slår markant igennem også i de unge generationer af indvandrere.

 

Bedre sent end aldrig.

 

Men Journalistisk Venstreparti i de store traditionelle medier har stadig deres politisk korrekte nathue trukket ned over øjne og ører.

 

Uret tikker for det danske samfund. Det nye politiforlig skal tage et afgørende skridt mod volden. 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…