Indlæg fra læserne 4. maj: Masker nu # Momsbetalinger # DF # EB

Masker nu

Af Mag.art. Niels Jørgen Langkilde, fhv. MF, Formand Patientforeningen

Patientforeningen er ikke i tvivl. Vi anbefaler maskebrug. De kan nu købes på mange apoteker og på netttet. Vi anbefaler at man anskaffer dem og bruger dem.

 

Hvor det, når Sundhedsstyrelsen ikke tør anbefale?

1. Læger, sygeplejersker og andre sundhedspersoner har brugt dem i mange år, når der var smittefare. De har virket godt her. De har været obligatoriske i ganske mange situationer. Masker virker også godt på almindelige danskere.
2. Masker eller mundbind stopper ikke al smitte, men en stor del. “Alle bække små” skal bruges til at stoppe pandemien. Fanger maskerne 80 eller 90 pct., så er det meget bedre end 0 pct.
3. Patientforeningen mener, at det er usikkert at satse på folkimmunitet, da mange ser ud til at kunne få Coronavirus flere gange. Den satsning vil koste alt for mange livet. Derfor beskyt dig selv og beskyt andre. Vær hensynsfuld.
4. Masker – og evt. beskyttelsesbriller eller visirer – kan dæmpe smittetrykket så meget, at vi kan få mere gang i de andre opgaver i sundhedsvæsenet og samfundet i øvrigt. Tusinder af påatienter står nu på ventelister. Ventelisterne koster dyrt. Både menneskeligt og økonomisk. Den mentale sundhed vil stige med større åbenhed.
5. Andre lande har stor succes med masker. Der er lang tradition for masker i en række asiatiske lande, i Østrig skal man have maske på, hvis man handler. I Paris er der uddelt to mio. masker til brug i den offentlige transport. Masker anbefales i USA. Tjekkiet har stor succes med maskepåbud.
6. Masker er lette at bruge – de er lette at introducere for befolkningen. De kræver ingen uddannelse.
7. De dæmper smitten – ikke mindst fra smittende personer. Brug dem altid i det offentlige rum, da mange ikke véd, om de er raske smittebærere.
8. Vi berører ansigtet ca. 23 gange i timen. Masker nedsætter dette. Dermed nedsætter man risikoen for at smitte sig selv ved at føre virus fra hænder til næse, øjne og mund.
9. Der er også dansk-producerede masker til salg nu. Patientforeningen har kun hørt om gode kvaliteter. Man kan også sy dem selv. Mange foretrækker muntre selvlavede masker. Det er OK. Vi har stadig plads til smil.
10. Maskerne husker os, og dem vi møder på, at Corona-pandemien er alvor.

Læs også: Giraffen Gumle


 

Virksomhedernes momsbetalinger

Af Sven E. Just

 

Midt i Coronakrisen barslede Rigsrevisionen med en rapport om, at SKAT ikke udfører en tilstrækkelig kontrol med virksomhedernes momsbetalinger. Det betyder, at staten taber store beløb, da der laves fejl og snydes på livet løs. Det er ihf. det indtryk, man får via pressen. Vanen tro for en socialdemokratisk minister udskrives der uden videre en check til dækning af flere ansatte i SKAT.

 

Kunne vi ikke lige få oplyst, hvad det er for fejl og snyderier, vi taler om. Oplysning om spekulation i at lade systemet fastsætte, hvor meget man skal betale – og tjene på det – er typisk journalistisk oppustning af ingenting. Her går jeg da i en edb-tid uden videre ud fra, at SKAT følger op på den slags sager. Og så den anden vej: Kunne man tænke sig, at mange virksomheder faktisk snyder sig selv fx i sammenblandingsafregningerne af moms og godtgørelse af energiafgifter m.v.? Til dette skal lægges, at det er underligt, at ingen taler om, at man skal have set på momsreglerne, der kan være ret komplicerede at arbejde med. Og så har jeg slet ikke nævnt behovet for en analyse af brugen af edb-teknik. SKAT har brugt millioner på systemer, der, som en omgang troldmandens lærling, nok har taget magten fra etaten på flere områder.


 

Nu spaltes Dansk Folkeparti i to dele

Af Visti Christensen

 

Vi har ventet på det længe. At Dansk Folkeparti ville revne. Partiets krop blev for stor, og nu er bukserne revnet. DF har haft afgørende rolle og en betydningsfuld opgave i dansk politik. Topstyring og knæfald for politisk drivhuseffekt på Christiansborg blev dødsstødet.  

 

De seneste valg til folketing og EU-parlament var katastrofale. Det krævede selvransagelse, men denne udeblev. Og spørgsmålet er, om partiet kan genrejses til fordums styrke. Meningsmålingerne er ikke for gode. Og den detroniserede Anders Vistisen melder nu klart ud. 

