Mette F. sagde, hun ville lukke muslimske friskoler – nu er hun vendt på en tallerken og stemmer nej til forslag fra Dansk Folkeparti

”Man har et standpunkt, til man tager et nyt,” lød det i 1967 fra den daværende socialdemokratiske statsminister, Jens Otto Krag, i et interview med Ekstra Bladet.

 

Det handlede om, at Krag inden valget samme år havde erklæret, at han under ingen omstændigheder ville have noget med SF’s daværende formand, Aksel Larsen, at gøre, men vendte på en tallerken og dannede det såkaldt ”Røde Kabinet”, da valget var overstået

 

Denne socialdemokratiske tradition med at sige ét inden valget og derpå vende på en tallerken, når regeringsmagten er hjemme og gøre det modsatte, har statsminister Mette Frederiksen (S) nu videreført i fin stil.

 

Ville inden valget lukke muslimske friskoler – nu holder hun hånden over dem

Efter at Mette Frederiksen i juni 2015 overtog magten i Socialdemokratiet, gik hun energisk i gang med at stramme op på partiets udlændingepolitik med det formål at få frafaldne socialdemokratiske vælgere hentet tilbage fra Dansk Folkeparti.

 

Således kom hun i 2017 med et udspil, der gik ud på at fratage statstilskuddet til friskoler, hvor andelen af elever med udenlandsk baggrund er over 50 procent.

 

Det vakte opsigt. ”Mette F. i brutalt opgør: Luk alle muslimske friskoler”, skrev BT i en overskrift.

 

”Når vi lægger forslaget frem, så er det et ønske om at lukke de muslimske friskoler,” forklarede hun i BT den 11. august 2017.

 

Men nu er det glemt.

 

Dansk Folkeparti tog Mette F. på ordet og fremsatte forslag

Umiddelbart efter Mette Frederiksens udtalelser i 2017 fulgte Dansk Folkeparti op og tog Mette Frederiksen på orde og fremlagde i begyndelsen af 2018 et beslutningsforslag om at fratage statsstøtten til friskoler med mere end 50 procent udenlandske elever.

 

Det vakte opsigt: ”DF og S klar til at tage støtten fra muslimske friskoler,” skrev blandt andre Altinget dk. den 21. marts 2018.

 

Forslaget blev behandlet i Folketinget den 4. april 2018 og blev positivt modtaget af Mattias Tesfaye med ordene:

 

”Vi tager derfor også godt imod det beslutningsforslag, som vil pålægge regeringen at udarbejde et egentligt lovforslag, og vi planlægger at stemme ja.”

 

Forslaget kom dog aldrig til afstemning, da der ikke var flertal for det, og det accepterede Dansk Folkeparti.

 

Men nu er der pludselig kommet andre boller på suppen

Efter Mette Frederiksens tidligere udtalelser om at lukke muslimske friskoler og ligeledes på grund af opbakningen i 2018, har Dansk Folkeparti siden regeringsskiftet ventet på et lovforslag, der skal gøre op med muslimske friskoler.

 

Men det er blevet ved snak uden handling.

 

Socialdemokratiet jo erobret regeringsmagten og har dermed ikke et aktuelt behov for at lokke vælgerne med en stram udlændingepolitik.

 

Så derfor har Dansk Folkeparti nu genfremsat forslaget fra 2018, men det kom man ikke langt med, da forslaget blev førstebehandlet i Folketinget den 20. maj.

 

Hos Socialdemokratiet er der kommet andre boller på suppen.

 

Konventionerne, lyder det nu fra Pernille Rosenkrantz-Theil

Som udgangspunkt var børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) af gode grunde positiv over for forslaget fra Dansk Folkeparti.

 

Således erklærede hun, at regeringen støtter formålet, men:

 

”Det er også meget klart, at de regler, vi skal lave, skal ligge inden for menneskerettighedskonventionens regler. Det gør det her forslag ikke, og derfor har vi bebudet, at vi vil finde en løsning,” lød det fra ministeren, som fortsatte:

 

”Men vi er ikke klar endnu, og derfor kan jeg ikke fremlægge det fra talerstolen i dag. Noget af det er også blevet lidt forhindret af, at vi har haft en coronakrise, som i hvert fald har udskudt det i nogle måneder.”

 

Dengang Mette Frederiksen i 2017 præsenterede præcis det samme forslag, lød der imidlertid helt andre toner:

 

”Ja, vi er jo ikke jurister. Vi er politikere. Vi ønsker at lukke alle muslimske friskoler. Det er ikke nogen god idé med lærere, der ikke spiller efter de demokratiske spilleregler.”

 

Sådan lød hendes svar dengang til BT, efter at Justitsministeriet havde påpeget, at forslaget blandt andet kunne være konventionsstridigt.

