Corona: Sverige har ekstremt højt dødstal sammenlignet med Danmark – den ansvarlige kommer nu med alt for sen selvkritik

De fleste europæiske lande har lukket en stor del af samfundsaktiviterne ned for at forhindre corona-smitten i at brede sig.

 

Sverige derimod har valgt en anden vej, hvor de fleste samfundsaktiviteter er fortsat som hidtil. For eksempel går svenskerne på cafe, store forsamlinger er tilladt, og skolerne har hele tiden været åbne.

 

I dag kan man se, at der er en meget stor forskel på antal døde med corona i Sverige sammenlignet med Danmark og med andre lande.

 

Grafen viser, antallet døde fra 11. marts frem til i dag i Sverige, Danmark, Finland og Norge. (DR.dk)

 

I denne periode har der været knap 8 gange flere døde med corona i Sverige end i Danmark – og der er her taget højde for, at landenes befolkninger har forskellig størrelse .

 

Det er statsepidemiolog Anders Tegnell, der har ansvaret for de svenske myndigheders holdning til corona-smitten. Har har stået fast på en meget lidt indgribende indsats og satset på, at befolkningen ville udvikle flokimmunitet.

 

Men det er uvist om det sker og måned for måned er antallet af døde med corona steget og steget i Sverige. Samtidig har kurven over antal døde i Danmark, Norge og Finland har været lav og næsten flad, som det kan ses på grafen.

 

Men Anders Tegnell har stået fast på, at Sverige gjorde det rigtige.

 

Indtil i går.

 

I går gik han på svensk TV og kom med selvkritik.

 

Sverige burde have truffet flere forholdsregler mod det nye coronavirus fra begyndelsen, sagde han til Sveriges Radio. Du kan høre ham her.

 

– Skulle vi komme til at støde på samme sygdom med præcis den viden, som vi har i dag, tror jeg, at vi ville have gjort en mellemting mellem det, som Sverige har gjort, og det, som resten af verden har gjort, siger Tegnell til nyhedsprogrammet Ekot.

 

Sverige og andre europæiske landes strategi blev lagt i løbet af marts. Her spillede udviklingen i Italien en vigtig rolle.

 

Det gik helt galt i Italien

I løbet af natten til den 20. marts kørte hæren femten lastbiler med lig ud af den norditalienske by Bergamo.

 

Krematoriet i Bergamo kunne ganske enkelt ikke følge med og kremere de mange, der omkom efter at være blevet smittet med corona.

 

Italien var det land i Europa, der i første omgang blev ramt hårdest, da corona pandemien fra Kina ramte Europa, og da statsminister Mette Frederiksen med opbakning fra et enigt Folketing mere eller mindre lukkede Danmark ned, bugte hun Norditalien som skræmmebillede.

 

Så galt gik det dog ikke. Tværtimod.

 

Danmark er sluppet billigt, og de samlede dødsfald er faldende

Selvom Danmark onsdag havde registreret 580 dødsfald som følge af corona, viser det sig nu, at det samlede antal dødsfald i årets første fem måneder på trods af coronaofrene er det laveste i flere år.

 

Det fremgår af en sammenligning, som Den Korte Avis har foretaget hos Danmarks Statistik over de samlede antal dødsfald i ugerne 1 – 21 i henholdsvis 2020, 2019, 2018 og 2017.

 

Fortegnelsen over det samlede antal dødsfald i de pågældende år ser således ud:

 

2020: (1. januar – 24. maj) I alt 22.434 dødsfald. Heraf 11.477 mænd og i alt 10.957 kvinder.

 

2019: (1. januar – 25. maj) I alt 22.701 dødsfald. Heraf 11.406 mænd og i alt 11.295 kvinder.

 

 

2018: (1. januar – 27. maj) I alt 24.160 dødsfald. Heraf 12.203 mænd og i alt 11.957 kvinder.

 

2017: (1. januar – 28. maj) I alt 22.704 dødsfald. Heraf 11.455 mænd og i alt 11.249 kvinder.

 

Det kan indvendes, at forskellene fra år til år er rimeligt små, men alligevel er det bemærkelsesværdigt, at i en periode med dødsfald som følge en corona pandemi er dødsfaldene i år færre end i de foregående år.

