Kristen pige tvunget til at konvertere til islam og gifte sig med ældre muslimsk mand – en tragedie mange piger oplever

Den kristne pige Arzoo Raja havde været ude for at lege. Lige udenfor sit hus. 13 år gammel.

 

Men ikke engang her var hun sikker.

 

Hun blev bortført af den 44 årige muslimske mand Ali Azhar.

 

Og Arzoo er ikke den eneste.

 

Det sker igen og igen især i Pakistan. Unge kristne piger bortføres, tvinges til at konvertere til islam, og tvinges til at gifte sig med den ofte meget ældre mand.

 

Ofte er pigerne børn, og ofte voldtages de kort efter kidnapningen.

 

Arzoo Raja’s familie reagerede øjeblikkeligt og alarmerede politiet.

 

Men som så ofte før, når disse kidnapninger sker, så kunne bortføreren fremvise en ægteskabskontrakt. Den viser at pigen er meget ældre end hun er, og at både ægteskabets indgåelse og konverteringen til islam er sket aldeles frivilligt.

 

Derfor lykkedes det heller ikke politiet at befri Arzoo Raja i første omgang. Men efter forældrene havde forsikret politiet om, at dokumentet var falsk, blev deres datter vristet ud af fangevogterens greb.

 

Dette her foregik i Karachi i Pakistan, og Arzoo blev reddet den 2. november 2020. BBC NEWS, believersportal.com

 

En umenneskelig praksis

Det sker igen og igen. Så ofte at det karakteriseres som rutine. Først bortførelse, så tvangskonversion til islam og så tvangsægteskab. Og pigerne er oftest bare børn.

 

Hvorfor det ?

 

“Børneægteskab er reelt en del af islamisk tradition og lov (Sahih Bukhari bog 63, hadith 122).

 

Det samme er tilfangetagelse af kaffir kvinder som sex slaver (Koranen 4:24, 4:3, 23:1-6, 33:50, 70:30). Kaffir er islams (nedsættende) betegnelse for ikke-muslimer.

 

Denne praksis med at bortføre ikke-muslimske piger og tvinge dem til at konvertere, efterfulgt af tvangsægteskab, er nærmest rutine i Pakistan. Lidelserne for pigerne og deres familier ignoreres oftest, men ikke lige i dette tilfælde”. jihadwatch.org

Af billedet ser Arzoo Raja’s mor ud til at være en myndighedsperson, som antagelig har en vis indflydelse i lokalsamfundet.

 

Muligvis er det derfor Arzoo blev reddet, men det er undtagelsen snarere end reglen.

 

 

Et umenneskeligt kvindesyn

Mennesker af hunkøn betragtes som en vare.

 

Det har den norsk-pakistanske kvinde, som kalder sig Jeanette fortalt om. rights.no. Hun har selv forladt islam.

 

Hun har skildret, hvordan piger – også muslimske piger – bliver betragtet som et aktiv, forældrene kan handle med. Som en købmandsvare på hylden.

 

Sådan er det i islamisk kultur, siger hun. Kvindesynet er i høj grad materialistisk.

 

Jeanettes skildring viser, at også muslimske piger og kvinder lider under islamisk kultur, hvor kvinder reelt er mandens ejendom (sura 4:34).

 

Man kan sige, at muslimske piger og kvinder allerede sidder i saksen, mens tvangskonverterede piger som Arzoo Raja kommer til det.

 

For langt de flest undslipper ikke det, Jeanette kalder en frygtkultur.

 

Vækst, vækst og atter vækst

Islam er konstrueret på en sådan måde, at “den” vokser både geografisk og i antal.

 

Når en muslimsk mand som Ali Azhar kan udse sig et kristent pigebarn som Arzoo og sige : “hende der, hun er ung og smuk, hende vil jeg have, og så derefter tage hende”, når det åbenbart er lovligt efter islamiske standarder, så skyldes det, at alt i islam er baseret på vækst.

 

Den muslimske mand kan have op til fire muslimske koner, og et utal af ikke-muslimske elskerinder, såkaldte slaver af højre hånd jf. koranen 4:3, 4:24, 33,50. Det kan blive til mange børn.

 

Kombineres dette med Allahs påbud om at udvandre, såkaldt hijrah (Koranen 4:97, 4:100), så forstår man umiddelbart islams succes.

 

Man forstår logikken bag, at så mange kvinder tages med vold af muslimske mænd, og man forstår hvorfor islam vokser så hastigt, overalt hvor islam kommer til.

 

Demografi er skæbne

En anden ting, som er ganske væsentlig for islams sejrsgang, er, at muslimske kvinder langt tidligere begynder at føde børn.

 

De kan helt enkelt nå at føde flere gennem livet.

 

I Pakistan er 25 % af kvinderne allerede gift, når de fylder 18 år.

 

Antager man, at integrationen er lig med nul, så vil nogle få muslimske familier kunne sikre, at området over tid bliver islamisk.

 

Størstedelen af Mellemøsten var kristent engang.

 

Steffen Wernberg-Møller

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…