 

Mai Mercado: I dag får vi udstillet Socialdemokraternes politiske hykleri

Efter den socialdemokratiske afvisning af beslutningsforslaget, der formentlig ville lukke et stort antal muslimske friskoler, lød der knotne ord om hykleri fra nogle af ordførerne

 

Især den konservative Mai Mercado lagde hårdt ud:

 

”Det her politiske beslutningsforslag har jo kun ét formål, og det er, at i dag får vi udstillet socialdemokraternes politiske hykleri,” lød det fra Marcado, som fortsatte:

 

”Det, jeg så egentlig bare vil spørge om, nu, hvor man har slået sig op før valget på en hård udlændingepolitik, er, hvordan man kan se de vælgere i øjnene, som jo faktisk har stemt på en i den tro, at man ville fjerne statstilskuddet til de muslimske friskoler, når man før valget sagde det, og nu vil man ikke.”

 

Og Mai Mercado sluttede:

 

”Kunne det have noget at gøre med, at man før valget gerne ville være hårde, måske for at kunne jagte nogle stemmer, måske tage nogle stemmer fra Dansk Folkeparti? Man må sige: Tillykke med det, det lykkedes jo i hvert fald.”

 

Rosenkrantz-Theil: Jeg gider ikke være folkestyre på den måde

Til den udmelding fra Mai Mercado svarede Pernille Rosenkrantz-Theil konkluderende, at:

 

”Jeg troede sådan set, at partier her i Folketinget havde det formål at løse nogle problemer i samfundet og ikke at udstille hinanden. Den måde at skulle være folkestyre med hinanden på gider jeg faktisk ærlig talt ikke.”

 

Om ministeren gad være folkestyre på den måde eller ej, tog Nye Borgerliges ordfører, Mette Thiesen, sig dog ikke af:

 

”Da man behandlede et forslag identisk med det her den 4. april 2018, sad Socialdemokratiet i opposition, og der sagde den daværende socialdemokratiske ordfører og nuværende minister, hr. Mattias Tesfaye, følgende om det kraftigt stigende antal muslimske friskoler i Danmark, og nu citerer jeg:

”… det undergraver Socialdemokratiets ambitioner om medborgerskab, og det svækker samhørigheden og dermed solidariteten i samfundet. Og det sker endda med et kraftigt og stigende statsligt tilskud. Det er uholdbart i længden, det må enhver kunne se.”

 

Lød det altså fra Mette Thiesen, som sluttede:

 

”Har ministeren ændret holdning, eller har Socialdemokratiet simpelt hen glemt, hvad de lovede danskerne før valget? For man har siddet i regering i knap et år nu.”

 

Til det svarede Rosenkrantz-Theil blot, at regeringen arbejder på at finde en model, ”og den fremlægger vi så hurtigt, vi kan, og altså senest i løbet af næste år.”

 

Og så blev tommelfingeren ellers vendt ned ad hele raden rundt

På trods af adskille knotne ord til ministeren og den socialdemokratiske ordfører, Jens Joel, var der ikke megen tilslutning til beslutningsforslaget fra de øvrige partier, hvor kun Nye Borgerlige kunne tilslutte sig

 

Den socialdemokratiske ordfører Jens Joel henviste til, at regeringen til næste år ville fremlægge sit eget forslag til en løsning af problemet med muslimske friskoler.

 

Hos Venstre lød det fra Kristian Jensen, at: Vi er enige i, at der er en problematik, og derfor er jeg glad for, at spørgsmålet og forslaget er blevet rejst igen, men vi kan ikke støtte forslaget, som det ligger.

 

I Det Radikale Venstre var Marianne Jelved lodret imod: ”Det forslag, vi behandler her, er direkte imod grundloven og menneskerettighedskonventionen, som jeg har sagt flere gange.”

 

Socialistisk Folkepartis Jakob Mark: ”Så forslaget, som det ligger, kan vi jo ikke støtte, men intentionerne i forslaget er vi helt med på.”

 

Fra Enhedslistens ordfører, Jakob Sølvhøj, lød der tilsvarende toner: ”Så forslaget, som det ligger, kan vi jo ikke støtte, men intentionerne i forslaget er vi helt med på.”

 

Hos Det Konservative Folkeparti lød det fra Hanne Bjørn-Klausen: ”Skolerne skal leve op til loven, det skal vi også, og derfor kan vi ikke i Det Konservative Folkeparti støtte beslutningsforslaget.”

 

Nye Borgerlige havde Mette Thiesen på banen, og her var der ingen slinger i valsen: De uddanner ikke børn til Danmark, de uddanner børn til islam, og det skal danske skattekroner selvfølgelig aldrig støtte dem”

 

I Liberal Alliance satte Ole Birk Olesen sin lid til Mette Frederiksen: ”Socialdemokratiet siger i dag, at de gerne vil hjælpe os videre, og vi må jo så udfordre dem på, at der nu kommer til at ske noget, så vi trods alt kan komme videre, for det er det, det handler om. Det handler om at tage fat i de her skoler, og det handler om at få noget til at ske.”

 

Så indtil videre fortsætter muslimske friskoler med deres undervisning med en statsstøtte, der i år samlet vil løbe op i 200 millioner kroner ifølge beregninger, Jyllands-Posten har foretaget.

 

Og danskerne skal som sædvanligt betale gildet.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…