Alt tyder på, at Iran bøjer af i opgøret med USA.
Missilangrebene mod to amerikanske baser i Irak havde kun symbolsk karakter. Iranerne havde på forhånd advaret amerikanerne om, at angrebene kom, så ingen mennesker kom til skade.
Over for den iranske befolkning pustede præstestyret så disse beskedne angreb op, så de tog sig ud som en drabelig hævn mod USA.
Irans forsigtige reaktion ser ud til at fortsætte. Ifølge vicepræsident Mike Pence har USA fået efterretninger om, at det iranske præstestyre formaner de militser, som regimet kontrollerer, til at holde lav profil her og nu.
Vurderingen i Irans ledelse synes at være, at man risikerer alvorlige konsekvenser, hvis den militære konfrontation udvikler sig yderligere.
Dette er en klar sejr for præsident Trump. Han trak en streg i sandet over for Iran. Og i modsætning til sin svage forgænger Barack Obama viste han, at han var parat til at slå hårdt igen, hvis iranerne overskred denne streg.
Fup og fiduser fra præstestyret
Men præstestyret lægger kun en midlertidig dæmper på sig selv. Det tænker langsigtet. Og en afgørende del af dets langsigtede strategi er, at Iran skal have atomvåben.
Det er landet på vej til at få. Og det har Vesten med Obama i spidsen banet vejen for gennem den såkaldte atomaftale med Iran. Med stærk opbakning fra EU-landene.
I forlængelse af drabet på Qassem Soleimani truer præstestyret nu med, at man ikke længere vil overholde den atomaftale, som man i 2015 indgik med USA under Obama, EU, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland og Kina. En aftale, der angiveligt skulle forhindre, at Iran erhvervede sig atomvåben.
Men det er fup og fiduser og iransk spil for galleriet.
Iran har aldrig overholdt atomaftalen
Kendsgerningen er, at atomaftalen aldrig har haft den betydning, som den er blevet tillagt af Obama og EU. Aftalen forhindrer på ingen måde Iran i at erhverve sig atomvåben.
Tværtimod er landet i fuld gang med at udvikle atomvåben og har været det længe. Det understreger personer med central inside-viden om atomaftalen.
Den tyske avis Die Welt offentliggjorde forleden en bemærkelsesværdig kommentar fra en tidligere topembedsmand.
Hans navn er Hans Rühle. Han var i perioden 1982-1988 leder af planlægningsstaben i det tyske forsvarsministerium og besad siden vigtige poster i Nato.
Rühle refererer desuden til bemærkelsesværdige kommentarer fra den tidligere CIA-direktør Michael Hayden i bogen ”Playing on the Edge”.
Da atomaftalen blev indgået i 2015, var det erklærede mål fra vestlig side, at den skulle forhindre Iran i at få atomvåben inden for de næste 10-15 år. Det er jo en begrænset periode. Men selv denne begrænsede blokering for et iransk atomvåben-program er overhovedet ikke blevet overholdt af Iran.
Obama og EU accepterede hemmelige iranske atomanlæg
Obama var så ivrigt efter at få aftalen i hus, at han accepterede en betingelse, som iranerne stillede: USA skulle gå med til at slå fast, at de kendte iranske anlæg til uranberigelse i Natanz og Fordo var de eneste, som Iran havde.
På det tidspunkt vidste man i USA udmærket, at der fandtes en række hemmelige atomanlæg i Iran, hvoraf et eller flere arbejdede med at berige uran, så det kunne bruges i atomvåben. Obama var blevet informeret om disse anlæg, da han tiltrådte som præsident.
De er blevet drevet af Irans militær og Revolutionsgarden.
Det Internationale Energiagentur (IAEA) har foretaget regelmæssige kontroller af de iranske atomanlæg. Men Rühle påpeger, at disse kontroller kun har omfattet de kendte anlæg og ikke de afgørende hemmelige anlæg.
Han henviser til en artikel fra det anerkendte amerikanske Institute for Science and Internationale Security, der beskæftiger sig med ”Irans parallelle militære atomprogram”.
Israel har konsekvent understreget, at Iran havde et hemmeligt atomvåbenprogram kørende. Men Obama og EU har lukket ørerne.
Klar tale fra CIA-chef
Arbejdet med dette hemmelige atomprogram har stået på meget længe. I november 2013, da man begyndte at forhandle atomaftalen med Iran, sagde en embedsmand i Obama-administrationen til New York Times:
Det er stort set uden betydning, hvor meget spalteligt atommateriale materiale, Iran har lagret i det officielle anlæg i Natanz. For dette materiale vil aldrig blive brugt til atomvåben.
”Den uran, der kan bruges til atomvåben, produceres på et hemmeligt militært anlæg, og det får IAEA ikke afdækket.”
Den tidligere CIA-direktør Michael Hayden beretter i sin bog, ”Playing on the Edge”, om et møde i USA’s Nationale Sikkerhedsråd.
Her spurgte præsident Obama ham, hvor meget spalteligt materiale Iran havde lagret i det officielle anlæg i Natanz.
Hayden svarede: ”Det er stort set uden betydning. Ingen elektron eller neutron fra Natanz vil nogen sinde ende i et atomvåben (…) den våbenegnede uran produceres i et hemmeligt militært anlæg, hvor IAEA ikke opdager det.”
“Atomaftalen var fra begyndelsen en farce”
Hans Rühle konkluderer: ”Atomaftalen med Iran var fra begyndelsen af en farce.” Uran til våbenbrug kom fra hemmelige anlæg, og de blev altså ikke kontrolleret.
IAEA’s kontrolrapporter fra de officielle anlæg er sådan set rigtige nok i forhold til disse anlæg. Men de er fuldkommen værdiløse i forhold til, hvad der faktisk foregik bag kulisserne.
Alligevel sælger EU denne atomaftale som en stor landvinding. Gang på gang understreges det, at man ikke må provokere Iran til at opsige denne aftale. Iran udnytter dette som en trussel, der har fået Obama og EU til at makke ret.
Hvorfor gav man efter for Irans trusler?
Hvorfor har EU og Obama lukket øjnene og givet efter for Irans trusler? Det giver Rühles artikel ikke noget klart svar på. Men det kan jo skyldes, at man var så ivrige efter samarbejde med Iran, at man ikke turde sætte hårdt mod hårdt. Erhvervsmæssige interesser kan vel have spillet en rolle i dette.
Det er på høje tid, at EU ser virkeligheden i øjnene – i stedet for at overlade de barske sandheder om Iran til præsident Trump.