I øjeblikket er alle danskere optaget af, om det lykkes at få corona-smitten under kontrol. Naturligvis.
Alt skal sættes ind på, at det lykkes. Her er det et klart fremskridt, at regeringen nu gør op med Sundhedsstyrelsens modstand mod at teste mere for at bremse sygdommen.
Som flere gange beskrevet i Den Korte Avis, viser erfaringer fra udlandet, at omfattende tests af smitten og dens veje giver væsentligt bedre muligheder for at få smitten under kontrol.
Specielt har en række asiatiske lande haft stor succes med at bekæmpe corona-virus ved hjælp af omfattende testning. Lande som Sydkorea, Kina, Taiwan og Singapore.
Disse landes erfaringer inspirerer nu den danske regerings strategi. Den lægger op til at kombinere brugen af tests med de politiske indgreb, der skal reducere smittefarlig adfærd blandt borgerne til det mindst mulige.
For eksempel kravene om, at borgere højst må være samlet højst ti personer, og hjemsendelse af skolebørn.
Dette er Danmarks nationale strategi. I den aktuelle situation har vi valgt at følge en vej, der virker naturlig og rigtig for os som danskere.
Danmark og Sverige
I Sverige går de en helt anden vej. Her siger myndighederne groft sagt, at det hele ikke er så farligt, så børnene får lov at gå i skole, og man kan forsamles op til 500 personer.
Svenskerne bliver bedt om at følge autoriteternes bud, selv om disse bud i en række andre lande – herunder Danmark – betragtes som særdeles risikable. Og borgerne føjer sig, i hvert fald indtil videre.
Den store forskel i den danske og den svenske tilgang understreger, at denne krise først og fremmest håndteres på national basis.
Sundhedsstyrelsens risikable strategi
Regeringen har nu justeret den danske tilgang til krisen. Denne justering viser en afgørende styrke ved det danske samfund.
Sundhedsstyrelsen i Danmark lagde for nogen tid siden op til en ændring i den danske corona-strategi.
Man ville væk fra den såkaldte inddæmningsstrategi, hvor man i betydeligt omfang skulle teste folk for corona-virus.
I stedet skulle man slå ind på den såkaldte afbødningsstrategi. Den indebærer færre tests. Ifølge strategien skal folk først henvende sig til sundhedssystemet, hvis de føler sig sløje.
Men denne strategi indebærer en risiko for, at smittede kommer for sent i behandling. Man kan gå længe med corona-smitte, uden at der er særlig mærkbare symptomer. Imens kan man gå rundt med sygdommen i kroppen, og man kan smitte andre med den.
Denne ændring i strategien har da også skabt uro.
Manglende styr på smitten
På den ene side har de ledende embedsmænd i sundhedssektoren fået lidt af en stjernestatus, fordi de optræder hyppigt på TV. Det gælder ikke mindst Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. En præsentabel og veltalende mand.
Men på den anden side, skaber det en naturlig utryghed, at de manglende tests giver manglende styr på, hvem der får smitten hvornår.
Problemet er særlig stort i forhold til sundhedspersonalet, der har en helt afgørende rolle i kampen mod corona og samtidig risikerer at sende smitte videre til patienter, hvis de ikke testes konsekvent.
Dette strategi-skifte har skabt utryghed i befolkningen, og det har udløst kritik i medierne, ikke mindst i Den Korte Avis. Det viser sig, at Sydkorea har tilbudt Danmark tusindvis af corona-tests – men de danske myndigheder sagde nej tak!
Befolkningen kræver at blive hørt
Hvis det havde været i Sverige, ville denne uro ikke få den store betydning. Her ville der ikke blive rokket ved autoriteternes anvisninger, og befolkningen ville i vidt omfang bøje sig for dem, selv om man måske kunne have sin tvivl.
Men dette er Danmark.
I Danmark har befolkningen en betydelig kritisk sans over for autoriteter. Og den kræver at blive hørt.
Afstanden mellem befolkning og politikere er mindre her i landet end i langt de fleste andre lande.
Undertiden kan det være besværligt, fordi beslutningstagerne hele tiden kommer under folkeligt pres. Men det betyder omvendt, at det politiske system er forholdsvis lydhørt over for befolkningens reaktioner.
Det bliver netop demonstreret i corona-krisen.
Regeringen greb ind
Sundhedsstyrelsens direktør og andre eksperter brugte en masse fine ord for at overbevise danskerne om, at man burde slå ind på ”afbødnings-strategien”, hvor der blev droslet ned på at teste borgere og sundhedspersonale.
Men en række medier – herunder altså Den Korte Avis – reagerede kritisk, og befolkningens skepsis voksede.
Sundhedsminister Magnus Heunicke begyndte at føle situationen uholdbar. Formentlig var det statsminister Mette Frederiksen selv og hendes rådgivere, der reagerede.
Man kender denne konflikt mellem folkelige krav og vrangvillige embedsmænd fra udlændingepolitikken.
Presset har ført til en afgørende ændring i regeringens corona-strategi. Væk er ”afbødningsstrategien”. Nu skal der testes i væsentligt større omfang.
En meget dansk historie
Regeringen går nu også mere aktivt ind i det andet store problem ved den måde, som sundhedsmyndighederne hidtil har håndteret krisen på:
Der er en alvorlig mangel på værnemidler såsom håndsprit og ansigtsmasker. Også det kan få sundhedsmæssige konsekvenser.
Ligesom Sundhedsstyrelsen har været ret passiv i forhold til brug af tests, har Lægemiddelstyrelsen været ret passiv i forhold til at fremskaffe disse værnemidler i fornødent omfang.
Det kræver givetvis regeringens involvering at få virksomheder i ind- og udland til at levere det nødvendige udstyr i det nødvendige omfang. Men embedsmændene i Lægemiddelstyrelsen synes ikke at have være særlig slagkraftige i forsøget på at sikre dette.
Til gengæld har offentligheden reageret – befolkningen og medier. Og politikerne har sat sig i bevægelse. De har ikke ladet sig bremse af passive embedsmænd.
Det er en meget dansk historie. Den viser en af styrkerne ved vores samfund.