Indlæg fra læserne 29. december: Politiforliget # De døde mink skal væk nu! # Hvad skal Rigsretssag lave?

Politiforliget

Af Richardt Andersen, pensioneret politimand

 

Peter Skaarup bryster sig i Den korte Avis af det netop indgåede politiforlig, som Venstre har valgt at stå udenfor. Jeg tror, det er klogt af Venstre, idet det indgåede forlig ikke løser de grundlæggende problemer i dansk politi, nemlig at der er for få hænder til for mange opgaver.

 

Forliget kan højest være et for lille plaster på et for stort og for gammelt sår, og derfor vil det formentlig også vise sig, at man ikke er nået videre, når forliget engang udløber, der vil stadig være for få hænder til for mange opgaver og mange borgere vil med rette føle, at politiet ikke er der for dem, når de har brug for det.

 

Det med de for få hænder går langt tilbage i tiden helt til midt halvfemserne, hvor en række begivenheder, som politiet ikke havde indflydelse på, virkelig trak tænder ud. Lad mig blot nævne som eksempler det sociale topmøde i København og krigene i ex. Jugoslavien. Begge begivenheder betød stor ophobning af overarbejdstimer, og for mig at se er man aldrig nået til bunds med afspadseringen siden, idet der altid sker noget i samfundet, som kræver massive politiressourcer.

 

Politireformen skulle frigøre 600 mand til operative opgaver. Her var der tale om fugle på taget, idet opgaverne jo ikke forsvinder, fordi man laver en ny struktur, og på samme måde vil der formentlig gå med halveringen af Rigspolitiet, som skulle frigøre 400 mand. Man må vel formode, at de 400 rent faktisk laver noget hver arbejdsdag, hvad mon der sker med disse opgaver? De forsvinder formentlig ikke ud i den blå luft?

 

Aktuelt er det terror og bandekonflikter i København og coronaen, der trækker tænder ud og betyder ophobning af afspadsering, hvilket jo blot viser, at der hele tiden opstår alvorlige situationer, som kræver ikke eksisterende politiressourcer, og sådan vil det fortsætte i de kommende år, idet man vel, som verden ser ud, skal være jubeloptimist, for at tro det modsatte.

 

Derfor skulle Peter Skaarup have holdt fast i sit synspunkt om væsentlig flere politifolk fx 450 om året i hvert af forligsårene med krav om en fortsættelse i den næste forligsperiode, se det ville have battet noget.

 

Endelig vil jeg også gerne knytte et par kommentarer til finansieringen af forliget. Det er mig en gåde, at borgerlige partier vil lægge navn til den form for ekstrabeskatning af verdens i forvejen højest beskattede befolkning.

 

Da automatisk hastighedskontrol i sin tid blev indført af en rød regering, kaldte den daværende konservative formand det for kratluskeri og lovede, at hvis partiet kom i regering, ville det blive afskaffet. Det skete som bekendt ikke, da partiet kom i regering, men der er stadig tale om kratluskeri, og undskyldningen om, at det er af hensyn til færdselssikkerheden er jo nu endelig begravet.

 

Det skal medfinansiere politiets drift, hvilket man ikke lægger skjul på, hvis der var tale om færdselssikkerhed, kunne man jo blot sætte stærekasser op på alle de trafikfarlige stedet, men det ville vel formentlig give for få penge i kassen.

 


 

Opgravning af Mink her og nu!

Eller afbrænding af minkene i gravene

 

Det vil være ganske uforsvarligt at vente et halvt år, med at grave Minkene op, som der er blevet udmeldt, det skal være så hurtig som muligt, inden minkene begynder at gå i forrådnelse, så kan det blive svært at opgrave dem, uden forureningsmæssige konsekvenser.

 

Her ser vi et tydeligt eksempel på, når vores myndigheder begår fejl, er der altid i hundrede vis af undskyldninger, havde det været den enkelte minkavler der havde begravet mink, måske på grund af sygdom i mink – bestanden, havde helvede været løs fra myndighedernes side, som formentligt havde endt med store bøder til den enkelte minkavler, hvis ikke han havde overholdt gælden retningslinjer. Det ser vi jo tydelige eksempler på i landbruget, hvis ikke de får fjernet et dødt dyr omgående, vanker der bøder.

 

Nej: nu skal vi havde gravet de døde mink op omgående, elles må der vanke bøder til dem som har haft ansvaret for denne katastrofe, og så er det ligegyldig hvem de er, de skal også fjernes fra deres embede, for det er formentlige embedsmænd eller lignede, er det ministrere må de gå af.

