Næste skridt kan blive bogafbrænding – de gode sorte og de onde hvide

Nu orker man snart ikke læse mere om den militante ”Black Lives Matter”-bevægelse på forsiden af printmedierne og serveret som første og vigtigste punkt i forskellige nyhedsudsendelser i radio og tv. Vi kender til bevidstløshed baggrunden: politidrabet på den sorte George Floyd i Minneapolis. Denne ulyksalige hændelse er blæst op til, at gode sorte over hele verden uden grund forfølges og er blevet forfulgt af onde hvide, der ikke har andet i tankerne end at undertrykke og – hvis de kan komme til det – slå mennesker med en anden hudfarve ihjel.

 

Racisme er et verdensomspændende fænomen

 

Naturligvis eksisterer en skjult racisme rundt omkring på kloden, men dog ikke kun i USA. Den findes så sandelig også i en række asiatiske lande – og hvordan med den grasserende antisemitisme i arabiske lande, der også eksisterer blandt sorte i USA. Således har The Nation of Islam, en sort religiøs og politisk venstrefløjsorganisation, grundlagt 1930 i Detroit, gennem årene udtrykt sig i stærkt antisemistiske vendinger. Grundlæggeren, Elijah Muhammad, angreb hadefuld  de hvide og kaldte dem – sammen med jøder – for racistiske djævle. Et helt aktuelt eksempel er Ilhan Omar, en demokratisk kvindelig politiker, valgt i Minnesota. Hun er født i Somalias hovedstad Mogadishu og gør sig gerne bemærket med voldsomme angreb på Israel og med et varmt forsvar for palæstinensiske terrororganisationer.

 

Og så er der Bwalya Sørensen

 

Racistisk er også forskellige udtalelser af vores hjemlige leder af ”Black Lives Matter”-bevægelsen, den yderst usympatiske – for at sige det mildt – Bwalya Sørensen, født i Zambia og bosat i Albertslund. Under de seneste demonstrationer i København har hun klart skelnet mellem ”hvide mennesker”, de onde, og ”sorte mennesker”, de gode. Hvad er dette andet end racisme, der vender den anden vej. Man har god grund til at være forarget.

 

Den samme ret til forargelse har man også i forbindelse med endnu et negativt fænomen i forbindelse med disse demonstrationer – nemlig de seneste dages systematiske ødelæggelse af statuer af historiske personer, der ikke passer ind i den ideologiske skabelon. I en lang række amerikanske byer er således statuer blevet oversmurt med farve, væltet eller revet ned fra deres sokkel og smadret – den omfattende plyndring af butikker er en hel anden historie.

 

Ødelæggelsestrangen har i første omgang ramt statuer af sydstatsgeneraler fra den amerikanske borgerkrig 1861-65, hvor de nordlige stater ønskede at afskaffe slaveriet. For et par dage siden væltede demonstranter i Richmond,Virginia, statuen af den legendariske general Robert Lee, og Nancy Pelosi, demokraternes leder i Repræsentanternes Hus, sørgede for at alle statuer af sydstatsgeneraler i Kongresbygningen blev fjernet.

 

Da demonstranter krævede, at de store militærgarnisoner Fort Bragg i South Carolina og Fort Hood i Texas – ligeledes opkaldt efter sydstatsgeneraler – skulle have andre navne, blev det for meget for præsident Donald Trump – og han sagde nej! Begge lokaliteter symboliserede for ham ”en storartet amerikansk arv” og tilføjede, at de ”der fornægter deres historie, er dømt til at gentage den”. Faktisk vise ord.

 

Nedrivningsmanien er også gået ud over den ret sagesløse Christopher Columbus, der ikke kan beskyldes for at have handlet med slaver. Ikke desto mindre blev statuer af ham i New York oversprøjtet med farve, hvilket blev for meget selv for den liberale guvernør Andrew Cuomo, der så statens ”italienske arv” truet. Alligevel blev hovedet hugget af Columbus-statuer både i Richmond og Boston.

 

Og så sent som d. 16. juni blev en statue af USAs 3. præsident Thomas Jefferson væltet foran en skole i Portland, Oregon. Ordene ”Slave owner” var sprayet på soklen. Jefferson er som bekendt forfatteren til USAs berømte uafhængighedserklæring fra 1776, verdens ældste demokratiske forfatning. Og her på det sidste er det kommet på tale at fjerne en statue i Boston af selveste Abraham Lincoln. Lincoln var som bekendt en republikansk præsident, der kæmpede for at afskaffe slaveriet i sydstaterne. Verden er så sandelig af lave!

 

Dumheden kender ingen grænser

 

Også Europa er blevet smittet af dette historiefjendske vanvid. I den enskelske by Bristol blev statuen af Edward Colson smidt i vandet under hujen af gadens parlament. Colson er kendt for sin store velgørenhed mod Bristol, hvor han lod bygge skoler, kirker og hospitaler, men han havde i d. 17. årh. tjent sine penge ved slavehandel. Så væk med ham. For at være konsekvent burde man vel også nedrive de hospitaler, han lod bygge.

