Kina og corona. Hvem er de(n) skyldige?

Arkivfoto fra coronaafdeling i Italien

WHOs tvivlsomme rolle

At FNs verdenssundhedsorganisation WHO har spillet en uheldig rolle i forbindelse med den omsiggribende coronapandemi er vel en underdrivelse af de helt store. Betegnende er den yderst dæmpede kritik, der indtil disse dage har kunnet høres i ganske få – og især politisk ukorrekte – medier. Tværtimod blev vi i dagspressen og ikke mindst i tv bombarderet med beroligende, men tågede udtalelser fra WHOs generalsekretær, en vis etiopisk Tedros Adhanom Ghebreyesus, der selv er biolog og immunolog. Han er nærmest faldt i svime over den fantastiske måde de kinesiske myndigheder har taklet coronavirussen på og begrænset dens udbredelse. Ikke mindst var han begejstret over den effektivitet med hvilken den internationale presse var blevet orienteret om begivenhederne. Det var netop på grundlag af disse udtalelser, at Donald Trump d. 21. januar under det internationale økonomiske topmøde (WEF) i Davos kunne hævde, at situationen var under kontrol. 

 

De første tegn

Den amerikanske præsident – og vi andre – blev, som vi alle nu ved, grundigt belært om det modsatte. Det har nemlig vist sig, at de første udbrud af coronavirussen allerede fandt sted i slutningen af november 2019. Den 10. december blev den 57årige ekspeditrice Wei-Guixan i den centralkinesiske millionby Wuhan plaget af hoste, feber og åndedrætsbesvær. Hun mente, det var influenza og opsøgte et hospital. Få dage senere kurserede i de sociale medier rygter om en mystisk sygdom i lighed med den tidligere SARS, der førte til en epidemi i Sydkina i 2002, men dengang kostede færre end 1.000 menneskeliv. De kinesiske myndigheder forblev tavse.

 

Den flg. kronologi

Den 30. december postede to læger i Wuhan via WeChat informationer om en hemmelighedsfuld lungelidelse eller betændelse i byen; én af dem var øjenlægen Li-Wenliang. Først på dette tidspunkt opfordrede sundhedsmyndighederne i Wuhan alle hospitaler om at melde patienter med de pågældende symptomer, og samtidigt forbød politiet Wenliang at udtale sig. Selv døde den 34årige læge et par uger senere af det vi nu kender som coronavirussen.

 

Den 31. december informerede Kina officielt WHO om disse lungebetændelser, hvis årsag ikke kendtes. Desuden fremhævedes det, at der ingen tegn var på, at den smittede fra person til person. Samme dag udsendte imidlertid Taiwan en advarsel om, at dette netop var tilfældet! Læger i Taiwan havde nemlig erfaret dette fra deres kollegaer i Wuhan. Imidlertid havde Kina nedlagt forbud mod, at Taiwan kunne blive medlem af WHO. Allerede i 1971 havde Folkerepublikken sørget for, at denne demokratiske stat blev smidt ud af FN. Derfor blev Taiwans advarsel bevidst ignoreret af Ghebreyesus netop for at imødekomme Kina!

 

Først d. 12. januar meddelte Kina officielt WHO, at lungelidelsen skyldtes coronavirussen, men afviste stadigvæk, at den smittede fra person til person; smitten kunne kun overføres fra dyr til menneske. Derfor var fødevaremarkedet i Wuhan med dets mange levende dyr siden d. 1. januar blevet lukket, og man kunne bekræfte, at der på nuværende tidspunkt kun var 41 smittede patienter og ingen nye var kommet til siden 3. januar. Så livet fortsatte i Wuhan, og WHO udtalte sig udtrykkeligt mod at indføre rejse- og handelsforbud til og fra Wuhan. Dette beroligende budskab forklarer Donald Trumps udtalelse i Davos.

 

Men så tog katastrofen fart

Men nu gik den ikke længere! Forlængst havde virussen bredt sig til Japan, Thailand, Sydkorea og USA. Den 20. januar advarede endelig WHO, at coronavirussen generelt var smittende, men nægtede at erklære en internationalt gældende sundhedsmæssig undtagelsestilstand. Ikke desto mindre eksploderede de officielle tal af virusramte i Kina. Allerede i januar meldtes om flere end 2.700 smittede og 80 dødsfald.

