Seks migranter fra Afghanistan anholdt for ar brænde Moria lejren ned – flere lande bøjer sig for presset og tager imod flere migranter

Arkivfoto fra Lesbos

Flygtningekrisen har gennem de sidste fem år forvandlet den smukke græske ø Lesbos til noget nær et mareridt. Lesbos ligger meget tæt på Tyrkiet, og det er derfor nemt for migranter at sejle i gummibåde til øen.

 

Enhver burde dengang kunne se, at det ville gå galt, hvis migrantstrømmen ikke blev stoppet. Men den blev ikke stoppet. Og nu er det gået helt galt i den store Morialejr med 12.600 migranter.

 

Den blev ramt af corona-smitte og tirsdag i sidste uge brændte lejeren ned til grunden.

 

Det har øget presset på de europæiske lande for at tage imod nogle af migranterne. Nogle lande har bøjet sig for presset. Og dermed er der udsigt til at indvandringen til Vesteuropa vokser frem for at mindskes.

 

Branden påsat

Den græske regeringen siger, at brande bevidst blev påsat af nogle af de migranter, der boede i lejren.

 

Og i går tirsdag meddelte de græske myndigheder, at seks migranter er blevet anholdt mistænkt for at påsætte branden.

 

De mistænkte er alle fra Afghanistan, to af dem er bare 17 år.

 

De blev afhørt af politiet, som identificerede dem ved hjælp af videoer, der blev offentliggjort på de sociale medier.

 

De anholdte var angiveligt utilfredse med de begrænsninger, der var indført efter corona-smitten. De ville ikke bo i lejren, derfor satte de ild til den, må man forstå. Og nu har de tilsyneladende til dels opnået, hvad de ville.

 

Flere kommer til Vesteuropa

Der er ganske vist nu ved at blive opført en ny lejer tæt på den gamle lejr på Lesbos. Danmark har besluttet at sende 22 millioner kroner som bidrag.

 

Men branden har også betydet, at nogle af migranterne kommer væk fra Lesbos. Det gælder blandt andet nogle af de mistænkte, der er kommet til det græske fastland.

 

Omkring 10 vesteuropæiske lande har sagt ja til at modtage nogle af de cirka 400 uledsagede flygtningebørn. Det gælder for eksempel Norge, Tyskland og Holland. Men Danmark har sagt nej.

 

Tyskland sagde tirsdag, at det vil tage 1.553 asylansøgere – 408 familier med børn – fra Grækenland, der allerede har fået beskyttet status. Dette vil ikke omfatte asylansøgere og migranter fra Moria.

 

Den tyske vicekansler Olaf Scholz sagde, at der er behov for forhandlinger om “en samlet europæisk løsning” på migration, skriver AP.

 

Men de fleste er stadig hjemløse, og mange nægter at forlade en vej, hvor de har slået lejr i næsten en uge, skriver AP.

 

De vil ikke flytte ind i de ny telte, og forsøger tilsyneladende at udnytte situationen til også at komme videre til det græske fastland og videre til Vesteuropa:

 

De fleste af de 5.000 pladser i telte, som nyligt blev rejst af hæren på Lesbos, står tomme. Kun 800 migranter har sagt ja til at flytte ind i teltene.

 

Det har gjort mange af de lokale indbyggere vrede. De oplever at deres fredelige hverdag på den smukke ø bliver ødelagt af uro, vold og brande.

 

Og Grækenlands migrationsminister sagde tirsdag, at regeringen om nødvendigt vil bruge magt til at flytte hjemløse migranter ind i teltbyen. (AP)

 

Migrationsminister Notis Mitarachi sagde, at det ville tage mindst seks måneder at opbygge en permanent struktur, der skal erstatte Moria-lejren, og den vil være på et andet sted, idet han erkender, at Morias migranter og flygtninge vil tilbringe vinteren i telte.

 

Nye tilbageholdelsessteder for asylansøgere er også planlagt på fire andre græske øer i det østlige Ægæiske Hav, der erstatter overfyldte åbne faciliteter.

 

Sent på tirsdag sagde politiet, at der opstod et løbeild nær en lejr med 4.600 asylansøgere på den østlige ø Samos.

 

L

https://apnews.com/3fe08ea409a0272fd20a66f18f237153

 

Læs også:

Branden i Moria lejren kan være påsat – tusindvis af migranter presser nu på for at kommer videre til Europa

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…