Indlæg fra læserne 27. januar: Antisemitisme/Holocaust # En vågen statsminister # Hunde-bæ

Antisemitisme/Holocaust

Af Niels Kjær

 

I disse dage er flere verdensledere samlet i Israel for at markere afslutningen på Holocaust i
1945. Også Danmarks statsminister Mette Frederiksen deltager, og inden sin afrejse og også i Israel
har hun talt mod den stigende antisemitisme, forårsaget af den stigende indvandring fra muslimske lande.

 

Respekt for det, men jeg blev egentlig noget overrasket over, at en ung korrespondent på TV2 i
18.00 nyhederne gav udtryk for, at der ikke statistisk var belæg for statsministerens udtalelser. Kan
det virkelig passe?


 

En vågen statsminister

Af Visti Christensen

 

Man skulle tro, Mette Frederiksen omsider har fået læst Koranen. Som de fleste andre kristne bryder hun sig selvsagt ikke om jødeforfølgelser, og formentlig heller ikke om kristenforfølgelser. Begge dele bliver for tiden omtalt her i avisen. Statsministeren tager afstand fra jødechikane, – såvel fra muslimers som fra de venstreorienterede partiers side. Det er glædeligt. 

 

Men en ting, som statsministeren endnu mangler at få helt på det rene er, at der jo ikke er noget nyt i, at muslimer er hadefulde mod såvel jøder som kristne. Og hadefulde er slet ikke et dækkende ord. Islams ”hellige skrifter” siger éntydigt, at så længe der blot er en eneste jøde tilbage, som ikke er ryddet bort fra jordens overflade, så er verdenskalifatet ikke muligt. 

 

Altså er det selve muhamedanismen, der er problemet, og ikke blot små tiltag og korrektioner, der skal til for at holde rettroende muslimer uden for indflydelse. Lige siden 600-tallet har Muhammeds tilhængere skullet være antisemitter, skullet hade, efterstræbe og helst dræbe især jøderne, men også de kristne – og alle andre, som ikke ville underkaste sig Islams lære.

 

Glædeligt er det, at Mette Frederiksen – i et interview med Politiken – ikke lod sig lokke på glatis af slagsidepressens politisk korrekte spørgsmål, der gerne ville have hende til at tage parti for de stakkels ”såkaldte palæstinensere”, og til at udtale sig negativt om Israel, dets selvforsvarende styre og deres nye bosættelser i arabiske ørkenområder. Den gik ikke.

 

Vi imødeser nu en endnu mere håndfast politik over for muslimer. Med eller uden de Radikale. 


 

Hundeliv i Svendborg

Af Jørgen Mejrup

 

Rart at opleve, når dyr og mennesker trives i det offentlige rum. Der skal være plads til alle.

 

Det da også lidt hyggeligt, når man så efterhånden lærer mennesker og hunde ”at kende.” Både den pæne ældre herre og kvinden med brillerne begge med små hunde er daglige seværdigheder på de fire-benedes  tisse og bæ-ture.

 

De små søde kræ og deres førere følger den samme rute, og der hilses da pænt på. Ingen – måske lige bortset fra vovserne – kunne drømme om at lette ben eller indtage skide-stilling, så længe der er menneskelig kontakt. Tak for det.

 

Når det så er sagt, er der frit slag for hundene til at forrette deres nødtørft. Det sket diskret på eller ved siden at de private husejeres fortove.

 

Lad gå, hvis de ansvarlige ejere så samler herlighederne op igen i medbragte hundeposer. Og det sker da også, selv om den letteste løsning er at foregive glemsomhed. For hvem har også særlig lyst til at berøre en blød, halv-lunken hunde-bæ?

 

Efter en periode med ”fredelige forhold” har en ”ny” hund beriget mit fortov med små ”opmærksomheder ” Gavernes” størrelse, farve og konsistens fem steder tyder på, at de alle stammer fra den samme leverandør

 

Jeg har besluttet at lade lortene ligge. Til gengæld advares sagesløse forbipasserende og hundeejerne selv, via markører med blandt andet opretstående pinde, en lygte og en brugt el-pære.

Jeg er desværre løbet tør for lagkageflag!

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…