Ægyptisk-amerikansk journalist har afsløret utallige kristendomsforfølgelser i Mellemøsten og andre muslimske lande – Vesten er tavs

Den ægyptisk-amerikanske journalist og historiker Raymond Ibrahim, uddannet bl.a. ved Center for Contemporary Arab Studies ved Georgetown University og Catholic University of America i Washington D.C., er en stemme i den internationale medieverden, man hverken kan eller bør sidde overhørig. Google ham og læs ham!

 

Ibrahims beherskelse af arabisk, kendskab til islam og adgang til en lang række mellemøstlige kilder gør ham i stand til at påvise utallige eksempler på kristendomsforfølgelse både i Mellemsøsten og andre muslimske lande, informationer, der ellers aldrig vil blive alment kendte. Således var han den første, der i 2012 kunne afsløre en saudiarabisk såkaldt fatwa, dvs. muslimsk trussel, der gik ud på at ødelægge alle kristne kirker på den arabiske halvø.

 

Men overhovedet gør Ibrahims kendskab til islam og islamsk tankegang ham uhyre veludrustet til at gå bag om verdenspressens overskrifter og afsløre sammenhænge, som ellers ikke ville komme for dagens lys. Han var ligeledes den første, der allerede inden Obama-administrationen i 2012 kastede skylden for voldsomme demonstrationer foran de amerikanske ambassader i Yemen, Ægypten og Libyen på en anti-islamsk film rettet mod profeten, kunne påvise, at demonstrationerne såmænd havde været nøje planlagt i forvejen og intet havde med filmen at gøre. Denne, af daværende amerikanske udenrigsminister Hillary Clinton kaldt for “afskyelig og forkastelig”, resulterede ikke blot i demonstrationerne, men førte i Libyen også til drabet på USAs ambassadør Christopher Stevens og tre andre amerikanere. – Og typisk netop for den muslimvenlige amerikanske præsident skete så ikke mere i denne sag.

 

De århundredgamle konflikter mellem islam og den vestlige civilisation er emnet for Ibrahims bog Sword and Scimitar: Fourteen Centuries of War between Islam and the West (Sværd og krumsabel: Fjorten århundreders krig mellem islam og den vestlige verden) fra 2018, mens undertitlen på den tidligere bog Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians (Korsfæstet igen: En afdækning af islams krig mod kristendommen) fra 2013 taler for sig selv.

 

Og i forbindelse med dette emne, som Den Korte Avis også løbende beskæftiger sig med, er det på sin plads at pege på, at Ibrahim siden juli 2011 har udgivet en månedlig rapport, ”Muslim Persecution of Christians” (Muslimsk forfølgelse af kristne), der registrerer de misbrug og drab på kristne, der finder sted i den muslimske verden. På mange måder er disse rapporter – der er flere end 100 – således en fortsættelse af Ibrahmins bog fra 2013.

 

Herudover offentliggør Ibrahim sine artikler i så kendte medier som CNN, Fox News, The New York Times, Los Angeles Times, The Financial Times, Jerusalem Post, United Press International, USA Today og Washington Post. Desuden er han medlem af forskellige tænketanke som f.eks. Middle East Forum og Gatestone Institute.

 

Fra Ibrahims mange rapporter meddeles her en række udpluk, men det må dog være på sin plads at pege på, at en systematisk kristendomsforfølgelse også finder sted i en række hinduistisk og buddhistisk prægede asiatiske lande. Ifølge den internationale lutherske hjælpeorganisation Open Doors var antallet af forfulgte kristne – vore dages martyrer – i 2019 ca. 260 mio. Alt dette kan man læse om på Open Doors’ hjemmeside: www.opendoors.org.

 

I mange år har Nordkorea stået øverst på listen over lande, i hvilke kristne forfølges på det grusomste. Mellem 50-70.000 af Nordkoreas i alt 300.000 kristne holdes til stadighed indespærret og underkastes tortur, men blandt de 15 lande øverst på listen befinder sig hele 13 muslimske lande. På anden- og tredjepladsen over undertrykkende regimer følger henholdsvis Afghanistan og Somalia. Libyen ligger på en fornem fjerdeplads, Pakistan, Sudan, Yemen og Iran følger på henholdsvis en femte-, syvende-, ottende- og niendeplads og herefter følger Syrien, Nigeria og Irak på henholdsvis 11., 12. og 15. pladsen.

