Vi har for få dage siden taget hul på et nyt tiår. Der er allerede brugt en del spalteplads i aviserne på at se tilbage på det senest forløbne tiår, og det er altid sundt og kan endda være lærerigt at se i bagspejlet. Her kan man i bedste fald lære af sine fejl og dermed være bedre rustet til i hvert fald ikke at gentage dem, men nøjes med at begå nye fejl. Vi er jo nemlig mennesker og dermed ikke perfekte, og det er ikke alt, vi kan kontrollere, selv om vi gerne ville.
Er klimaloven klog og nyttig?
Det store tema især i de sidste par år har været klimaet. Man kan næsten få indtryk af, at nogle politikere er af den opfattelse, at man kan skrue op og ned på klodens temperatur, alt efter hvad man kan enes om politisk. Således er Danmark virkelig i front, når det gælder klimakampen. Et massivt flertal i Folketinget har vedtaget verdens mest ambitiøse klimalov. Om det så også er en klog og nyttig lov – ja, det har vi til gode at få klarhed over endnu. Der er nemlig blot opstillet en ambitiøs målsætning om at nedbringe CO2-udslippet med 70% senest i 2030. Hvordan loven skal udmøntes i praksis, hvad det kommer til at koste danskerne m.v., er noget, de politiske partier først skal til at diskutere i løbet af i år. Man har med andre ord vedtaget en lov uden på nogen måde at have præmisserne i orden. Det er at spille hasard med borgerne i det danske samfund, som i forvejen er ved at segne under skattetrykket (!).
Vejen til ufrihed og undertrykkelse er nu som før belagt med gode hensigter
Men som tilbage i 1968, hvor revolutionen og skabelsen af et paradis på jord i form af det klasseløse samfund og afskaffelse af alle autoriteter – herunder selveste Gud den Almægtige, i hvis sted de bevidstgjorte og klarsynede marxister tog ansvaret på sig – så er det igen intet mindre end klodens frelse, der er den ædle bevæggrund for alle de totalitære politiske tiltag. Vejen til ufrihed og undertrykkelse er fremdeles belagt med gode hensigter!
Klimakrisen er utvivlsomt reel nok. Det, der imidlertid bør være tilladt at diskutere åbent og ærligt, er, hvordan vi som mennesker så bedst kan imødegå de skader, en drastisk ændring af klimaet vil medføre. De mest rabiate, som er gået i total panik, siger, at vi har 12 år til at redde menneskelivet på Jorden. De lader sig styre af denne panik, og den danske klimalov er netop et udslag af den tendens. Men er det klogt, og vil det redde noget som helst? Og hvordan forklarer man, at klodens klima altid har gennemløbet endog drastiske forandringer?
Situationen i dagens Danmark ligner 1968 til forveksling – blot har de borgerligt liberale valgt at ride med på den totalitære klimabølge
Og hvorfor den ensidige fokus på CO2, når enhver ved, at klimaet er en meget sammensat størrelse, hvor CO2 blot er en del at et meget stort og kompliceret mønster, som intet menneske – selv ikke den mest velbevandrede videnskabsmand – helt kan overse og gennemskue? – Hvorfor er eksempelvis Bjørn Lomborg blacklistet fra næsten alle medier og politiske fora? Han er indsigtsfuld, seriøs og dybt engageret i klimaproblematikken og anerkender de problemer, vi står overfor, men han tillader sig på et sagligt og oplyst grundlag at foreslå andre både bedre og billigere løsninger en dem, de danske politikere er i fuld gang med at hælde ud over en sagesløs befolkning. Hvor ligner situationen i dagens Danmark 1968 til forveksling. Klimaet er blot trådt i socialismens sted. Eller rettere sagt: Klimaet passer som fod i hose til at indtage den politiske frelserrolle, som altid har været socialisternes varemærke, og som altid har ført til ufrihed og totalitær styring af en befolkning. – Den tragiske forskel fra 1968 og til situationen i dag er, at nu har også borgerligt liberale politikere opgivet princippet frihed under ansvar og synger med på den totalitære politiske melodi, der har en svensk teenagepige som forsanger.
De blå partier skal sige fra over for en totalitærklimapolitik uden påviselig effekt – og kæmpe for fornuftige og realistiske tiltag
Jeg er ikke klimafornægter. Jeg er heller ikke blind for, at klimakrisen er alvorlig og kræver handling. Men jeg er Flemming og ikke lemming – jeg følger altså ikke bare flokken. Det gjorde jeg ikke i 1968, og det gør jeg heller ikke i dag. Jeg vil opfordre mine meningsfæller i blå blok til også at besinde sig, når forhandlingerne om udmøntningen af klimaloven går i gang. I skal være medspillere, når det gælder fornuftige og realistiske tiltag for at imødegå klimaproblemer i det omfang, det er muligt. I skal derimod ikke ofre danskernes frihed og velfærd på en totalitær klimapolitik uden påviselig effekt. Intelligent vækst, udvikling af ny teknologi samt en massiv indsats mod befolkningseksplosionen er blot et par parametre, som er værd at sætte fokus på. Lad dog en åben demokratisk diskussion blive mulig uden at blackliste folk.
Måtte begyndelsen på det nye tiår samtidig blive en ny begyndelse, når det gælder respekten for, at sandheden – også når det gælder klimaet – har mange ansigter….! – GODT NYTÅR!