 

Influenza pandemi kostede 15 – 18.000 danskere livet

Med corona er det tredje gang i nyere tid, at Danmark er blevet ramt af en pandemi.

 

Senest var det SARS, der i lighed med corona havde sit udspring i Kina. Pandemien ramte Danmark i 2003 og slog i alt 580 mennesker ihjel, medens 376.000 mennesker på verdensplan mistede livet efter at være blevet angrebet af SARS.

 

Men de to pandemier er for intet at regne mod den influenza pandemi, der i 1918 under Første Verdenskrig ramte Danmark og den øvrige verden og kostede mellem 15 og 18.000 danskere livet.

 

Pandemien blev kendt som ”Den Spanske Syge”. Ikke fordi den havde noget med Spanien at gøre, men skyldes det faktum, at Spanien var neutral under Første Verdenskrig.

 

Derfor var spansk presse i modsætning til pressen i de krigsførende lande ikke underlagt censur, og det var således via spanske aviser, verden første gang fik kendskab til pandemien.

 

Troede først, at det var en almindelig influenza

I Danmark såvel som i en lang række andre lande troede man i starten, at det var en almindelig influenza, man stod med, så livet forsatte sin vante gang.

 

Lægerne tog det af samme grund i starten roligt, selvom influenzaen opførte sig atypisk ved at angribe om sommeren og primært ramte unge mennesker.

 

Altså i modsætning til almindelige influenzaepidemier, der normalt rammer om vinteren, og hvor det specielt er ældre og svagelige mennesker, der bliver angrebet.

 

Pandemien ramte i to bølger. Den første bølge klingede af i august, men kom tilbage med endnu større kraft i efteråret 2018, og patienterne begyndte at dø.

 

Ikke af influenzaen, men af luftvejskomplikationer.

 

De led frygteligt, og lægerne kunne intet stille op, da penicillinen endnu ikke var opfundet.

 

Det blev den først ved et tilfælde i 1928 opdaget af den skotske bakteriolog Alexander Flemming, men kom først i produktion i 1943. I Danmark på Løvens Kemiske Fabrik, som i efteråret 1943 havde en begrænset produktion.

 

Danskerne slap relativt let igennem pandemien

Da pandemien ebbede ud i begyndelsen af 1920, havde omkring 50 millioner mennesker på verdensplan mistet livet.

 

Når Danmark i den forbindelse slap relativt billigt med mellem 15 og 18.000 dødsfald, skyldes det sundhedstilstanden i befolkningen samt et efter datidens målestok velfungerende sundhedsvæsen.

 

I de krigsførende lande ramte pandemien til gengæld rigtigt hårdt. Her var befolkningen svækket af sult og derfor uden modstandskraft mod smitte samtidig med, at mulighederne for lægehjælp var begrænsede.

 

Det skyldes krigsførelsen i skyttegravene, hvor der var hårdt brug for læger til sårede soldater.

 

Der hersker lidt uenighed om, hvor pandemien med det for spanierne noget uretfærdige navn er opstået, men der er tre herskende teorier.

 

Den ene går på, at Den Spanske Syge opstod i en amerikansk træningslejr for soldater. Den anden teori peger på skyttegravene som arnested, medens den tredje udnævner Kina som ophav til pandemien.

 

Pestpandemien, Den Sorte Død, der hærgede Europa i midten af 1300-tallet og udryddede halvdelen af den daværende danske befolkning, stammede Hubei-provinsen i Kina, som dermed i hvert fald har været årsag til hele tre pandemier.

 

Og nu har vi så coronaen at slås med – men heldigvis er vi blevet meget klogere og har fået meget bedre hjælpemidler siden 1918.

 

Så næste gang, der kommer noget fra Kina, er vi godt rustede.

 

Læs meget mere her om Den Spanske Syge:

https://dsr.dk/dshm/historiske-glimt/krigens-og-krisens-helte/den-spanske-syge-1918-20

 

Læs også om antal dødsfald med videre her:

https://www.statistikbanken.dk/10014 (Tabelkode: DODC2)

 

https://www.google.com/search?q=SARS+d%C3%B8dsfald+i+danmark&rlz=1C1SQJL_daDK875DK875&oq=SARS+d%C3%B8dsfald+i+danmark&aqs=chrome..69i57.6807j0j8&sourceid=chrome&ie=UTF-8

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…