Minkdemonstrationer: Studievært Janni Pedersen og hendes kollega fik demonstreret deres uvidenhed og fordomme

Foto: Wikipedia og Kirsten Damgaard

TV2 News havde en større dækning af landmændenes og fiskernes demonstrationer for grundloven lørdag. Og det var jo fint.

 

Mindre fint var det, at i hvert fald to af kanalens journalister fik demonstreret deres uvidenhed om, hvilken del af landet de demonstrerende kom fra.

 

De har jo hørt, at der på det seneste er blevet talt meget om Nordjylland, minkavl og coronasmitte. Da så nogle af demonstranterne kom fra Holstebro, mente de to journalister at vide, at Holstebro lå i Nordjylland…

 

De har måske tænkt: Det er i hvert fald et eller andet sted derovrefra.

 

’Jydetampe’ i København

Den venstreorienterede og meget politisk korrekte studievært Janni Pedersen var én af de to, der havde det lidt svært med at holde Holstebro og Nordjylland ude fra hinanden.

 

Vi iler til med en lille servicemeddelelse: Holstebro ligger i Vestjylland og er en del af Region Midtjylland. Byen ligger altså syd for Nordjylland. Den har således ikke noget at gøre med nedlukningen af Nordjylland.

 

Janni Pedersen interviewede i øvrigt læge og professor Niels Høiby om den smitterisiko, der kunne være forbundet med, at så mange stod tæt sammen i demonstration uden ansigtsmaske.

 

Hun udmalede så, hvordan disse demonstranter kunne bringe en masse smitte med sig, når de kom kørende og sejlende fra Nordjylland (som altså var Vestjylland) til København.

 

Man så for sig, hvordan grove og stærkt smittede jydetampe invaderede det civiliserede København. Niels Høiby belærte hende så tørt om, at landets højeste smittetryk findes i København, nærmere bestemt på den københavnske vestegn.

 

Den største smitte findes blandt indvandrere i København

Hvis Høiby havde haft tiden til det, kunne han også have belært Janni Pedersen om, at denne massive smitte specielt findes i de indvandrertætte områder på Vestegnen.

 

Smittetrykket her ligger langt over smittetrykket i Nordjylland og Vestjylland.

 

Men heldigvis kunne Høiby ikke nå at levere denne information. Det ville formentlig blevet for meget for den politisk højkorrekte Janni Pedersen, hvis hun i den grad skulle revidere sit verdensbillede.

 

Først skulle hun flytte Holstebro ud af Nordjylland. Dernæst skulle hun erkende, at det danske samfund har et voldsomt stort problem med coronasmitte i indvandrertætte københavnske områder.

 

Det er for meget forlangt. Uvidenhed kan være tryghedsskabende. Og det ville sikkert ikke være let for Janni Pedersen og hendes kollega på News at se i øjnene, at Nordjylland ligger i Nordjylland, og at Holstebro ligger i Midtjylland. For slet ikke at tale om, at Danmarks højeste smittetryk ligger på Vestegnen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…