 

Londons muslimske borgmester Sadiq Khan har anordnet en inspektion af byens statuer og gadenavne for at finde andre eksempler på onde racister. De første statuer er allerede enten ødelagt eller gemt bort i depoter og man har nu rettet skytset mod St. Guy’s Hospital i det centrale London. Dette hospital blev sammen med St. Thomas Hospital grundlagt i begyndelsen af d. 18. årh. af en vis Thomas Guy, der var boghandler og dygtig forretningsmand. Han skabte sig en formue ved at investere i The South Sea Company, der bl.a. drev slavehandel med de spanske kolonier i Sydamerika. Så her er der to hospitaler, der iflg. den korrekte politiske ideologi vel bør lukkes, men den hykleriske løsning bliver nok at forandre deres navn – måske til Sadiq Khan Hospital?

 

Så sent som d. 12. juni blev den kendte statue af Winston Churchill foran det britiske parlament beklædt med brædder som beskyttelse mod ”Black Lives Matter”-demonstrationerne og naturligvis var ordene ”Was a racist” allerede sprayet på statuen. Her var det premierminister Boris Johnson, der forståeligt blev lynende gal i hovedet: og kritiserede det skete som ”absurd og skammeligt”. Her krænkede man mindet om et menneske, der havde spillet en så afgørende rolle i kampen mod Hitler og nazismen.

 

Det ellers hæderværdige Oxford University har heller ikke holdt sig tilbage. Foran Oriol College befinder sig en statue af Sir Cecil Rhodes, industrimagnat og politiker i Sydafrika, der i 1902 etablerede The Rhodes Scholarship i Oxford, et af de mest ansete og efterspurgte stipendier, som fx. Bill Clinton ikke fandt sig for god til at søge – og hvorfor skulle han det? Men Rhodes grundlagde også den britiske koloni Rhodesia, det senere Zimbabwe, og er dermed en ækel imperialist. Tusindvis af protesterende samledes foran Oriol College og krævede statuen af imperialisten Rhodes fjernet. Kravet blev støttet af 26 byrådsmedlemmer i et brev med budskabet, at statuen var uforenelig med byens ”forpligtelser over for anti-racismen”.

 

Et tilsvarende krav er blevet fremsat af belgiske aktivister, der har krævet alle statuer af kong Leopold 2. fjernet; flere er allrede blevet overhældt med rød maling. Nu har Leopold 2. ganske vist udnyttet befolkningen i Congo, der var hans private koloni, på det grusomste, men det betyder vel ikke, som det også er blevet fremført i den fornuftige del af Belgiens presse, at man skal fjerne ham fra landets historie – sæt dog nogle forklarende tavler op i stedet!

 

Censur i kunsten

 

Galskaben har forlængst bredt sig med censur i film, tv og litteraturen. Den berømte film fra 1939, Borte med blæsten, er således fjernet fra HBO. Den foregår nemlig i Sydstaterne under borgerkrigen uden at fordømme tidens slavehandel. Ovenikøbet er én af personerne, den sorte tjenestepige Mammy, portrætteret som værende tilfreds med sit arbejde. Dette er nok til at fremkalde fråde om munden på ”Black-Lives-Matter”-aktivisterne.

 

Og tankepolitiet er også undervejs i Skandinavien. Svensk tv viser kun Pippi Langstrømpe-filmene i censureret form, selvom forfatteren Astrid Lindgren protesterede. Pippi kalder i bøgerne sin far for ”negerkonge”; på skærmen er han kun ”konge”; i en norsk hørespilsversion bliver han til ”sydhavskonge”. Noget lignende gælder en scene, hvor Pippi med findrene trækker op i øjenkrogene for at ligne en kineser – hele scenen er skåret bort.

 

Mon linjen i børnebogsklassikeren af Heinrich Hoffmanns Den store Bastian: ”På Vesterbro en neger gik” eller linjerne ”Sort er en Neger al sin Tid,/Ham kan man ikke vaske hvid” fra H.C. Andersens eventyret ABC-Bogen får lov til at blive stående? Og hvad med Jørgen Clevins dejlige bøger om strudsen Rasmus i Afrika eller Helen Bannermanns Lille sorte Sambo? Og tænk på den belgiske Tintin-serie, fx. Tintin i Congo.

 

Må man stadigvæk spise Othellokage?

 

Censuren får travlt, så hvorfor ikke indføre en systematisk og effektiv bogafbrænding, der også vil ramme fx. Shakespeares mesterdrama Othello, hvis titelperson som bekendt er sort. Og har man iøvrigt lov til fortsat at spise den delikate Othellokage? Den fagre nye politisk korrekte verden er kommet for at blive, hvis vi ikke nedlægger protest!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…