Mette F vil ikke nedlægge veto mod foræring af milliarder til Sydeuropa – nu er hun hårdt presset af Thulesen Dahl og Ellemann-Jensen

EU-kommissionen vil have Danmark og andre EU-lande med god økonomi til at betale flere penge ind, som især skal gå til de sydeuropæiske lande med Italien i spidsen.

 

Men opsigtsvækkende nye tal fra EU viser, at italienerne på afgørende punkter lever et mere behageligt liv end de danskere, som vil være nødt til at arbejde hårdere for at sende penge til Italien. Det skrev vi om i avisen i går.

 

Statsminister Mette Frederiksen (S) har flere gange erklæret, at Danmark ikke vil være med til at forære sydeuropæerne penge, men er indstillet på at give lån, der skal betales tilbage.

 

Men hun vil heller ikke nedlægge veto, når det kommer til stykket, fremgår det af en debat i Folketinget mellem Mette Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl.

 

Og i dag åbner Venstres formand et opgør om betaling af den ekstra regning til EU. Jakob Ellemann-Jensen kræver, at statsministeren fortæller, hvordan hun vil finansiere ekstra udgifter til EU-budgettet. Sker det ikke, vil Venstre ikke give mandat. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

 

Fastholder først, at der fra dansk side ikke kan blive tale om foræring

Under Folketingets spørgetime i tirsdags bragte Mette Frederiksen selv emnet om genopretningsfonden til Sydeuropa på bane:

 

”Jeg er glødende tilhænger af det europæiske samarbejde, men jeg er også nordjyde, og helt grundlæggende finder jeg og vi det rigtigt, at man selv betaler for den gæld, man måtte stifte,” lød det fra Mette Frederiksen, som forsatte:

 

”Det er der ikke så mange lande der længere mener i Europa, og jeg kan også se, at der er flere og flere i Danmark, der går væk fra det synspunkt. Vi ønsker imidlertid at holde fast i, at sund fornuft eller økonomisk ansvarlighed, som det også hedder, og solidaritet kan gå hånd i hånd.”

 

Men vil statsministeren gøre sinde ord til virkelighed, ville Thulesen Dahl vide

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, lod sig dog ikke nøjes med forsikringer fra talerstolen, men ville i folketingssalen have et helt konkret tilsagn fra Mette Frederiksen om, at hun ville holde fast, når det kom til stykket:

 

”Hvor langt rækker det at holde fast i? Rækker det til, at Danmark meddeler de andre EU-lande, at man slet ikke er med på en model, hvori der blandt de her mange, mange milliarder indgår gaveelementet til Sydeuropa?” ville Kristian Thulesen Dahl vide, og fortsatte:

 

”Det synes jeg er interessant at få at vide, så det her ikke bare bliver skåltaler, men at vi Folketinget og her i Folketingssalen helt konkret ved, om statsministeren vil gøre de ord, som hun har sagt her, og som mange af os gerne vil støtte, til virkelighed, og sige fra over for den her model, som Kommissionen har fremlagt.”

 

Mette Frederiksen: Fonden bør basere sig på, at gælden betales tilbage

I sit svar henviste Mette Frederiksen blandt andet til, at der ikke er noget i vejen for at stifte gæld for at få midler til den genopretningsfond, der skal bringe Sydeuropa på fode efter corona pandemien og tog blandt andre Søren Pape Poulsen (KF) i ed for den holdning.

 

Ligeledes håbede hun på at få det stærkest mulige mandat fra Folketinget, når forhandlingerne i EU går i gang og sluttede:

 

”Så skal vi jo på et tidspunkt have lavet en aftale, og det skal vi både, hvad angår budgettet og fonden, men den danske position er fortsat, hvad den har været hele tiden, nemlig et budget, der ikke bare stiger, og en recovery fund, som bør basere sig på, at gælden skal betales tilbage af dem, der optager gælden.”

 

Thulesen Dahl: Jeg spurgte, om man ville sige nej til EU-Kommissionen

Det svar fandt Thulesen Dahl meget utilfredsstillende. ”Jeg forstod slet ikke statsministeren svar,” lød det DF-formanden, som blandt andet forsatte:

 

”Nu var det statsministeren, der ønskede at bringe den her debat ind i Folketingssalen, og det synes jeg er rigtig, rigtig godt, og så må vi også have svar på, om det at holde fast betyder, at man er villig til at gå hele vejen, og om man er villig til at sige til Europa-Kommissionen, at vi slet ikke vil være med til en genopbygningsfond, hvori der indgår det her gaveelement, og at vi vil insistere på at pengene er lån, og at de skal betales tilbage.”

 

Mette Frederiksen: Vi har fået opbygget en alliance

Det svarede Mette Frederiksen ikke på, men henviste til, at regeringen har brugt mange kræfter på at opbygge i en alliance mellem Østrig, Holland, Sverige og Danmark.

 

”Det stiller os et bedre sted,” lød det fra Mette Frederiksen, som fortsatte:

 

”Det, vi fire lande er enige om, er, at vi skal have et budget, som ikke bare vokser derudad. Vi mener, at vi godt kan gennemføre Europas politik med den ramme, vi allerede kender. Og vores tilgang er også fælles, hvad angår det her med, om det skal være lån eller ej. Og det er den danske position, og det er det, vi kommer til at slås for hen over sommeren.”