 

Også denne hans udmelding er længe ventet. Partiet fravalgte ham som spidskandidat til EU-valget, og selvom hans ven Peter Kofod udpegedes i stedet, var der noget fordækt over, at han glemtes, skønt han på så glimrende vis, løftede arven efter Messerschmidts stormvejr.

 

De gamle sagde, at skal en mand gøres stor, bør det ske langsomt. Det skete ikke med DF. Partiet blev med raketfart stort og ansvarsbærende, og medlemsskaren voksede af både moderate og hardcore folk, der alle var enige om en nødvendig, stram udlændingepolitik. 

 

Anders Vistisen sætter ord på det, som mange længe har efterlyst. Hans kritiske udtalelser i interviewet med Avisen Danmark og Ritzau har givet genlyd overalt i pressen. Partiet tog for let på valgnederlagene i 2019 og slingrer nu videre uden en klar, formuleret strategi.  

 

Ingen tvivl om, at Vistisen tilhører partiets strammere. Ikke kun i EU-politikken, hvor partiledelsen ikke altid bakkede op om hans skarpe meninger. Allerede i 2015 burde partiet ifølge Vistisen have sat hælene i og ikke accepteret motorvejenes flygtningestrømme.

 

Vistisen blev forrige år valgt til Hovedbestyrelsen med størst stemmetal. Og måske var dette et udtryk for tavs medlemsprotest mod en fortsat topstyret ledelse, der allerede i nullerne blev fastholdt og blåstemplet som kendsgerning over for DF’s folketingskandidater. 

 

”Jeg frygter kun to ting i verden,” udtalte Søren Espersen. ”Den ene er Pia Kjærsgaard, og den anden er Vorherre. Og i nævnte rækkefølge!” Og måske er topstyring og manglende medlemsindflydelse på det politiske virke på Christiansborg årsag til derouten. 

 

DF’s gruppeformand Peter Skaarup afviser Vistisens kritik, som efter hans mening burde være blevet inden for egne rækker. ”Vi vil altid gerne diskutere kursen, når vi lægger linjen. Men det skal ske internt. Sådan har det altid været, og sådan er det fortsat!” 

 

Også Pia Kjærsgaard har reageret og lover, at det får konsekvenser. Og hun plejer at holde, hvad hun lover. Både i småt og stort. F. eks. blev Marie Krarups plads i ledende inderkreds af kort varighed. Hun havde drøftet sager med kolleger ”uden tilladelse”.

 

Men måske er topstyring og manglende medlemsindflydelse på det politiske arbejde i Folketinget årsag til, at enkelte markante personer har forladt partiet. Afslebne kanter og indforståede mønstre for latent samarbejde i det politiske spil, huer ikke alle medlemmer. 

 

Enkelte markante personligheder har frivilligt forladt DF. Bl. a. fhv. medlem af Etisk Råd, dyrlæge Lene Kattrup, som nu kandiderer for Nye Borgerlige. Hun var tydeligvis en af dem, hvis viden og arbejdskraft ikke blev set, værdsat eller inddraget efter fortjeneste. 

 

Man kan måske sammenligne partiet med Johannes Døber. En overgangsskikkelse, hvis opgave var at forberede jorden på et historisk paradigmeskifte i forbindelse med Messias’ komme. En røst, der skulle vække folket af åndelig søvn og slendrian til vågen dåd. 

 

Intet parti har som DF haft medvind i alle sejl. Mange indså faren ved en ny og fremmed kulturs invasion af vort land. Men det hurtigt voksende medlemstal i lokalforeningerne har altid savnet mere information, gensidig sparring og respekt – efter at partiet blev stuerent.

 

DF’s formand tog for sent på charmeoffensiv for at møde medlemmer og sympatisører. Så spørgsmålet er, om DF, som Døberen, må erkende, at indflydelsen er forbi, og at partiet er tilfreds med sin indsats som en vækkerrøst, men at stafetten nu skal gives videre. 


 

I gamle dage var EB mere frækt, man turde, hvor de andre krøb i et musehul

Af Morten Dreyer

Ser man på historien om masseslagsmålet i Gentofte sidste weekend, hvor 12 idioter tørner sammen i et planlagt opgør om “ære” og dumhed.
Læser man historien i EB, er der intet, som kan indikere, hvad der fik 12 personer til at møde frem til et voldeligt opgør med knive og økser.
Personerne er anonyme, så man ikke kan vide man om man møder dem på gade og vej.
TV 2 Nyhederne havde dog et lille slip. Gennem 5 minutter havde en journalistelev lavet en graverende fejl. Det betød, at der på deres hjemmeside blev nævnt, at der ind til retssalen også kom en tolk. Okay?
Den døde kriger udi æresslagsmålet er nu via andre medier blevet navngivet med navnet Ali.
Med andre ord. Det er øjensynlig 2 grupper med udenlandske rødder, som strides om æren.
For få år siden, ville sådanne oplysninger være en del af Ekstra Bladets dna. Hvorfor skjules det i dag?
Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…