 

Nogle dage forinden havde en delegation fra WHO med Ghebreyesus i spidsen officielt besøgt Wuhan – den røde løber var rullet ud – og kunne beroligende meddele, at alt var under kontrol. Generalsekretæren roste skamløst den kinesiske effektivitet i virusbekæmpelsen samt myndighedernes åbenhed, hvad angik de udsendte informationer – et imponerende udslag af naivitet eller en bevidst laden sig udnytte af det kinesiske propagandamaskineri. Når det kommer til stykket er Kina – efter USA – WHOs  næststørste bidragyder med 12% af organisationens kæmpebudget.

 

Først d. 30 januar – efter igen at have skamrost Kina – udråbte Ghebreyesus en international undtagelsestilstand, men nægtede at kræve rejseaktiviteter begrænset. På dette tidspunkt var allerede 8.000 personer blevet smittet fordelt over 19 lande!

 

Coronaen rammer Europa

Den 10. februar viste nye tal, at virussen også havde ramt Europa. På dette tidspunkt var der endnu kun tale om 44 inficerede i syv lande, mens der på verdensplan allerede var 60.000 smittede. Endnu var man ikke klar over, at også inficerede uden symptomer kunne overføre smitten. Ordet epidemi anvendtes kun undtagelsesvist.

 

Den 25. februar blev en skæbnedag for Italien. På denne dato bekendtgjorde myndighederne her, at der var registreret 322 coronainficerede og 11 døde – og stadigvæk erklærede sundhedsministrene fra Italien, Kroatien, Schweiz, Tyskland og Østrig efter et møde i Rom, at grænserne skulle forblive åbne.

 

Den 11. marts måtte Ghebreyesus så springe over sin egen skygge og erklære, at coronavirussen ikke blot havde udløst en lokal epidemi, men en international pandemi. WHO havde nu registreret 118.000 smittede og flere end 800 døde. Allerede dagen før havde den hårdest ramte italienske region, Lombardiet, erklæret et totalt udgangsforbud, og Østrig bestemte som et af de første lande, at nu skulle skoler, universiteter, restauranter, teatre og butikker lukke. Kort tid senere blev maskepligt og social distancing påbudt.

 

Kinesisk hykleri

Hvad der herefter sker ved vi alle – katastrofen ramte os. Alene d. 20. april er i USA 760.000 smittede og 40.000 døde. De smarte kinesere har været hurtige med såkaldt humanitær hjælp. De har sendt et lægehold til Lombardiet og sendt flere tons masker og lægekitler til forskellige europæiske lande. Imidlertid har det vist sig, at denne hjælp blev ledsaget af en regning, og at ca. 80% af materialet var defekt. Således måtte Holland destruere 600.000 importerede ansigtsmasker. 

 

I forbindelse med dette øjentjeneri har man ligesom glemt, at coronavirussen faktisk stammer fra Kina, og om det nu skyldes salget af slagtede flagermus fra fødevaremarkedet i Wuhan eller at virussen ved en fejltagelse er sluppet ud af et laboratorium i Wuhan Institute of Virology er ligegyldigt i denne sammenhæng. Men ligegyldig er ikke den kyniske kinesiske påstand, at virussen blev importeret til Wuhan af amerikanere og at omtale pandemien som ”den italienske virus”. Det var ligeledes ren kynisme, da kineserne i slutningen af januar højlydt beklagede sig over, at USA uden grund havde indført et indrejseforbud af flyrejsende fra Kina.

 

Donald Trump havde ret

Vi husker vel alle, at den amerikanske præsident i de venstreliberale medier blev hængt ud, fordi han kaldte coronavirussen for ”the Chinese virus”. Naturligvis har flere europæiske lande og også USA begået en række fejl i bekæmpelsen af pandemien og veget tilbage for at indføre samme strenge elektronisk overvågning og karantænebestemmelser som det kommunistiske Kina. Men det kan ikke dække over, at Donald Trump talte sandt – og dette bør ikke glemmes!

 

O. Univ.-Prof. Dr. Sven Hakon Rossel, Institut für Europäische u. Vergleichende Sprach- und Literaturwissenschaft Abteilung Skandinavistik Universität Wien.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…