Nu angriber grækerne på flygtningeøen Lesbos nødhjælpsarbejdere og tilrejsende læger – de vil have deres ø tilbage, siger borgmester

Politiet brugte både tåregas, chokgranater og gummikugler, da flere hundrede lokale indbyggere på flygtningeøen Lesbos onsdag den 26. februar kom i kamp med politiet. Det skriver The Guardian

 

Beboerne protesterede mod regeringens planer om at oprettet endnu en flygtningelejr på den hårdt plagede ø, hvor lidt over 20.000 migranter nu er stuvet sammen i og omkring Moria lejren, der har plads til maksimum 3.000 beboere.

 

Situationen på den tidligere efterspurgte græske ferieø er nu blevet så tilspidset, at læger og nødhjælpsarbejdere samt lokale venligboere bliver angrebet.

 

Flere medier har indimellem rapporteret om lokale venligboere, der er blevet overfaldet og har fået smidt sten igennem deres vinduer.

 

Senest blev en gruppe læger, der var fløjet til Lesbos for at melde sig som frivillige i øens berygtede migrantlejr, Moria, overfaldet af lokale beboere og drevet på flugt.

 

En af lægerne: Vi frygtede for vores liv

Angrebet på lægerne er blot ét i en række af voldelige hændelser rettet mod internationale hjælpearbejdere, som nu i stigende grad af samme grund er begyndt at forlade øen.

 

En af de læger, der med i gruppen, var den irske læge dr. Victoria Bradley.

 

Til den engelske avis The Guardian, beskriver hun oplevelsen således:

 

”Vi frygtede for vores liv. Det var meget, meget skræmmende,” fortæller hun og beretter om, hvordan den otte bils konvoj, som hun og hendes kollegaer rejste i, pludselig blev omringet af en rasende menneskemængde, efter at de havde forladt Moria-lejren

 

”Da vi var færdige på klinikken, kunne vi ikke tage hovedvejen på grund af blokader (fra lokale beboere, red.) og gik så op gennem olivenlunde, hvor nogle biler kom for at hente os,” fortæller dr. Bradley til The Guardian og fortsætter:

 

”Ikke længe efter blev vi stoppet af måske 50 mænd med store tunge køller. De knuste vores forrude, og derefter stak en mand, en enorm mand, bogstaveligt talt sin fod gennem mit vindue og prøvede at sparke mig i hovedet.”

 

Det lykkedes for lægerne at flygte tilbage til lejren. De skulle have været på Lesbos i en uge, men tog dagen efter overfaldet det første fly hjem.

 

Får biler smadret og lagre sat i brand

Volden er et resultat af de eksplosive spændinger på øen, der længe har ligget i flygtningekrisens frontlinje, og som nu på ny oplever en tilstrømning af asylansøgere, efter Tyrkiets pludselige åbnede sine grænser og med opfordring til  migranterne om at søge mod Grækenland.

 

Internationale frivillige nødhjælpsarbejdere, de såkaldte NGO’er, har i stigende grad fået skylden for at lette ankomsten af migranter til Lesbos og aktivt hjulpet mirgranterne.

 

Frivilliges køretøjer er blevet smadret, da mistanken spredte sig om, at hjælpeorganisationer aktivt har tilskyndet migrationsstrømme.

 

Således har politiet ifølge The Guardian grebet NGO’ere i at kommunikere med menneskesmuglere på den tyrkiske side.

 

Og det er ikke kun på Lesbos, befolkningen gør oprør.

 

Tirsdag rapporterede myndighederne, at et NGO-drevet lager, der lagrede tøj og tæpper, var gået op i flammer på en anden af de græske middelhavsøer, Chios. Branden, hvis årsag stadig er ukendt, brød ud klokken 3.30.

 

Grækerne vil have deres ø tilbage

På øens største by, Mytilene, forklarer borgmester Stratis Kitilis, at myndighederne ikke tåler vold, men at der også er en forklaring.

 

”Vi tolererer ikke vold af nogen slags, men faktum er, at folk er forvirrede,” siger borgmester Stratis Kitilis til The Guardian og fortsætter:

 

”Der er 27.000 [udlændinge] på Lesbos. Det svarer til næsten hele befolkningen i denne by (Mytilene, red.). Vi hilste dem velkommen med åbne arme, da krisen brød ud, men nu vil folk have, at de skal gå.”

 

”De vil have deres ø tilbage,” understreger Mytilenes borgmester.

 

Læs mere her:

https://www.theguardian.com/world/2020/mar/04/we-left-fearing-for-our-lives-doctors-set-upon-by-mob-in-lesbos

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…