Med islams tiltagende magt kommer mørket – både ude omkring og indeni

Arkivfoto

Når Allah er centrum i samfundet, så totalforandres samfundets struktur. Og når muslimernes profet Muhammed er idealet, så totalforandres personlighedens struktur.

 

Forskellen kan ikke blive større. Det er som dag og nat. 

 

For en kristent rodfæstet vesterlænding er midtpunktet mennesket, mens midtpunktet for en muslim er Allah. 

 

Når muslimerne i Vesten bliver til mange, så har denne forskel meget vidtgående konsekvenser. 

 

Det skyldes, at alt hvad der er bygget op i denne del af verden, er for menneskets skyld. 

 

Sådan er det ikke for en muslim. Faktisk giver det ikke mening, for ALT er for Allahs skyld. 

 

Omdrejningspunktet er islam, og meningen med livet er islam. 

 

Det en muslim gør, gør han for Allah. Og det som sker, skyldes Allah. Inshallah. Om Allah vil. 

 

Den institution som hedder Menneskerettighedsdomstolen er i virkeligheden en by i Rusland for en rettroende muslim. 

 

I en verden hvor årsagen til livet er Allah, og meningen med livet er at tjene Allah, bliver et begreb som menneskerettigheder meningsløst og irrelevant.  

 

Når alt på denne måde har Allah som centrum, så forsvinder jeg’et. 

 

“Det er ikke mig der styrer, men Allah. Og det er ikke mig der er årsag til at tingene sker, men Allah”. 

 

Dermed ophæves det personlige ansvar. 

 

I Vesten værdsættes det, at man tager ansvar for sit eget liv. 

 

Men når en pædagog siger til en muslim, at du skal tage ansvaret for dit eget liv, så er også det en by i Rusland. 

 

Det er Allah der har ansvaret for alting. 

 

Når integrationen har slået så helt og aldeles fejl, så skyldes det ikke bare, at integration er forbudt. 

 

Det skyldes ikke bare, at en accept af de vestlige frihedsværdier er forbudt. 

 

Det skyldes ikke bare, at ligestilling mellem mennesker og religioner er forbudt. 

 

Og det skyldes heller ikke bare, at jura og demokrati, hvor det er mennesket der bestemmer og styrer, er forbudt. 

 

Det skyldes i høj grad også, at muslimens selvforståelse er diametralt modsat. 

 

Årsagen til at muslimerne er her findes i Allah, og det er også meningen med livet. I den sfære er den enkelte muslims personlige lykke uden betydning. 

 

Love og rettigheder som er defineret af mennesket har heller ingen betydning. 

 

Og når samfundet skal indrettes efter Allah, frem for efter mennesket, så er det en omvæltning. Fra yderst til inderst.

 

Yderst. Moskeen er den vigtigste bygning, og bønnekaldet husker fem gange dagligt borgerne på, at Allah er centrum.  

 

Inderst. I den udstrækning, at der er et jeg, så er det Muhammeds jeg. Alle drengebørn opdrages med ham som forbillede og identifikationsfigur. 

 

Det er også derfor de tager det personligt, når Muhammed fornærmes. For de ER Muhammed. 

 

Jovist, har drengebørnene også deres far som identifikationsmodel. Men også han ER Muhammed.  

 

Steffen Wernberg-Møller

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…