 

Thulesen Dahl: Vil statsministeren nedlægge veto eller bare tale sukkersødt

Nu var Thulesen Dahl helt tydeligt ved at miste tålmodigheden efter at få et konkret svar og ikke udenomssnak:

 

”Altså, jeg spørger om én ting, og det er den genopbygningsfond og fordelingen af midlerne i den. Statsministeren bruger hovedparten af sin svartid på at tale om EU-budgettet,” svarede Thulesen Dahl og fortsatte:

 

”Jeg taler om den genopbygningsfond, hvoraf to tredjedele i Kommissionens forslag, 3.700 milliarder kroner, er et gaveelement. Så siger statsministeren: Vi skal holde fast i, at vi ikke bryder os om gaveelementet, landene skal betale de penge, de låner, tilbage.”

 

Herefter ville DF-formanden vide:

 

”Hvad skal Folketinget regne med? Vil man gå med til en fifty-fifty-ordning? Danmark kan jo faktisk sige nej. Efter reglerne har Danmark mulighed for at nedlægge veto og sige, at vi ikke vil være med til en model, hvor der indgår det her store milliardbeløb som gave,” lød det fra Thulesen Dahl, som fortsatte:

 

”Vil statsministeren bruge det kort, eller er det egentlig bare for at prøve at tale sådan lidt sukkersødt til den danske befolkning om, hvad man mener, men når det så kommer til stykket og man sidder dernede ved forhandlingsbordet, så går man med på, lad os sige en eller anden fifty-fifty-ordning, som jo stadig betyder et astronomisk milliardbeløb som ren gave til Sydeuropa.”

 

Mette Frederiksen: Jeg vil advare mod at gå til forhandlingerne med et veto

Svaret fra Mette Fredriksen er interessant. Hun siger ikke direkte, at hun ikke ville drømme om at nedlægge veto, men får det ud mellem sidebenene med en række generelle betragtninger.

 

Vi bringer hele svaret i sin helhed her:

 

”Nu forstår jeg, at Dansk Folkeparti har indtaget det synspunkt, at vi skal ud af EU, og det mener vi jo ikke. Jeg vil generelt advare imod, at EU’s medlemslande går til forhandlinger om noget, der er så vitalt og afgørende, nemlig Europas fremtid, med et veto,” lød det fra Mette Frederiksen, som fortsatte:

 

”Opgaven er jo ikke at vetoe, opgaven er at få et budget på plads, opgaven er at få en recovery fond på plads, så vi får genrejst Sydeuropa efter coronaen. Opgaven er jo ikke er at vetoe, opgaven er at finde en løsning. Vi er jo i dag, må jeg forstå, et sted, hvor der er et parti, der synes, at vi skal helt ud,” lød det videre fra Mette Frederiksen, som præciserede:

 

”Det kommer jeg aldrig nogen sinde til at anbefale at vi skal. Vi har behov for et Europa, der er stærkt, og et Europa, der er samlet. Vi har også behov for at ændre store dele af Europas politik, men vi har behov for at holde sammen, og det er også det, der er regeringens udgangspunkt for de her forhandlinger.”

 

Thulesen Dahl havde herefter ikke mulighed for flere spørgsmål, men han fik dog trods alt et svar:

 

Mette Fredriksens regering vil aldrig ikke drømme om at gå til forhandlinger i EU med et veto i baglommen, og den holdning har hun formentlig opbakning til hos et stort flertal i Folketinget.

 

Så Danmark vil formentlig i sidste ende acceptere, at de Sydeuropæiske lande, der aldrig nogensinde har haft styr på deres økonomi, vil få endnu en skatteborgerbetalt gavebod fra EU.

 

 

 

Læs også:

https://denkorteavis.dk/2020/eu-vil-have-danskerne-til-at-betale-mange-flere-penge-til-italienerne-men-ny-tal-afsloerer-at-italienerne-arbejder-langt-mindre-end-danskerne/

 

Hvor skal pengene komme fra?

Venstres Jakob Ellemann-Jensen rejser i dag spørgsmålet om hvor pengene til EU skal komme fra. Det skriver Jyllands-Posten.

 

Statsministeren er tilsyneladende nu indstillet på, at danskerne kan komme til at skulle betale 6,7 milliarder kroner mere i årene 2021-2027 til EU-bugettet.

 

Mette Frederiksen kom ikke med noget svar under debatten i Folketinget tirsdag. Og det får Ellemann-Jensen til at lægge et pres på hende for at fortælle, hvor de mange penge skal hentes.

 

Sker det ikke vil Venstre ikke give hende mandat til at sige ja:

 

“Forudsætningen for, at vi kan give det mandat, er selvfølgelig, at man anviser, hvor pengene skal komme fra. Og de skal ikke komme fra højere skatter og afgifter. Når man kommer til Folketinget og beder om lov til at udskrive en stor regning, må man også anvise, hvordan den skal betales,” siger Jakob Ellemann-Jensen til Jyllands-Posten.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…