Indlæg fra læserne 22. juni: Staten bange for snyderi med SU

Staten bange for snyderi med SU

Af Jørgen Mejrup

 

Staten har i 30 år ”snydt” modtagere af Statens Uddannelsesstøtte for økonomisk støtte som udeboende, selv om retten hertil er fastsat i loven.

 

En SU-modtager fra Svendborg er blevet afvist som udeboende, selv om hun er flyttet 30 km hjemmefra og dermed opfylder et af kravene for at kunne få den højere sats til udeboende. Sagen er indbragt for Folketinget Ombudsmand.

 

– Reglerne blev vedtaget i 1991, hvor det blev bestemt at 18-19-årige studerende som u d g a n g s p u n k t kun har ret til (den lavere) hjemme-boende-sats. Det gælder også selv om den unge rent faktisk e r flyttet hjemmefra, dvs. er udeboende med mindre hun opfylder dispensations-kravene, herunder afstands-kravet, der er 20 km og derover, oplyser Matilde Hoffmeyer, SU-styrelsen.

 

Selv om det reklameres kraftigt om støtteordningernes fortræffeligheder – smyger lovens administratorer sig uden om udeboende reglens afstands-krav ved at lade den gælde afstandens fra elevens forældres bopæl til uddannelses-stedet fremfor elevens bopæl.

 

– Det skyldes blandt andet frygt for at den helt unge støttemodtager reelt eller proforma flytter for at opnå en højere SU, erkender Matilde Hoffmeyer overfor Den Korte Avis.

 

Af kravene i loven fremgår:” At en uddannelsessøgende får stipendium med udeboendesats, når den uddannelsessøgende dokumenterer at være udeboende.

 

Svinestregen, der tilsidesætter lovens intention, dukker op i stykke 4, der siger: ”Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår en uddannelsessøgende betragtes som hjemmeboende og som udeboende.”

 

Med andre ord: Ministeren kan bøje loven, så den passer til systemet – og til ugunst for SU-modtageren.

 

Og for at det ikke skal være løgn – oplyser styrelsen, at uddannelsesinstitutionens afgørelse er endelig.

 

”Den kan i k k e påklages til anden administrativ myndighed, ej heller til A n k e n æ v n e t for Statens Uddannelsesstøtteordninger.”

 

Det står i skærende modstrid mod trykte afgørelser fra nævnet i netop den type sager.


 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…