Der er store coronaproblemer i indvandrerghettoer i flere lande – men dem hører vi ikke meget om

Arkiv: Muslimer i Tyskland under corona-krisen

Af Ejvind Bitsch

 

Her i huset læser vi dagligt to landsdækkende aviser suppleret med en lokalavis.

 

Jeg undrer mig såre, når jeg ud over ovenstående også jævnligt læser “Den Korte Avis” – der er noget meget vigtigt, de 3 papiraviser ikke beskæftiger sig med – nemlig problemerne i indvandrertætte områder.

 

I øjeblikket er både de trykte og hovedparten af de æterbårne medier fyldt med de massive problemer som følge af Coronakrisen. Det er helt klart særdeles vigtige informationer, vi får ad de veje.

 

Men – for der er et stort men! I papiraviserne samt de forskellige radio- og TV-kanaler beskæftiger man sig ikke særligt meget med de problemer, der hersker i de indvandrertætte områder.

 

Vi er igen igen blevet gjort opmærksom på, hvordan og hvorfor det er forbudt at samles mere end 10 personer – nemlig for at undgå at sprede smitten fra coronavirus.

 

For nyligt kunne vi her i “Den korte avis” læse, hvordan to grupper på i alt 30 personer var kommet op at slås i Kokkedal. I forbindelse med et sådant slagsmål, opstår og “udveksles” der store mængder af kropssekreter – altså særdeles alvorlige smittekilder. Da politiet kom, stak de af. Der er ingen tvivl om hud- og hårfarven på de implicerede. Men “vore” trykte papirmedier skrev intet om dette slagsmål.

 

I Frankrig er der en ekstrem overdødelighed som følge af corona-smitten i et område nord for Paris med 1.6 millioner indbyggere. Der er store grupper af arabiske og afrikanske migranter i dette ghetto-område.

 

Tal fra Stockholm viser det samme mønster. Seks af de ni første corona-dødsfald i Sverige drejede sig om personer med somalisk baggrund.

 

I Norge er der ligeledes en overrepræsentation af indvandrere blandt de corona-smittede – igen med somaliere som den største gruppe.

 

I Belgien meldes der om lignende problemer.

 

Problemerne forværres ofte stærkt af, at der i div. ghettoer  findes voldsparate unge indvandrere. Og de forhindrer aktivt myndighederne i at håndhæve de regler og forbud, der skal bekæmpe corona-smitten.

 

Hvorfor skriver de 3 store papiraviser ikke om de store problemer, jeg nævner ovenfor? Jeg har hentet ovenstående viden fra “Den Korte Avis”. Jeg er godt klar over, at “Den Korte Avis” ikke vurderes særligt højt blandt den skrevne presses journalister.

 

Men er det forkert, det “Den Korte Avis” har skrevet om forholdene i de indvandrer-tætte områder? Hvis det er korrekt, at forholdene er, som beskrevet, så behandles “Den Korte Avis” jo ganske som “Sverigesdemokraterne” behandles i Sverige.

 

Den behandling plejer vore store medier at tage afstand fra. Hvis forholde er, som jeg beskriver, mener jeg, vore store medier bør orientere os om, hvordan virkeligheden forholder sig. Alt andet er ikke prisværdigt.

Læs for eksempel her:

https://denkorteavis.dk/2020/nu-er-der-eksplosion-af-corona-virus-i-indvandrertaet-omraade-2/

https://denkorteavis.dk/2020/300-muslimer-forsamlet-tilbon-trods-corona317077

https://denkorteavis.dk/2020/nu-raser-bandekrigen-for-fuld-udblaesning-bydelen-syder-og-noget-er-paa-vej-siger-beboer-paa-indvandrertaette-noerrebro/

https://denkorteavis.dk/2020/parallelsamfundet-paa-noerrebro-er-intakt/

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…