Indlæg fra læserne 19. marts: Det er svært at være pengeinstitut # Det økonomiske råderum

Det er svært at være pengeinstitut

Af Torben Trolle

 

Det er ikke nemt, at være bank. Renterne er lave, sågar negative, få vil låne penge, pengetankene bugner og man må hvidvaske og søge skattely for at overleve.

 

Når der så kommer en coronakrise – der estimeres til at vare nogle få måneder- og der er mulighed for at redde bæredygtige butikker og erhverv med lån, træder staten til med bureaukratiske tilskud og holder hånden under de erhvervsdrivende.

 

Jeg har en fornemmelse af, at velfærdsstatens plan er at redde alt, en myriade af urentable, hippe caféer, kiosker uden kunder med flere, uanset de økonomiske forhold.

 

Der er mange nuancer, men hvordan skal pengeinstitutterne dog kunne låne penge ud og overleve, når staten giver gratis tilskud og fjerner enhver risiko.


 

Det økonomiske råderum

Af Visti Christensen

 

Afstanden mellem politikere og den jævne befolknings forståelse af, hvad der foregår, aftales og tales om bag Christiansborgs tykke mure, har længe været stærkt stigende. Og frygten og forvirringen pga. seneste virus-udbrud har ikke gjort det bedre. 

 

Ind imellem føler man sig hensat til Østblokkens velmagtsdage, hvor alle mere eller mindre blev tvunget til at acceptere magthavere, som dem, der alene vidste, hvad der tjente til folkets vel. Men denne ”tillid” kniber det for os ældre at acceptere.

 

Vor regerings ungdommelige ministre er opvokset i en tid, hvor intet kunne gå galt. Deres forældre havde lært at sætte tæring efter næring, og de ville gerne sørge for, at deres efterkommere ikke skulle mangle noget. Men dette havde en bagside.

 

Sikkerhedsnet var udspændt, og der var personlig tryghed trods stor arbejdsløshed og krads kartoffelkur. Krisen kradsede, men landet stod det igennem, og yngre generationer kunne – fortsat optimistiske – sætte sig på samfundets ledende poster.  

 

Men tingene går kun godt, så længe der i praksis er balance i tingene. En stigning i aktiekurs og huspriser er ikke nok. Den lektie fik vi for under Finanskrisen, men generationen af nye politikere fortsatte med at tro på vækst og fremgang alene. 

 

Og i takt med at antallet af ”djøffer”, økonomer og cand. polit’er steget i de politiske partier, blev det i Folketinget mode at være meget teoretisk i synspunkter og argumentationer. Bl. a. blev begrebet ”Det økonomiske råderum” et mantra.

 

Men i befolkningens forståelsesramme er det en ganske udefinerbar størrelse, der reelt kun dækker over et forventeligt overskud på statsfinanserne, som bør være til rådighed i årene fremover. Men reelt er der kun tale om et teoretisk overskud.  

 

Derfor virker alle de gode løfter fra regeringen om, at der i den foreliggende usikre økonomiske situation i hele landet, nok skal blive ydet økonomisk kompensation til lønmodtagere, store og små virksomheder og alverdens ting og sager.

 

Man kan med rette spørge: Hvor skal alle disse hjælpepenge komme fra? ”Det økonomiske råderum” er baseret på kommende indtægter fra moms, skat og afgifter. Men da disse i stor grad vil udeblive eller udskudt, er man på glatis.

 

Statskassen er jo ikke uudtømmelig. Så alle velmenende løfter om, at regeringen vil være garant for, at man kan imødegå konkurser og andre ulykker ved at holde hånden under alt og alle, er reelt set gratis omgange. For hvem skal betale? 

 

Det skal skatteyderne. Dels ved allerede indbetalte skatter og afgifter til det betrængte SKAT, og dels gennem nye, forventelige afgifter, når krisen er ovre. Det økonomiske råderum er ikke nok. Der må findes besparelser inden da. 

 

Synes eller syntes

 

Her kan du se reglerne for, hvornår du skal skrive synes eller syntes.

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…