Michelle Obama glatter håret. Sorte må gerne efterligne hvide, men ikke omvendt

Black Lives Matter i Portland, USA (Skærmprint Youtube)

Sort var jøde

En universitetslektor i USA, Jessica Krug siger, at hun uretmæssigt har påtaget sig “nordafrikansk sorthed, sorthed med amerikanske rødder og derefter Bronx-sorthed med caribiske rødder”.
Hun kalder også sig selv for en kulturel “snylter” og er egentlig jøde. Hun underviste i blandt andet Afrikas historie og udgav sig løgnagtig for at være sort i det meste af sit arbejdsliv. “Jeg påtog mig en sorthed, som jeg ikke havde nogen ret til at gøre krav på”, siger hun i diverse medier.

 

Etniske kvoter

Den politik der hersker på visse amerikanske uddannelsesinstitutioner ( Affirmative Action) med at give studiepladser og jobs ikke til de dygtigste, men til folk  fra etniske grupper, der ses som underpriviligerede har fået hvide kvinder til at tage spanske navne, afroamerikanere til at hævde deres 12.del indianske blod, jøder til at påpege armensk afstamning og kinesiske studerende til at protestere, da de uheldigvis er for mange som er voldsomt dygtige. Det der giver bingo, er derfor det, man søger at være i sin præsentation af sig selv.

 

Sorte gør sig hvide

Michelle Obama + døtre må gerne glatte håret, så det er ukrøllet som hos mange hvide. En dansker må ikke lave “afro-fletning” i sit hår, men det er ok at en svensk minister og flere andre lave caribiske dread locks i deres lyse hår. Så hedder det solidaritet. Helt mærkværdigt måtte en vis afroamerikansk performer gerne både glatte hår og lysne hud, få plasticoperationer så næse og kinder blev mindre. Ingen var sure over denne  kulturelle tilegnelse af “hvidhed”. Manden fortsatte ovenikøbet sin fysiske ødelæggelse til han døde af det!

 

Offer-identitet

Visse danse er også kun for afroamerikanere – og mon ikke finnerne snart kommer i klemme med deres tiltuskede tango-kultur? Omvendt kan arabere vel ikke tillade sig at gå i sauna og spise thai-mad …

 

Den indlejrede logik er at afrikanere er undertrykte, og derfor må de gerne efterabe folk der angiveligt sidder på magten og det gode liv – nemlig de hvide – for selv at få del i det.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…