Indlæg fra læserne 5. maj: Den ligegyldige folkekirke i Gellerup

Den ligegyldige folkekirke

Af Visti Christensen


Folkekirken i Gellerup opfordrer på sin hjemmeside kristne og muhamedanere til – sammen, og hver for sig – at bede i disse mærkelige tider. Men i store dele af kirkelivet, med biskopper i spidsen, mener man åbenbart ikke længere, at der er forskel på Gud og afguder, og at præsteløftet ikke gælder mere. På virtuel afstand ønsker biskopper og ministre muslimerne god Fastefest. 

 

Også mange folkekirkemedlemmer tager ikke tingene så tungt. Skuespilleren Ulrich Thomsen taler på manges vegne, når han til Ritzau udtalte, at han er ateist og hverken religiøs eller religiøst opdraget. Han har intet imod, at andre tror på en mand, der kan gå på vandet, lave vand til vin, og tror verden skabt på 7 dage. Men historiske bygninger og tanken om næstekærlighed er ok.

 

”Men i kirken kommer jeg ikke. Jeg kunne melde mig ud, men kirkeskatten er lille, og jeg betaler jo også til folk, der går på biblioteket”, slutter han. Og denne indstilling er velkendt. Journalister holder jævnligt gryden i kog om det paradoksale i et stort ”rykind” juleaften, og 4 – 5 kirkegængere på alm. søndage. For er man velkommen, hvis troen er død og borte, og man ikke er medlem? En ung præst svarer: ”Vi tjekker ikke medlemskort ved indgangen, og i øvrigt tror jeg, Vorherre er fløjtende ligeglad med medlemskab!” 

 

Men gode intensioner om ikke at jage folk på større afstand af kirke og kristendom end de er i forvejen, er uærligt. Enhver præst ved, at det ikke er uden betydning, om mennesker tror på Gud og betaler Kirkeskat. Og når Roskilde-bispen inviterer konfirmander til lysshow, event og ”high-five” i Domkirken, så er det snyd. Også selvom Fader Vor, Velsignelse og Altergang var med i ”pakkeløsningen”.

 

Kristen gudsdyrkelse handler om gedigen forkyndelse og oplæring i kristentroen, som forklaret i Luthers Katekismus. Lysshow, stemning og underholdning i kirkens bygning gør det ikke. Almen livsglæde, højt humør og fællesskab er ikke det samme som Evangeliets glæde, håb og trøst. Det sidste handler nemlig om oplæring i troens hellige lærdomme. Først da er man på Herrens mark, hvor man netop skal være. For hvis noget er lige gyldigt, så er det – dybest set – ligegyldigt.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…