Mildt sagt dårlig timing: Midt under den ophidsede hamstringsbølge forsøgte ung mand at røve et supermarked – det gik helt galt

modelfoto/Arkiv

Da statsminister Mette Frederiksen (S) under en af de efterhånden utallige TV-udsendelser om Carona meddelte befolkningen, at der ikke var mangel på rugbrød og toiletpapir, startede hun logisk nok en regulær hamstringsbølge.

 

Når befolkningen får en udmelding af den slags, frygter man af gode grunde helt automatisk, at der er problemer med fødevareforsyningen.

 

Forsøgte at røve Netto midt i hamstringsbølgen

Den udmelding fra Mette Frederiksen og konsekvenserne af den havde en optimistisk røver imidlertid ikke taget højde for.

 

Torsdag aften dukkede han op i Netto i Stubbekøbing på Falster lidt over klokken 21, medens folk stod ved kø i kassen med deres hamstrede varer.

 

Med en pistol forsøgte han at tvinge kassedamen til at udlevere samtlige penge i kassen, men det slap han ikke godt fra, fortæller en af de kunder der var i forretningen for at hamstre chips

 

”Jeg kørte i Netto for at købe nogle chips og stod oppe ved kassen og havde armene fyldt. Der står en ældre herre, som er ved at pakke sine varer, og så kommer der en gut ind i regntøj,” fortæller kunden til Lolland Falsters Folketidende og fortsætter:

 

”Han styrer lige hen imod kassen, så jeg tænker, han nok skal have nogle smøger, så så kan jeg godt tage en pose mere. Men da jeg vender mig om igen, står han bøjet ind over kassen med en pistol og en Netto-pose og siger til kassedamen, at hun skal åbne kassen.”

 

Hvad fanden laver du?

Men det fik han ikke noget ud af, fortæller kunden videre til avisen:

 

”Så råber den ældre mand “Hvad fanden laver du?!” og får grebet ham og holdt ham ind over en låge, mens jeg går ned bagved og ringer 112. Så kommer politiet. Der har ham den ældre mand fået fjernet ham fra lågen og sagt, han skal gå hen at lægge sig, fortæller vidnet, som efterfølgende blev afhørt af politiet.”

 

Vidnet anslår, at røveren var en dreng på 15-16 år.

 

Politiet: Det var vist en dum aften

Politiet var hurtigt fremme, og som vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, Ole Hald, udtrykker det til avisen:

 

”Det var vist en dum aften, når man tænker på, der er så mange i supermarkederne, og jeg har indtryk af, at man ret hurtigt tog affære. Det er udmærket arbejde af borgerne.”

 

Vagtchefen oplyser, at røverens pistol ikke var ægte, men en attrap. Altså en legetøjspistol.

 

Læs mere her:

https://folketidende.dk/Lokal-nyt/Borgere-tilbageholdt-roever/artikel/540871

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…