Mellemøstlig mand efterlyst for farligt knivstikkeri – hold øje med en helt bestemt bil

Østjyllands Politi beder nu publikum om hjælp til at finde frem til gerningsmanden til et knivstikkeri, der fandt sted i går onsdag kl. 16.30 i Storcenter Nord i Aarhus.

 

Et overvågningskamera optog den formodede gerningsmand kort før knivstikkeriet, og politiet offentliggør nu videoen i håb om, at nogen kan genkende manden.

 

”Det er et farligt overfald, som heldigvis ikke forårsagede alvorlig skade på den forurettede. Vi vil rigtig gerne have hurtigt fat i gerningsmanden, og vi opfordrer folk, der kan genkende manden på videoen, til at ringe til os med det samme, ” siger vicepolitiinspektør Lennart Glerup.

 

Et butikstyveri, der endte knivstikkeri

Det var et butikstyveri, der pludseligt udviklede sig voldsomt, da en vagt ville tilbageholde manden i storcentrets parkeringskælder. Her tog gerningsmanden halsgreb på vagten, og da en kunde forsøgte at hjælpe, blev han stukket i maven med en kniv. Kunden kom dog ikke alvorligt til skade.

 

Efterfølgende stak gerningsmanden af i selskab med en kvinde. Formentlig kørte de begge fra stedet i en sølvfarvet Kia Sorento.

 

Bilen er tysk indregistreret med nummerpladen BWD1598.

 

Gerningsmanden beskrives som:

 

  • Cirka 30-35 år
    • Mellemøstlig af udsende
    • Cirka. 180-190 centimeter høj og muskuløs af bygning
    • Sort tilbagestrøget hår og tæt, mørkt skæg
    • Iført sort jakke og sort langarmet T-shirt
    • Talte tysk

 

Kvinden, der var i selskab med manden, var iført et mørkt tørklæde, grå trøje, mørke bukser og brune sko.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…