Svenskerne bliver fattigere – skal forsørge tusindvis af indvandrere, der ikke arbejder

Modelfotos fra arkivet

Vi har vidst det i årevis i Danmark.

 

Forskellige etniske grupper klarer sig meget forskelligt på arbejdsmarkedet.

 

Det er hos os ikke nogen hemmelighed, at personer med rødder i Stormellemøsten (inkluderer f.eks. Afghanistan og Pakistan) og Afrika syd for Sahara i snit klarer sig langt dårligere i uddannelsessystemet og efterfølgende på arbejdsmarkedet.

 

Det ses særlig tydeligt under en økonomisk krise som efter finanskrisen og givetvis også nu med den af coronakrisen afledte økonomiske krise.

 

En lang række grupper med baggrund i den tredje verden oplever en kraftigere stigning i arbejdsløsheden end etniske danskere.

 

Ikke fordi arbejdsgiverne diskriminerer på unfair vis, men fordi man i trange tider logisk nok afskediger dem, der har de færreste kvalifikationer. Ikke noget mærkeligt eller ”racistisk” her. Det er logik på især det private arbejdsmarked og såmænd også langt hen ad vejen på det offentlige.

 

Eksperimentet med masseindvandring kostede i 2016 danske skatteydere netto 35 milliarder kroner, et tal, der under den nuværende krise må formodes at være for opadgående.

 

Sverige begynder at erkende problemerne

Alt dette er som nævnt kendt viden i Danmark.

 

Men hvordan står det så til på den anden side af Øresund, i landet Sverige, hvis politikere har arbejdet langt hårdere end de danske på at omdanne Sverige til et blot beboet sted, hvor etniske svenskere vil komme i mindretal engang i 2040’erne, hvis ikke skuden vendes noget så gevaldigt?

 

I årtier var det stort set umuligt at få statistiske data ud af de svenske myndigheder. Enkeltpersoner måtte gøre arbejdet.

 

Som da det blandt andet for nogle år siden viste sig, at næsten 90 pct. af alle overfaldsvoldtægter blev begået af ikke-svenskere.

 

Nu er det tal på bordet

Hvad økonomien og selvforsørgelse angår, er der nu omsider kommet tal på bordet.

 

Sigende er det, at studiet er foretaget af to økonomer fra forskningsinstitutionen ”Entreprenörskapsforum”, der i høj grad er privat finansieret.

 

Det er med andre ord ikke de svenske myndigheder, der har fundet det værd at undersøge, hvordan grupper fra den tredje verden klarer sig på arbejdsmarkedet i Sverige.

 

En bombe under økonomien

Resultatet er ikke overraskende den bombe under den langsigtede svenske økonomi, som man med almindelig viden i baghovedet på forhånd antog.

 

I perioden 1990 til 2016 var kun 38 pct. i den arbejdsdygtige alder med baggrund i Afrika i beskæftigelse.

 

For personer med oprindelse i Mellemøsten var kun 36 pct. i eskæftigelse.

 

Det skal holdes op imod tallet for svenskere, hvor tallet er 73 pct.

 

En del i den svenske gruppe vil oven i købet ikke være etniske svenskere, men personer med rødder i den tredje verden, der teknisk set regnes som svenskere.

 

Undersøgelsen afdækker også, at personer med formelt ligeartede uddannelser ikke klarer sig ens.

 

For eksempel klarer 100 uddannede sygeplejersker af arabisk herkomst sig dårligere på det svenske arbejdsmarked end 100 sygeplejersker af svensk herkomst.

 

Tallene taler for sig selv.

 

Det kræver ikke megen fantasi at se for sig, at Sverige vil blive et fattigere og fattigere land, hvor den svenske velfærdsstat, ”folkhemmet”, gradvist vil bryde mere og mere sammen.

 

Det er sørgeligt at se på nutidens Sverige, men i det mindste er det godt, at vigtige tal omsider kommer frem.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…