Kinesiske markeder med chokerende behandling af levende dyr bør forbydes, siger politikere og eksperter

Skærmprint fra skjult optagelser fra dyremarked i Thailand

Eksperter advarer om fare for nye dødelige pandemier, hvis ikke bl.a. Kina højner sin fødevarehygiejne drastisk. Det skal bl.a. ske gennem et forbud mod de såkaldte wet-markets, hvor der bliver solgt vilde dyr. Partier i Folketinget er enige. Det skriver Jyllands-Posten i dag, mandag.

 

Videnskabsfolk hælder til teorien om, at coronavirussen formentlig i en eller anden form er opstået på det såkaldte Huanan-fødevaremarked i Wuhan, hvor de første smittede personer ifølge Kina selv blev sporet tilbage i januar i år.

Under alle omstændigheder er de mange madmarkeder – de såkaldte wet-markets – i Kina et fortsat problem for fødevaresikkerheden i landet. Særligt når man taler om virusser, der ligesom coronavirus kan sprede sig med lynets hast fra land til land.

 

Derfor har Dansk Folkeparti rejst sagen i Folketinget. Og flere andre partier har udtrykt samme holdning: De Radikale, Nye Borgerlige og Venstre.

flere eksperter støtter, at der bliver gjort noget, hvis vi skal undgå nye farlige pandemier.

 

Det siger bl.a. professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet. Han opfordrer den danske regering til at tage sagen med de farlige wet-markets op med Kina. (JP)

 

Det samme mener den tidligere direktør for vaccineprogrammet i WHO, Bjørn Melgaard. Han siger, at »ordentlig fødevarehygiejne« er »noget af det vigtigste, hvis vi ikke endnu en gang skal stå i en situation med en virus, der potentielt set kan lægge verden ned«. (JP)

 

Jyllands-Posten har via den kinesiske ambassade i en mail fået svar fra den kinesiske regering, hvor der blandt andet står, at folkekongressens såkaldte stående komité, der er Kinas øverste lovgiver, »har taget et vigtigt skridt med en beslutning den 24. februar i år om et forbud mod illegal handel med vilde dyr og forbruget af de vilde dyr«.

 

Den kinesiske regering besvarer dog ikke Jyllands-Postens spørgsmål om, hvad Kina konkret har gjort for at lukke de omstridte madmarkeder. Til gengæld advarer den de danske politikere om »diskrimination og stigmatisering« af det kinesiske folk og skriver, at forskere stadig ikke ved, hvor coronavirussen er opstået.

 

Flere partier i Folketinget ønsker derfor, at Jeppe Kofod tager sagen direkte op med Kina.

 

Sagen af påtrængende. Sådanne markeder med levende dyr hvoraf nogle er vilde findes i flere især asiatiske lande. De kan true verdens befolkninger med nye sygdomme. Men de repræsenterer også et nedværdigende syn på dyr og en modbydelig dyremishandling.

 

Hunde kogt levende

Diverse TV-kanaler flyder for tiden over med madprogrammer, men sjovt nok ser man aldring udsendelser om den kinesiske madkultur og det kinesiske køkken.

 

Eller det kinesiske haute cuisine, som det i så fald ville hedde i de kredse.

 

Det skyldes formentlig mange ting og måske især, at i Kina er levende kogte hunde en lækkerbisken.

 

På videoen fra den engelske avis Mail Online i slutningen af artiklen kan du se, hvordan kineserne behandler råvarerne til et gourmetmåltid. Ikke for sarte sjæle!

 

Og medens man i Kina koger hunde levende, svømmer besøgende i Københavns Zoologiske have over af begejstring over to pandaer, som Kina har belønnet Danmark med, fordi regeringen Løkke Rasmussen ydmygt bøjede nakken og anerkendte Kinas indlemning af Tibet.

 

Pandaerne var en såkaldt tak fra den kommunistiske kinesiske regering, efter at Folketinget i en verbalnote havde bøjet nakken og erklæret, at Danmark ”modsætter sig tibetansk uafhængighed.”

 

Forinden havde Kina i en straffeaktion lagt Danmark på is og afbrudt samtlige forhandlinger, fordi daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2009 havde modtaget Tibets åndelige Dalai Lama på Marienborg.

 

Men intet fra Kina er gratis – hverken pandaer eller handelsforbindelser

Belønningen fra Kina i form af to pandaer er en lejeaftale, der kører over femten år, og hvor Danmark i denne periode skal betale Kina, hvad der svarer til hundrede millioner kroner, for at danskerne kan få lov til at se to pandaer i Københavns Zoologiske have

 

Og når de femten år er slut skal pandaerne leveres tilbage til Kina. Medmindre Danmark forinden skulle fornærme Kina. I så fald forbeholder Kina sig ret til inden perioden udløb at kræve sine pandaer retur.

