Kriminelle indvandrere bliver tilsyneladende klippet og barberet utrolig tit

Colourbox

Tyskland hærges af storkriminelle indvandrerklaner fra den muslimske verden. Værst står det til i hovedstaden Berlin og i Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen.

 

I denne delstat ligger en række byer, hvor klanerne har enorm magt. En af dem er Essen.

 

Her har politiet nu fået en ny opgave: overvågning af barbersaloner.

 

Baggrunden er, at medlemmer af indvandrerklanerne tilsyneladende bliver klippet og barberet utrolig tit.

 

I nogle af de bydele, hvor klanerne fylder mest, er der i hvert fald blevet oprettet et hav af barbersaloner på det seneste.

 

I berygtede områder som Altendorf og den nordlige del af Essen indre by er der således blevet åbnet 20 af sådanne saloner på meget kort tid. Fænomenet kendes også fra andre dele af Nordrhein-Westfalen.

 

Barbershops for kriminelle

Disse steder kalder sig ikke frisørsaloner. De bruger det amerikanske ord barbershops. Det angiver, at kunderne stort set kun er mænd, og at de først og fremmest kommer for at blive barberet eller få trimmet skægget.

 

Sådan noget må man godt lave uden at være faglært frisør. Og flere af disse barbershops drejer sig da heller ikke så meget om frisørarbejde.

 

Politiet har fundet ud af, at en del af disse steder ejes af klanmedlemmer. De benyttes som mødesteder for de indvandrerkriminelle. De kan også bruges som tilflugtssteder, hvis man har brug for at trække sig lidt tilbage.

 

Et helt nyt ord i samfundsdebatten

I en seneste tid har politiet konstateret en påfaldende ophobning af ansøgninger om næringsbrev inden for frisørfaget.  Politikommissær Thomas Weise fra politiet i Essen siger til Rheinische Post:

 

”Barbershops er et nyt fænomen, der er rykket i centrum for vores kontroller. Disse shops bliver i år et tema for os i sammenhæng med klanerne.”

 

Så mange af de mænd, der sidder med en serviet om halsen i barberstolen snakker altså om helt andre ting end vejret.

 

For få dage siden blev 14 barbershops kontrolleret i bydelen Berlin-Wedding. To af forretningerne er blevet lukket, og man har i første omgang anholdt tre personer for ulovligt ophold i Tyskland.

 

Fænomenet vil måske også brede sig til Danmark – det er vel allerede til stede

 

Masseindvandringen fra de ikke-vestlige lande har bragt en række nye ord ind i den offentlige debat. Ord som ghetto, bandekonflikt og parallelsamfund høres igen og igen.

 

Måske får vi nu et helt nyt ord i samfundsdebatten: ”barbershops”.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…