 

Vi står måske over for en kæmpe forurening, som ingen har styr på og hvad kan det ikke indebære, hvis ikke man vil grave dem op her og nu, en forurening af grund vandet som kan vare ved i mange år.

 

Kan løsningen være at afbrænde minkene på stedet, det vil give god mening, og formentlig både mere sundheds rigtig, og langt billigere; Det skal selvfølgelig være med ekspertise fra både brandvæsen og militæret, som har været brugt før i denne her mink skandale, der skal også være sundheds ekspertise til stede. En afbrænding på stedet i Mink Gravene vil formentlig ikke være nær så sundhedsfarlig som mange andre løsninger, og kun overflade jorden skal fjernes ned til minkene, så minkene kan overhældes med desinfektions middel, samt en brændbar væske.

 

Evt. kan man tilsætte halm – træ eller andet brændbart, for at holde gang i afbrændingen i længere tid. Men det er jeg overbevist om at militæret og brandvæsen ved rigtig meget om. Og lad os så komme i gang.

 

Byrådsmedlem i Aarhus for Dansk Folkeparti

Knud N. Mathiesen


 

Hvad skulle Rigsretten egentlig foretage sig i Støjberg-sagen? 

Af Søren Skaften

 

Baggrunden for Støjberg-sagen var en omtale i Berlingske Tidende den 25. januar 2016, at der på danske asylcentre boede par, hvor pigen er under 18 år, og manden i nogle tilfælde væsentligt ældre.

 

Socialdemokraternes ordfører, Dan Jørgensen, kaldte Støjberg i samråd, fordi det var ”dybt utilfredsstillende”, at sagen skulle graves frem af medierne, før ministeren reagerede. Et stort set enigt folketing krævede omgående handling, og selv den radikale gruppeformand, Sofie Carsten Nielsen, glædede sig over, at ministeren nu ville tage affære.

 

Støjberg udsendte den 10. februar 2016 en pressemeddelelse om at adskille barnebrudene fra deres partnere, men et par klagede over adskillelsen. Ombudsmanden konstaterede, at sagsbehandlingen var ulovlig, fordi der skulle træffes individuelle afgørelser i de konkrete sager og gennemføres partshøringer.

 

Sagens kerne – beskyttelsen af mindreårige og danske normer, hvor barnebrude ikke accepteres – blev glemt og et flertal i Folketinget iværksatte kommissionsundersøgelsen af omstændighederne omkring den ulovlige adskillelse af asylpar.

 

Ifølge Støjbergs kritikere handler sagen slet ikke om barnebrude, eller om hvorvidt man er for eller imod ægteskaber mellem myndige og mindreårige. Kommissionsundersøgelsen er således ikke en ”barnebrudskommission”, men en kommission, der undersøger ulovlig forvaltning og efterfølgende vildledning af Folketinget.

 

Ansvaret for den ulovlige forvaltning 

Kommissionen går særdeles hårdt til værks over for Inger Støjberg. Den tilsidesætter hendes forklaring og vurderer, at hun af sine embedsmænd var blevet gjort opmærksom på, at en undtagelsesfri adskillelse af asylpar ville være ulovlig. At hun ikke desto mindre udtrykte ønske om en sådan adskillelse, og at det førte til en klart ulovlig praksis.

 

Det er imidlertid en fejltolkning af kommissionsberetningen at tillægge Inger Støjberg hele ansvaret.

 

Af beretningen (side 825) fremgår det, at kommissionen har lagt til grund, at Inger Støjberg i forbindelse med rådgivningen fra departementet var blevet bibragt en opfattelse af, at man lovligt kunne lave en ordning, der ville føre til, at i hvert fald hovedparten af de omhandlede par kunne skilles ad efter en konkret og individuel vurdering, og at undtagelsesmulighederne kunne gøres snævre, ligesom det er lagt til grund, at det navnlig har været Danmarks internationale forpligtelser, der i drøftelserne med Inger Støjberg har været anvendt som rammesættende for ordningen.

 

Kommissionen anfører (stadig side 825), at Inger Støjbergs egen forklaring om hensigten med pressemeddelelsen af 10. februar 2016 i vid udstrækning har været knyttet sammen med hendes godkendelse den 9. februar 2016 af et notat af 2. februar 2016, hvilket notat beskrev den ordning, som Udlændingestyrelsen ifølge Inger Støjberg skulle administrere efter.

