Menneskeheden kan være dømt til undergang, hvis vi ikke tænker langsigtet mht overbefolkning og atomkraft

Ceative Commons

Tre forskere har fremlagt teorien: Robin Dunbar, professor i evolutionær psykologi, Oxford universitet, Chris Zebrowski, lektor i politik og internationale relationer, Loughborough universitet og Per Olsson, Ph.d., Stockholm Resilience Centre, Stockholm universitet. Langsigtede planer kan være nødvendige for at opretholde vor nuværende civilisation.

 

Alle er i dag påvirkede af corona krisen og dens effekter på samfundet. Vi er rystet i vor grundvold pga. en virus, der pludselig har ændret vor verden. Vi skal skabe en mere robust verden, og derfor skal vi ikke tænke kortsigtet men satse på langsigtede løsninger. Coronakrisen vil måske vare et år, men vor forhåbentlig længere fremtid skal være mere stabil og bæredygtig. Politikerne skal ikke kun tænke på næste valg men på næste generation; de skal tænke langsigtet, visionært og fornuftigt.

 

Den lige nu uoverskuelige pandemi-krise vil forsvinde, når der kommer en vaccine.

 

Klimakrisen forsvinder ikke

Men klimakrisen vil ikke forsvinde, hvis vi fortsætter med at rydde skove, overfiske, forurene havene og ikke begrænser overbefolkningen, fx ved at hjælpe folk til ikke at føde flere børn, end de kan brødføde.

 

Overbefolkning og familieplanlægning

Gamle samfund tænkte ofte bæredygtigt, som da kaptajn James Cook (kaptajn i British Royal Navy, 1727-1779, opdagelsesrejsende) sejlede omkring Australien og i Stillehavet og fandt befolkninger, der indrettede sig bæredygtigt efter naturen.

 

Fx at kvinder i et overbefolket samfund ikke måtte føde børn, før de var fyldt 35 år (fra Malthus, 1766-1834: Essay on the Principle of Population). Man var klar over, hvor meget naturen kunne yde, og at der var en grænse.

 

Det var også derfor, at man i Kina pga. truende hungersnød i 1979 indførte et barns politikken. Det var gennemtænkt langsigtet planlægning, som var barsk, men den virkede. Singapore indførte også familieplanlægning sammen med andre regler – og er i dag et af verdens rigeste lande.

 

Klimakrise og energi

Klimakrisen burde have første prioritet over hele verden, og vi burde i de vestlige lande gå foran og vise en langsigtet vej. Temperaturen er siden 1880 steget 1,2 grader C, og siden 1880 er der sket en havstigning på 26,2 cm. Havisen i Arktis er skrumpet med 39% siden 1979 og siden 1950 er der sket en befolkningstilvækst fra 2,5 mia. til 7,8 mia. mennesker. I 2018 udledte hver dansker ca. 8,9 ton CO2 ækvivalenter, men deri er ikke medregnet udledning fra international transport, som er stor.

 

Energi er vigtig i et civiliseret samfund, og i Danmark satses på vindkraft, som er en kortsigtet løsning og kun opretholdes ved hjælp af backup, som i dag er biomasse af træ, der er med til at rydde verdens skove, da hovedparten af vor biomasse importeres. Ifølge Danmarks Statistik udleder vore biomassekraftværker ca. 20 mio. t CO2 om året, men det tæller ikke med i vort klimaregnskab!

 

Langsigtet løsning kræver moderne atomkraft

En langsigtet løsning på klimakrisen bør indeholde atomkraft, som også kan også bruges til skibe og fly samt rumraketter, og Bill Gates er ved at udvikle sin TerraPower atomenergi til dette. Desuden kan atomenergi anvendes til at lave batterier. I 1977 blev to Voyager satellitter afsendt fra USA og har siden med deres atomdrevne batterier sendt meddelelser hjem. Udover Copenhagen Atomics og Seaborg Technologies i Danmark er Rolls Royce i England ved at udvikle 16 minireaktorer, hvor én reaktor ville kunne levere energi til en by 1,5 gange Aarhus’ størrelse. Man regner med at kunne starte produktion om ca. 10 år og nå at hjælpe til at være CO2 neutral i 2050 (BBC News 11.11.20).

 

Vindmøller dræber ikke kun fugle men millioner af insekter, der er et led i fødekæden som føde for fugle og hjælp til bestøvning af frugt og grønt. Vindmøller skal helst renses for støv og døde insekter, og i dag kan man bruge en kran eller drone med vandslange og masser af rent drikkevand, hvilket er problematisk, da drikkevand mange steder er en mangelvare, fx i Sydindien og i Sydafrika, hvor man bruger vand til at rense solceller for støv. Vindmøller og solceller holder ikke længere end 20-25 år, så tænk på det kommende affaldsproblem med møllevinger, som man i dag graver ned forskellige steder. Vindkraft vil måske gå over i historien som det, der har forvoldt relativt mest skade på natur og miljø, og politikerne bør indse, at de skal tænke langsigtet og støtte atomkraft, hvis de ønsker at bremse den globale opvarmning, der er i fuld gang.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…