Indlæg fra læserne 18. maj: Den røde front # Islamisering # Jihad er en uadskillelig del af islam

Den røde front

Af Helle Andersen

 

Selv om det er 30 år siden jeg gik i gymnasiet er jeg stadig vred over, at jeg havde en rød gymnasielærer, der lige fra hun kom ind i klassen til hun gik igen, havde travlt – med at indoktrinere os. Vi kaldte hende ”Røde mor”, og det taler vist for sig selv. 

 

80 % røde journalister og 77 % røde pædagoger i børnehaverne, de røde folkeskolelærere og de røde universitetslærere….(links nedenfor, der dokumenterer de nævnte tal). 

 

Sådan nogle kan vi da ikke overlade vores børn til! Og vores lands fremtid til. 

 

Det burde være et krav, at man ikke må arbejde hele sit liv i det offentlige og at en pædagog eller folkeskolelærer minimum havde arbejdet 4 år i det private, før man kunne ansættes i det offentlige – eller tidsbegrænsede ansættelser eller man kunne gøre 50 % af vuggestuer, gymnasier og universiteter private. Noget må gøres. De nævnte faggrupper kan ikke løfte ansvaret for vores demokrati. 

 

Hvorfor stemmer de rødt? Hvorfor stemmer pædagoger, folkeskolelærere og ”journalister” så overvældende rødt ? 

 

Denne undersøgelse viser, at der klart er flest kvinder i de nævnte faggrupper: 

 

Hvorfor stemmer kvinderne så rødt. Min forklaring er dels – at de er forsvarsløse overfor 80 % røde ”journalister ” og – de er opdraget af ca. 80 % røde i børnehave, folkeskole mv, at de er blevet så selvgode, selvfede og selvhøjtidelige og FØLER de skal ”hjælpe” alle (og helst for andres penge) koste hvad det vil og – det er den eneste måde, at de kan føle de er ”noget”. – al den følen og ”godhed” giver ikke plads til logisk sund fornuft og økonomisk tænkning eller et overblik, som præger fx mænd. – desuden er verden kompleks og højrefløjen og DF mv er farlig og ikke stueren – det skriver aviserne jo……… – så er det nemt at styre efter, at kvinderne tror de er ”gode” 

 

Kvinderne tror reelt de er ”gode”, selv om kvinderne og den statsbetalte presse er ved at ødelægge demokratiet i Vesten og køre økonomien i sænk i Vesten med indvandring- og uanset 

 

kvinderne derved støtter, at en kvindeundertrykkende middelalderlig religion vinder indpas i Danmark. Det har kvinderne ingen følen overfor. Der er de kolde som is og tavse som graven. 

 

Men måske skulle kvinderne tænke på, at hvis Danmark ikke var et semi-kapitalistisk, driftigt demokrati kunne vi ikke hjælpe andre – overhovedet – og hvem skal så være de godgørende i verden. 

 

Link til : 

Artikel om 80 % ”journalister” er røde.

Pædagoerne stemmer rødt. 

Folkeskolelærerne stemmer rødt.

Magistre stemmer rødt

De stakkels indoktrinerede studerende ved Københavns Universitet stemmer rødt.

 


Islamisering


Af Visti Christensen

 

Al muhamedanisme er islamisme. Både den tilsyneladende blide og den iøjnefaldende hårde. For islam er altid politisk islam.

 

Og skal islamiseringen af vort land stoppe, så kræver lovgivere, der indser, at islam med sine koranbaserede sharialove, samfundsopfattelse, leveregler og målsætninger, aldrig kan forenes med demokratisk samfundsstyre og personlig menneskelig frihed.

 

I godt en menneskealder har islam fået lov at etablere sig frit; cementere sig i parallelsamfund med egne normer, regler og adfærdsmønstre, uden respekt for danske love, regler og traditioner.

 

Og dette er sket samtidig med, at man har fået lov at dække sig ind under paragraffen om religionsfrihed, hvor islam i bund og grund slet ikke hører hjemme. Et totalt forbud mod ”religionen islam” synes at rykke tættere på som eneste rette løsning.

 


Jihad – en uadskillelig del af islam

 

Det går ikke at rense islam.

 

Det er ellers noget, man har forsøgt ganske længe.

 

Særligt er jihad en belastning.

 

Det harmonerer ikke med billedet man forsøger at tegne.

 

At islam er fredens religion.

 

Derfor har man på forskellig vis forsøgt at rense islam for jihad.

 

Man kalder det terror, uden at nævne uhyrlighedernes sammenhæng med islam.

 

Man nævner heller ikke, at jihad er terror i vestlig kontekst, mens det i islamisk kontekst er en hellig pligt og god gerning. En måde man som muslim udmærker sig på.

 

Dør muslimen selv under angrebet, udløser det en billet direkte til paradis.

 

Det visker samtidig tavlen ren, hvis muslimen har været et dårlig muslim på jorden.

 

Det er den stille jihad der med sit langsomme vedvarende træk er den farligste.

 

Men det er den blodige jihad der vækker mest opsigt.

 

Det er derfor den plet på islam som fredens religion, man først og fremmest bestræber sig på, at fjerne.

 

Man har ligefrem opfundet et fiktivt begreb, til at tørre skylden – blodet af på.

 

Islamisme.

 

Det eksisterer ikke i den islamiske verden. Det er ikke noget muslimer tidligere har hørt om.

 

Det går heller ikke at rense den enkelte muslim.

 

Det har man ellers også forsøgt ganske længe.

 

“Der er forskel på muslimer”.

 

“Det er ikke mennesket – den enkelte muslim – men ideologien”.

 

Tænk hvis man under den sidste besættelse havde sagt, at der er forskel på nazister.

 

Og hvad havde man stillet op med soldaterne, hvis man dengang havde sagt, at det ikke er mennesket – den enkelte soldat – men ideologien ?

 

Havde der så indgået et hagekors i Dannebrog i dag ?

 

Når det ikke går at rense hverken islam eller muslimer, så skyldes det, at man ved kunstgreb ikke kan ændre hvad islam er eller hvem muslimer er.

 

Der er himmelvid forskel på, om man har Jesus eller Muhammed som rollemodel – en fredsfyrste eller en krigsfyrste.

 

Hvis man er muslim, og har Muhammed som idealbilledet på det perfekte menneske, så vil en stor del af identifikationen og selvforståelsen ligge i det aggressive.

 

I jihad.

 

Det går ikke at bortvaske noget der er så grundlæggende, og det der i så høj grad definerer islam og dets medlemmer.

 

Jihad.

 

Steffen Moller

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…