 

Pressemeddelelsen af 10. februar 2016 blev udsendt med departementschef Uffe Toudal Pedersens udtrykkelige godkendelse.

 

Det er bemærkelsesværdigt og uforståeligt, at kommissionen alligevel (side 825) i det hele tilsidesætter Inger Støjbergs forklaring om betydningen af dette notat, idet kommissionen har lagt til grund, at ordningen beskrevet i notatet ”utvivlsomt mistede sin betydning” som følge af Inger Støjbergs efterfølgende meget klare tilkendegivelser og udsendelsen af pressemeddelelsen.

 

Hvordan kommissionen uden videre kan tilsidesætte notatet af 2. februar 2016 er en gåde. Ministeriet har overfor Justits- og Statsministeriet forsikret, at der ville blive administreret lovligt, og departementschefen har i kommissionen direkte henvist til det den 9. februar 2016 godkendte notat.

 

Det er ligeledes en gåde, hvorfor Ombudsmanden i den efterfølgende undersøgelse slet ikke omtaler, endsige forholder sig til dette notat, som instrukskommissionen har fastslået blev oversendt til Ombudsmanden.

 

Hvem var ansvarlig for instruksen? 

Instruksen til Udlændingestyrelsen, som kommissionen betegner som ”klart ulovlig”, består af 3 elementer:

  • Pressemeddelelsen af 10. februar 2016,
  • afdelingschef Line Skytte Mørk Hansens telefoniske meddelelse den 10. februar 2016 til Udlændingestyrelsen og
  • Line Skytte Mærk Hansen oversendelse til Udlændingestyrelsen af pressemeddelelsen til Udlændingestyrelsen.

 

Pressemeddelelsen af 10. februar 2016, der blev udsendt med departementschef Uffe Toudal Pedersens godkendelse, var ikke i sig selv en tjenstlig instruks. Det var dermed ifølge kommissionen afdelingschef i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement Line Skytte Mørk Hansen, der gjorde pressemeddelelsen til en decideret instruks ved at ringe til Udlændingestyrelsen – Lene Linnea Vejrum (i Ditte Kruse Dankerts delvise påhør) og pålægge styrelsen at administrere i overensstemmelse med pressemeddelelsen – som hun samtidig oversendte til styrelsen.

 

Afdelingschef Line Skytte Mørk Hansens rolle 

Kommissionen tilsidesætter forklaringen fra Line Skytte Mørk Hansen, der har hævdet, at hun ringede til Lene Linnea Vejrum og understregede, at styrelsen ikke skulle følge pressemeddelelsen, men i stedet gøre undtagelser til reglen om at adskille asylparrene.

 

Instrukskommissionen udpeger hermed afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen som den egentlige ansvarlige for den ”klart ulovlige” instruks til Udlændingestyrelsen.

 

Embedsmænd har en klar forpligtelse til at sige fra og nægte at udføre noget der er ”klart ulovligt”, og det er formentlig også derfor Line Skytte Mørk Hansen den 14. december 2020 er suspenderet. Sagen kan givet få konsekvenser for afdelingschefen, når den endelige ansvarsvurdering foreligger. Problemet er, at allerede den 10. februar 2021 udløber forældelsesfristen, og derfor er ministeriet tvunget til at reagere inden.

 

Departementschef Uffe Toudal Pedersens rolle 

Om Line Skytte Mørk Hansen af egen drift skulle udstedte en tjenestebefaling med det pågældende indhold til styrelsen eller om det skete på foranledning af daværende departementschef Uffe Toudal Pedersen, vil formentlig blive afdækket i den endelige ansvarsvurdering.

 

Instruksen fra ministeriet, dvs. pressemeddelelsen og instruksen fra afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen, betød at Udlændingestyrelsen i de følgende uger efter kommissionens opfattelse administrerede ”klart ulovligt”.

 

Som nævnt er det i forvaltningsretten fastslået, at embedsmænd har en klar forpligtelse til at sige fra og nægte at udføre noget, der er ”klart ulovligt”. Kommissionens kommende nærmere ansvarsvurdering af de involverede embedsmænd kan således også få konsekvenser for ledelsen i Udlændingestyrelsen.

 

Vildledningen af Folketinget 

Inger Støjberg har allerede erkendt, at hun og ministeriet i forhold til Folketinget har begået fejl og herunder ikke har levet op til informationsforpligtelsen.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…