Hvad skal bekymrede forældre svare unge, der har tilsluttet sig islamiske terrororganisationer? To (ex?-)muslimer forsøger at give et svar.
Deniz B. Serinci & Ahmed Akkari: MED NYE ØJNE – Et moderat syn på islam ud fra religiøse kilder. Hæftet med flapper. 167 sider. Kr. 169,95. Forlaget Mellemgaard. Udkommet 18.11.2019
**** fire stjerner ud af seks
————————————————————————————————
Hvad skal bekymrede forældre og kommune-mentorer svare unge, der har tilsluttet sig organisationer, der i islams navn udtrykker ekstreme synspunkter?
Det er det spørgsmål, de to islamkendere Deniz Serinci og Ahmed Akkari stiller i deres ny bog, og målet er at levere argumenter, der kan bruges over for radikaliseringstruede unge.
For at være så loyal som muligt over for bogens ærinde, citerer jeg fra bagsiden:
”Hvis den unge person vil rejse til den islamiske stat, så henviser islamiske lærde til, at Koranen jo slet ikke nævner nogen stat, og 100 højtstående islamiske lærde argumenterede i 2014 imod at tilslutte sig organisationen IS’ selvbestaltede stat i Irak og Syrien.
Hvis den unge person siger, at han har ret til at angribe ”de vantro”, fordi de håner islam, så henviser de islamiske lærde til, at man i henhold til et koranvers skal ignorere dem og overlade det til Gud at straffe dem på Dommedag. Ergo ingen jordisk straf.
Hermed ikke være sagt, at alle andre tolkninger af religionen er forkerte. Men bogen viser andre, mere moderate tolkninger af islam.”
Moderate islamiske lærde opfordrer til at læse ud fra en kontekst
Bogen er bygget op med en indledning og fire kapitler, der hver især bringer diverse koranvers samt islamiske lærdes moderate tolkninger af også krigeriske tekststeder:
- Politisk styre og friheder, 2) Synet på andre samfund og religioner, 3) Kvinder i islam, 4) Krig og vold
Konklusionen lyder, at grundlæggende opfordrer en lang række moderate islamiske lærde til at læse Koranen ud fra en historisk, lingvistisk og sociologisk kontekst.
Der findes ikke moderat islam, men moderate muslimer
Det lyder smukt og konstruktivt, men min konklusion er desværre en anden end den optimistiske, som de to forfattere præsenterer. Adskillige muslimske kvinder har således forsøgt at nytolke islam, bl.a. den verdensberømte marokkanske feminist, Fatima Mernissi (1940-2015), kendt for udsagnet: Hvorfor behøver den muslimske mand sådan en forkrøblet partner?
Men hun og andre fortolkere af helligteksterne støder hele tiden ind i den kendsgerning, at traditionen bliver forvaltet af mænd, og at de mest magtfulde af slagsen sætter dagsordenen. Og de er ikke moderate. Serinci & Akkari slår da også selv fast:
”I 13 muslimske lande kan frafald fra islam straffes med døden.” (s. 118)
Allerede fra første færd bliver jeg bekymret over forfatternes formulering ”unge, der har tilsluttet sig organisationer, der i islams navn udtrykker ekstreme synspunkter”. Jeg aner den klassiske akrobatøvelse, der går ud på at bortforklare, at islams helligtekster opfordrer til vold. Islam UDTRYKKER ekstreme synspunkter. Læs fx her.
Som Ibn Warraq har udtalt i et interview med Flemming Rose i Jyllands-Posten d.30 august 2007: ”Der findes ikke moderat islam, men der findes moderate muslimer”.
Det er en meget, meget vigtig sondring at holde sig for øje.
”Med nye øjne” udspringer af et ædelt og sympatisk formål, og får bogen ’omvendt’ blot én ’radikaliseringstruet’, har den opfyldt sin mission. Også selv om den ikke rykker nogen teltpæle.
Først den dag, hvor det lykkes at gøre islams helligtekster til et videnskabeligt forskningsobjekt på linje med kristendommen, hinduismen, buddhismens mv., vil en reformation af islam have gang på jorden.
Mange har forsøgt at reformere og nytolke – med store omkostninger til følge og undertiden med livet som indsats – men hidtil har bestræbelserne ikke båret frugt. Pt tegner der sig intet lys for enden af tunnelen, men vi skal alle være glade – Akkaris blakkede fortid til trods – for den forståelse, han har givet danskerne med sine to bøger ”Min afsked med islamismen” (2014) og ”Mod til at tvivle (2018).” Akkari har betalt en meget høj pris for at løfte sløret for de onde kræfter, islam sætter i spil, og det skal han have tak for.
***
Faktaboks:
Deniz Serinci er journalist og forfatter til flere bøger om Islamisk Stat, IS. Han har rejst i tidligere IS-områder i Syrien og Irak og talt med danske Syrienskrigere. Har arbejdet med antiradikalisering hos LIU (Leaders for Interreligious Understanding and Counter Extremism), et program støttet af det danske udenrigsministerium.
Ahmed Akkari er uddannet folkeskolelærer og cand.pæd. Han har tidligere fungeret som imam i Aarhus og blev kendt under Muhammedkrisen i 2006. Om sin historie har han fortalt i bøgerne ”Min afsked med islamismen” (2014) og ”Mod til at tvivle (2018).”
