Den lave integrationsydelse blev indført for at få flere flygtninge i arbejde. Det er flygtninge, der har været mindre end 7 ud af 8 år i Danmark.
Nu har Rockwool Fonden undersøgt om ydelsen har haft en effekt.
Resultatet afslører hvor grotesk få flygtninge i Danmark, der arbejder og forsøger sig selv. Forsørgelse af det store flertal er overladt til det danske samfund, og det koster de danske skatteydere dyrt.
Integrationsydelsen, der er cirka halvt så stor som kontanthjælp, har godt nok fået flere mænd i arbejde.
Men det er reelt meget få.
Integrationsydelsen har overhovedet ikke fået flere kvinder med flygtningestatus i arbejde.
Om mændene hedder det nok så flot, at andelen af mandlige flygtninge, der har været i arbejde efter ti måneder, fra de kom til Danmark, er fordoblet.
Men det er sølle fire procent, der er vokset til knap det dobbelte.
Nyankomne flygtninge skal dog slet ikke have en forsørgelsesydelse, som vi kender den i dag, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til Information.
I stedet skal de, som ikke er i arbejde, tilbydes et integrationsprogram, hvor man får penge for hver time, man deltager, mener han.
Det har regeringen lovet siden de kom til forsnart et år siden. Men det er ikke blevet til noget endnu.
Venstres ordfører for integrationsydelse, Morten Dahlin, er glad for at se, at ydelsen får flere mænd i arbejde.
»Det er gode nyheder, at vi får flere med i fællesskabet, og det er endnu engang et vidnesbyrd om, at de lave ydelser virker«, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.
Men politikernes reaktion rokker ikke ved den kendsgerning, at antallet af flygtninge, der arbejde og forsørger sig selv, er grotesk lavt.