Indlæg fra læserne 19. november: EU-diktatur

EU-diktatur

Af Visti Christensen

 

Kald dig flygtning, og alle porte står åbne. Stine Bosse er ikke ene om ikke at kunne skelne mellem flygtninge og migranter, der søger lykken i EU, hvis politikere ikke indser, at ”flygtninge” misbruger den kristne, næstekærlige gæstfrihed. 

 

FN’s flygtningehøjkommissær, Filippo Grandi, synes godt om EU’s plan til en ny europæisk migrationspagt, og han fik under et nyligt møde i EU forkyndt, at han var modstander af placering af asylansøgninger uden for EU’s grænser. 

 

Det glædede Grandi, at EU’s forslag sigtede mod bedre solidaritet om håndteringen af migranter og flygtninge, og han udtalte tilfredshed med, at Danmarks ønske om asylbehandling uden for EU’s område ikke var med i forslaget. 

 

”Asylbehandlingsprocessen sker for langsomt”, mente han, ”men den skal grundlæggende bibeholdes, men dertil indeholde en ny tvangssolidaritet, så landene også overtager ansvaret for andre medlemslandes udsendelse af de afviste”. 

 

Kun EU-kommissionen kan fremsætte forslag til vedtagelse i Parlamentet, og det er utroligt, hvad der i tidens løb er blevet til Direktiver. Seneste forslag er, at EU skal oprette et uddannelsescenter for Imamer inden for EU’s område.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…