Der skal en vis portion frækhed til for at bryde ind i et hus, hvor beboerne ligger og sover.
Ikke desto mindre brød en tyv natten til mandag ind i en ejendom i Vindegade i Odense og havde nået at samle flere genstande i sin rygsæk, da beboerne vågnede, skriver fyens.dk
”De stod op og så en hammer ligge på et bord, og så opdagede de tyven,” fortæller vagtchef ved Fyns Politi, Ehm Christensen, til fyens.dk, og fortsætter:
”I den konfrontation, der opstod, for gerningsmanden i hovedet på anmelderen. Det endte med, at gerningsmanden fik et par på hovedet, og parret var i stand til at tilbageholde ham, indtil vi nåede frem, forklarer vagtchefen.
Blev overmandet af beboerne og en gæst
Manden, som mistænkes for indbruddet, er 42 år og fra Odense. Han blev overmandet af beboerne, en mand og kvinde der begge er 21 år, samt endnu en 21-årig mand, som sov i lejligheden, oplyser vagtchefen.
Den 42-årige mand blev anholdt og befinder sig mandag morgen fortsat i politiets varetægt. Politiets jurister skal i løbet af formiddagen vurdere, om der er grundlag for at kræve manden varetægtsfængslet.
Læs mere her:
https://fyens.dk/artikel/v%C3%A5gnede-under-indbrud-i-nat-tyven-fik-et-par-p%C3%A5-hovedet