Man kan også have glæde af den sidste olie!

Colourbox

Mange af de fantasier, som Jules Verne (1828-1905) har beskrevet i en Verdensomsejling under havet o.a. er blevet til virkelighed i dag, og man kan ikke vide, hvad der vil ske i fremtiden. Det store dilemma i dag er, at fremtidens drømme kan ødelægges af en global opvarmning, som vore menneskelige aktiviteter har forårsaget. Det kan betyde, at mange af jordens områder vil blive ubeboelige – og millioner af mennesker vil blive nødt til at flygte til andre steder, og da verden i forvejen er overbefolket, er der ikke mange steder at flygte til og føle sig velkommen. Vi ser begyndelsen i dag, hvor fx de kanariske øer bliver oversvømmet af migranter fra Afrika.

 

Nogle fantasier, som måske bliver til virkelighed, er de planlagte energiøer i Nordsøen og ved Bornholm, som skulle være klar inden 2030, og til forundersøgelser er bevilget 1,1 mia. kr., før det første spadestik er taget. Hvis man skal indregne havets stigende vandstand, storme med oversvømmelse m.m. bliver det en kostbar affære, og skal der bo mennesker på øerne til at styre energien m.v.? Da energien leveres af vindmøller i havet, skal der ved vindstille også være backup.

 

Man har vedtaget at stoppe olieudvindingen i Nordsøen fra 2050, hvilket synes klimamæssigt korrekt, men selvom vi ikke længere skal bruge olie til diesel og benzin og fyringsolie, skal vi fortsat bruge olie i plastindustrien inkl. den glasfiber, der anvendes til vindmøller. I dag anvendes ca. 5% af olien til plast, 8% til industrien, 70% til disel og fyringsolie, 12% til benzin. Der anvendes plast til næsten alt – også i tøjproduktion, og hvis plast erstattes med fx uld, ville antallet af får fylde hele Europas areal til græsning. Hvis der ikke længere er dansk olie, skal vort forbrug importeres.

 

Plast bruges overalt og gør ting lettere, fx i biler, og vi ville være kede af ikke at kunne anvende plast i fødevareindustrien til at pakke ting ind i og gøre tingene mere holdbare. Også til isolering og mobiltelefoner – og til batterier, som vi vil bruge flere af i fremtiden. Batterier anvendes i biler, computere, ure, mobiltelefoner o.a., og mange laves i Kina, hvor man ofte anvender kul som energi til produktionen. hvilket betyder udledning af næsten lige så meget CO2, som 1/4 af en bils levetid. Batterier bør udvikles for at holde længere, og man kan anvende nuklear teknologi, så et batteri vil kunne holde i 100 år som fx et 6 mm russisk batteri (Electronics Weekly). Store handelsskibe ville også kunne anvende atomkraft, som kun skal oplades hvert 20. år. Det ville spare tid og penge.

 

Produktionen af plast er blevet billig, så derfor er genanvendelsen ikke så attraktiv og også meget besværlig, da den skal sorteres fra, og når man tænker på affald i dag, er det jo en blanding af skidt, som er svær at genbruge. Vi har et problem med affald fra vindmøllevingerne, som ofte graves ned.

 

Der er nu indgået en aftale i Folketinget, at der i Danmark skal være 775.000 el-biler i 2030, og alle skal have et batteri, der skal kunne oplades ved elstandere, som igen skal bruge strøm, der ofte baseres på energi fra fossile brændsler eller vind kombineret med biomasse, som udleder CO2.

 

Elbiler er ikke nye, for verdens første elbil blev bygget i 1890erne  men blev overhalet af benzinbiler, hvor teknologien blev hurtigere udviklet. Mange gange er det rene tilfældigheder, der afgør udviklingen – ligesom med biomasse, som skulle være et godt alternativt til kul men nu er værre, og der forsvinder mange skove, før de oprettede kraftværker til biomasse går over til fx atomkraft. Men det kan lade sig gøre, for ledningsnettet er til stede til at føre strømmen frem.

 

Med atomkraft var det først uran, der blev anvendt, men nu er der gang i udviklingen med thorium reaktorer over hele verden. Det er ærgerligt, at de danske politikere ikke vil være med til at udvikle fremtidens energi. Så ville der blive rigelig og billig energi til alt og alle, og vi kunne spare de store udgifter til energiøer, spare miljøet for støj fra vindmøller, som også dræber fugle og insekter.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk, earthissue.com

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…