Kvinde cyklede hjem fra banko – pludselig spærrede to mellemøstlige mænd vejen og væltede hende omkuld

Mandag aften var en 48-årig kvinde på cykel på vej hjem fra banko.

 

På et stisystem i Viborg  ved Thøger Reenbergsvej spærrede en mellemøstlig mand hende vejen. Han holdt med en cykel på tværs af stien. Det skriver viborg-folkeblad.dk

 

Da hun stod af cyklen blev hun slået ned bagfra af en anden mand.

 

Begge mænd forsvandt med en sælskindspung, der indeholdt 4200 kroner – og den 48-årige måtte en tur på skadestuen. Hendes strømpebukser og jakke blev delvist ødelagt ved overfaldet, oplyser politiet.

 

Signalement:

Den ene beskrives som værende brun i huden, mellemøstlig af udseende og med mellemøstlig accent, angiveligt 20-25 år, tynd, 170-175 centimeter og iklædt sort hue, sort jakke, sorte joggingbukser og sorte handsker.

 

Den anden mand talte ifølge kvinden også med mellemøstlig accent. Hun så ham knap så godt, men også han havde en sort hue, som var trukket delvist ned over øjnene, ligesom han bar sorte handsker.

 

Politikommissær Henrik Thomassen fortæller, at politiet har besøgt gerningsstedet, hvor man har ledt efter spor, men at der ikke umiddelbart er meget at gå efter.

 

Begge mænd forlod stedet på cykel.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…