 

Det er det, der har fået betegnelsen ”pandadiplomati.”

 

Og så længe Danmark opfører sig pænt og betaler for leje af pandaerne, kan Danmark også have samhandel med Kina og eksportere, og det skulle jo ifølge erhvervslivet være en guldgrube.

 

De bedrøvelige fakta er imidlertid, at Kina er Danmarks suverænt dyreste land at handle med.

 

Ifølge Danmarks Statistiks tabeller over Danmarks udenrigshandel i 2019 udgør samhandelen med Kina i form af varer og tjenesteydelser et underskud på 10,4 milliarder kroner med Tyskland som den næststørste underskudsforretning med 5.5 milliarder kroner.

 

Til gengæld er samhandelen med USA nu Danmarks største guldgrube med et overskud på 55,6 milliarder kroner i 2019.

 

Og nu er en pandemi fra Kina ved at smadre de demokratiske økonomier

Uanset, hvordan man end vender og drejere det, så er corona-pandemien et kinesisk fænomen, som lynhurtigt og i løbet af få måneder nu har spredt sig til stort set resten af især den demokratiske verden med uoverskuelige økonomiske konsekvenser.

 

Ansvaret for denne menneskelige og økonomiske katastrofe ligger kun ét sted, og det er hos den kinesiske kommunistregering, som i første omgang hævdede, at pandemien stammede fra amerikanske marinesoldater.

 

Udsagnet skreg i den grad til himlen, at den kinesiske kommunistregering endte med at trække det tilbage samtidig med, at man overhovedet intet gjorde for at inddæmme spredningen for at forhindre, at den bredte sig til resten af verden.

 

Bortset fra at isolere millionbyen Wuhan med dens biologiske laboratorier, men da var det for sent.

 

Ikke nok med pandemien – Kina er også i fuld gang med at smadre jordens klima

Medens demokratiske lande i stor stil forsøger at begrænse en menneskeskabt CO2-forurening af klodens klima, reagerer Kina modsat.

 

Her er man i fuld gang med at bygge enorme kulfyrede kraftværker.

 

Således vil Kina i fremtiden satse stort på kulkraft i sådan en grad, at det i øjeblikket svarer til samtlige de kulkraftværker, der i øjeblikket er i drift i hele EU, skriver Financial Timers ifølge Ekstra Bladet den 20. november 2019.

 

Ikke nok med det.

 

I øjeblikket er Kina i fuld gang med at fælde tre millioner hektar regnskov i Amazonas, som Kina i 2013 købte af Ecuador med henblik på at fjerne træerne for at udvinde olie.

 

De tre millioner hektar regnskov, som Kina er i gang med at fælde, svarer nogenlunde til Danmarks størrelse

 

Alligevel er der i Folketinget bred enighed om, at hvis vi Danmark blot planter nogle flere bøgetræer, så vil vi give et værdifuldt bidrag til af redde jordens klima.

 

Enhver er som bekendt salig i sin tro, og det gælder vel efterhånden i langt højere grad politikere, end det gælder den befolkning, der stadig står med begge ben solidt plantet på jorden og kan skelne skidt fra kanel.

 

Hent jeres pandaer – I er ikke kvalificeret til at have dem hos os.

Tilbage står, at den politik, Kinas kommunistiske regering fører og har ført, er en katastrofe for verdenssamfundet, og hvis der i Danmark på et tidspunkt skulle komme politikere og en regering med rygrad, ville man give kineserne den besked, at de kan hente deres pandaer.

 

Dog med den tilføjelse, at Kina er velkommen til at leve dem tilbage i det øjeblik, man i Danmark vurderer, at Kina har kvalificeret sig til at have to pandaer i København.

https://www.dailymail.co.uk/video/news/video-1385053/Shocking-footage-dog-boiled-alive-steamer.html

Tallene i denne artikel er baseret på følgende tabeller i Danmarks Statistik:

https://www.statistikbanken.dk/10029 (Tabelkode: UHV 3)

 

https://www.statistikbanken.dk/10029 (Tabelkode: UHT 4S2)

 

Læs også:

https://www.businessinsider.com/ecuador-selling-its-rainforest-to-china-2013-3?IR=T&fbclid=IwAR2zSJ6Ja1tVOw1uGkAM1EzXuGxwzkwW6h9J16y0gfA9vyvxgiccQGgp0p8

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…