Islam – en forbandet pligt

Alt det muslimer bør gøre

Islam er dårligt nyt for andre mennesker end muslimer og deres samfund.

 

Det skyldes alt det muslimer bør gøre.

 

Det værste og mest ødelæggende er nok pligten til at stræbe.

 

Jihad er forskellige måder at stræbe på.

 

Indadtil kan det være en indre kamp for at forbedre sig, og blive en god muslim – en rettroende muslim som lever i overensstemmelse med islam. Det kan også være som forældre, der opdrager deres børn til at blive gode muslimer.

 

Udadtil kan det være at få indført bederum, kønsadskillelse, bønnekald, mad som halal eller særlig religiøs påklædning. Det kan også være at få svinekød, alkohol eller andres religiøse symboler gjort forbudt.

 

Det er når alle disse særrettigheder bid for bid indføres, at vesterlændingenes samfund reduceres ved salamimetoden.

 

Det er når alle de gode muslimer indadtil, lykkes med at få indført de mange særrettigheder udadtil, at det fri samfund forsvinder.

 

Det er denne stræben – denne form for ublodige jihad – der er den farligste, for det sker lige så stille dag for dag, at samfundet stjæles fra dets oprindelige beboere.

 

Det er derfor, at denne form for stræben også kaldes den stille jihad.

 

Ud over at tiltage sig den ene særrettighed efter den anden, så foregår den ublodige stille jihad også ved infiltration.

 

Det er alarmerende når kulturelt uintegrerede muslimer får fat som ved myndigheder, skoler og parlamenter.

 

(Da muslimer er forpligtet til at være loyale overfor hinanden og arbejde for islam, så er infiltration i Folketinget og Udlændingestyrelsen selvsagt et problem. Det er det også i Folkeskolen og Socialforvaltningen m.v.)

 

Det er den voldsomme stræben – den blodige jihad – som vækker mest opmærksomhed, og som vækker mest skræk i de oprindelige befolkninger, men det er absolut ikke denne form – islamisk terror – som er den farligste.

 

Det den snigende stille jihad, der sker gradvist og næsten umærkeligt, der så absolut er suverænt den farligste.

 

Det er således alt det som muslimer bør gøre, som gør deres tilstedeværelse i stort antal i vestlige samfund til rigtig dårligt nyt for befolkningerne i Vesten.

 

Men også meget af det muslimer må gøre, er rigtig træls for de oprindelige beboere.

 

Alt det muslimer må gøre

Det er i særlig grad alt det som muslimske mænd må gøre, som er skidt. Specielt overfor den oprindelige befolknings kvinder.

 

I forhold til dem er det hans religiøse rettighed, at tage fanger dvs gøre ikke muslimers kvinder til deres sex-slavinder. Det kaldes i islam, at tage fanger af højre hånd (koranen 4:3,4:24,33:50). Andre, som ikke er muslimer kalder det voldtægt.

 

At islam legitimerer den praksis, afspejles på forskellig vis.

 

I Sverige er antallet af overfaldsvoldtægter steget eksplosivt. I England er der store sex-netværk, såkaldte “grooming-gangs”, som udnytter ofte helt unge sårbare piger. I Pakistan for eksempel, kidnappes pigen, som kort efter voldtages. Derefter tvinges hun til at konvertere til islam og gifte sig med ham. Imamer står parat til at besegle vielsen med de nødvendige papirer, da disse overgreb er tilladt i islam.

 

Det er alt sammen tilladt ifølge islam. Både overfaldsvoldtægter, sex-udnyttelse af ikke muslimske piger og bortførelse med henblik på voldtægt og giftermål – såkaldt “love-jihad”.

 

Disse overgreb på andres kvinder, er også en måde at stræbe på, og en form for jihad. Det er islamiske manifestationer. Det er islamiske erobringer.

 

I Pakistan, hvor “love-jihad” er meget udbredt, er denne praksis er ikke bare tilladt, men i særlig grad en god gerning ifølge islam. Det øger antallet af medlemmer, og får islam til at vokse.

 

Det er det, det hele handler om i islam. Vækst indtil verdensdominans.

 

Alt det muslimer bør gøre og det muslimer må gøre

Uanset om overgrebene udspringer af “bør gøre” eller “må gøre”, så er bidragene alt andet end en berigelse for andre.

 

Intet sted på kloden er muslimer som befolkningsgruppe blevet kulturelt integreret.

 

Så Vestens politikere vidste det vel egentlig godt. Inderst inde.

 

Den politiske vilje har nok aldrig været der. Et ønske om muslimernes assimilering.

 

Ellers ville man for længe siden, have gjort det klart, at islam ikke kan være omdrejningspunkt for ens liv i frie vestlige samfund.

 

Man ville for længe siden, have gjort det klart, at her, i denne verdensdel, kan hverken Allah, Muhammed eller sharia stå øverst.

 

Man ville for længe siden, have gjort det klart, at her er friheden tvang.

 

Nu, når muslimer gør som de bør – deres forbandede pligt – og vi bliver angrebet, og det har været særlig slemt og blodigt, siger “vores” politiske ledere, at islam – fredens religion – er blevet voldtaget.

 

Siden tvillingetårnenes fald i New York er fredelige godtroende folk blevet bildt dette på ærmet. Præsident George W. Bush var først ude, med denne forræderiske løgn om, at islam er fredens religion, som er blevet voldtaget.

 

Men det er snarere den vestlige verdens befolkninger, som bliver voldtaget.

 

Ligesom andre folkeslag, andre steder i Verden er blevet – og stadig bliver det.

 

Steffen Wernberg-Møller

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…