 

Alene i de seneste sommermåneder anfører Ibrahim bl.a. disse uhyrligheder:

 

Pakistan: d. 4. juni angreb muslimske naboer en kristen familie, der havde købt et hus i hvad de kaldte for et ”muslimsk nabolag”. Faderen, Nadeem Joseph, og dennes svigermor blev ramt af geværkugler og Joseph døde tre uger senere. Han nåede inden sin død at optage en video af sig selv, hvor han udtalte: ”Jeg føler mig truet på livet selv her i hospitalet. Jeg frygter for mit og min families liv.”

 

Den 25. juni: Politiet dræbte en mand ved navn Yonas, der havde anført sin kristne tro som årsagen til, at han i retten ikke ville ændre sin vidneforklaring mod en muslimsk familie, der var anklaget for mord.

 

Mali: d. 4. juni angreb militante muslimer tre overvejende kristne landsbyer og dræbte mindst 27 personer, hvoraf flere blev brændt i levende live. Mali har siden 2012, da Al-Qaeda-jihadister besatte totredjedele af landet, været hærget af kaos og terror. Alene i 2019 blev flere end 4.000 personer myrdet.

 

Burkina Faso: d. 5. juni meddelte den kirkelige organisation Barnabas Fund (barnabasfund.org), at bevæbnede jihadister angreb en række landsbyer og henrettede mindst 58 kristne heraf flere børn.

 

Nigeria: Massemordet på kristne i Nigeria, der er Afrikas befolkningsrigeste land, kan kun klassificeres som folkedrab. Af de 196 mio. indbyggere er 40-45% i landets sydlige del kristne og 50% i landets nordlige del overvejende muslimer. Her hersker den islamske sharia-lovgivning, og det er ulovligt at konvertere fra islam til en anden religion. Straffen er gerne døden. Landsdelen er også hjemstedet for det frygtede terrornetværk Boko Haram. 

 

Tallet på dræbte kristne, overvejende børn, kvinder og gamle mennesker er alene i første halvdel af 2018 oppe på mere end 6.000. Den 4. august i år dræbtes mindst 171 kristne af medlemmer af den radikal-muslimske Fulani-befolkningsgruppe.

 

Dette er kun ganske få eksempler på drab på kristne. Hertil kommer en endnu længere liste over forfølgelse af og drab på muslimske mænd og kvinder, der er konverteret til kristendommen og over afbrænding af kristne boliger, kirker og skoler.

 

Det afsluttende nødskrig af en modig indonesisk kvinde må gælde som en fællesnævner på dette uhyggelige kapitel fra vores såkaldte civiliserede verden. Den 17. juni lagde Zulfitri Handayani, der er konverteret fra islam til kristendommen, en videooptagelse (med engelske undertitler) ud på YouTube (video recording). Her beskriver hun det helvede hun fra sin muslimske families side har måttet gennemleve; således blev hendes to børn brutalt taget fra hende. De indtrængende spørgsmålet hun stiller er: ”Er det forkert at have en anden religion? Er kristendommen forkert?”

 

Dette er spørgsmål vi i den vestlige verden burde besvare med et rungende NEJ. Og konsekvensen burde da være, at der fra officiel politisk side lægges afstand til kristendomsforfølgelsen, som beskrevet ovenfor. Men sker dette? Ud over den amerikanske præsident Donald Trump og den britiske premierminister Boris Johnson, der begge har gjort opmærksom både på overgrebene og den manglende internationale protest, savnes en kraftig international reaktion.

 

Alligevel må vi være Raymond Ibrahim taknemlig for til stadighed at pege på disse overgreb og dermed appellere til vores dårlige samvittighed. Hans bøger burde forlængst være blevet oversat til dansk!

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…