Næste skridt for Mette Frederiksen er at forlade atomaftalen med Iran

Mette Frederiksen (Foto: Privat)

Statsminister Mette Frederiksen har skiftet mening. Hun indrømmer nu, at det var Pia Kjærsgaard, der så rigtigt i spørgsmålet om de mange migranter, som Danmark siden 1980erne har taget imod fra muslimske lande. (Politiken, 17.1)

 

Der er en verden til forskel fra den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrups ufatteligt dumme og arrogante statement fra 1999, hvor han arrogant og ufatteligt dumt proklamerede om DF, at ”Stuerene, det bliver I aldrig”. For ham var DF fjenden, som ethvert ordentligt menneske selvfølgeligt måtte distancere sig så langt fra som muligt.

 

Men nu blæser der så altså andre vinde, og det er heller ikke et øjeblik for tidligt under indtryk af den overhængende trussel om en ny stor strøm af syriske migranter og flygtninge, der er lige så uintegrerbare som den forrige. Jo, det er en køn flok bistandsmodtagere helt uden vilje og evne til integration, der kræver vores beskyttelse og penge, mens de samtidig åbenlyst erklærer, at det er deres mål, at islams sharia skal erstatte grundloven.

 

Men iflg Lukas evangeliet 15.7 er det som bekendt sådan, at der er ”større glæde i himlen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige” så Mette Frederiksens omvendelse  skal herfra hilses endog meget velkommen.

 

Venstres skabsradikale

Det ville være dejligt, hvis Mette Frederiksens omvendelse også kunne nå ud til den store skabsradikale flok af venstrefolk som Jakob Ellemann, Jan Jørgensen og Lars Løkke. Hvis de nu også kunne besinde sig, så kunne det være, at vi endelig kunne få det opgør med kulturrelativisme og konventioner, som vi er mange, der har sukke efter i årtier. Så kunne det være, at vi kunne finde tilbage til vores rødder, så Danmark igen kunne blive et nationalt demokrati baseret på et Folketinget.

 

En ny udenrigspolitik

Det kunne så også være, at vi ved samme lejlighed endelig kunne gøre os fri af EU’s håbløse udenrigspolitik, som forsvarer og hjælper Iran, Tyrkiet og Rusland. Hvordan har vi dog kunnet lade vores utopiske håb til EU bringe os i en situation, hvor vi har valgt side til fordel for slyngelstater som Iran, Tyrkiet og Rusland og imod USA og Israel?

 

Lad os i stedet støtte USA og Israel i, at det misfoster af en atomaftale med Iran, der går under navn af JCPOA, var en fejltagelse fra den blev indgået i 2015. Iran tog røven på os, så det smældede i Valby Bakke, men EU og FN har mod al fornuft holdt fast ved aftalen og illoyalt overfor USA forsøgt at skabe et instrument, så Iran rammes mindre hårdt af de amerikanske sanktioner.

 

EU og danske politikere har, som de appeasement politikere de er, gjort sig blinde for, hvad det er for et svindelprojekt, som den dybt utilregnelige Islamiske Republik Iran har lokket dem ind i. Sammenligningen med Neville Chamberlains ”Peace in our time” ligger lige for. Han troede, at han kunne indgå aftale med den utilregnelige Hitler. Ikke fordi han egentlig ikke vidste bedre, men han troede det, fordi han så gerne ville tro det. Og det samme gælder for os. Der er intet i Irans hidtidige gøre og laden som tilsiger, at man kan indgå aftaler med dem, men vi vælger at tro dem, fordi vi så gerne vil. Og selv om vidnesbyrdene om Irans brud på det aftalte fra dag 1 har dynget  sig op, så har vi alligevel på ægte søvngængeragtig vis holdt fast i aftalen, selv om Israel og Trump til overmål kunne dokumentere, at Iran svindlede:

  • Iran ophørte ikke med at berige uran i det lovede omfang.
  • Iran anvendte sine indtægter fra olien til udvikling af raketvåben mv.
  • Iran udbyggede i Yemen, Syrien, Libanon, Irak og Gaza sine proxystyrker med henblik på en ødelæggelse af Israel og de konservative arabiske stater. Også i Danmark har vi via Imam Ali Moskeen på Vibevej oplevet, hvordan det iranske præstestyre og dets Revolutionsgarde søger at undergrave vores suverænitet og truer iranere i Danmark.
  • Iran har end ikke forsøgt at leve op til løftet om transparens og respekt for menneskerettigheder.

 

Trumps indgreb, EU og os

Irans opbygning af stærke proxymilitser i andre lande er blevet ledet af den iranske general Qassem Soleimani. Da han i januar 2020 var i Bagdad iværksatte han med hjælp af Irans proxies i Irak et angreb på den amerikanske ambassade. Det fik Trump til at bombe ham, hvad hans forgængere Bush og Obama burde have gjort for længe siden.

 

EU og vi burde på samme måde som Trump tage tyren ved hornene og forlade atomaftalen, JCPOA, der kun tjener Irans interesser. Vi burde afvise at lade os trække rundt i manegen af dette elendig diktatur, der helt åbenlyst betragter os som deres nyttige idioter.

 

Mette Frederiksens omvendelse

Det ville være dejligt, hvis Mette Frederiksens større klarsyn kunne føre til, at vi brød med EU’s konventioner og den usunde rettighedspolitik, som de mange migranter møder op ved vores grænser med.

 

Det ville være dejligt, hvis Mette Frederiksens klarsyn kunne inspirere især Venstres skabsradikale, så ædrueligheden kunne indfinde sig også der. Hvad angår de radikale selv og venstrefløjen i øvrigt, så ligger de uden for pædagogisk rækkevidde.

 

Og endelig ville det være dejligt, hvis vi trådte op mod EU og undsagde de mange konventioner samt afviste at deltage i EU’s samarbejde med Iran, Tyrkiet og Rusland. Danmarks interesser varetages bedst i et samarbejde med USA og Israel.

Svend Lindhardt

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…