Svensk kritik af Norge og Danmark
Af Henrik Frandsen
I kølvandet på corona-influenzaen har man fra svensk side kritiseret Norge og Danmark for at udvise en u-nordisk holding over for Sverige. Hertil burde vi fra norsk og dansk side svare vore nordiske frænder i Sverige, at de burde give deres gamle krigsbytter Jämtland, Härjedalen og Bohus Len tilbage til Norge og deres gamle krigsbytter Skåne, Halland og Blekinge tilbage til Danmark, såfremt vore frænder i Sverige for alvor ønsker at udvise en nordisk holding over for os andre.
Islam ’under cover’
Af Visti Christensen
Utroligt, hvad den passive Coronatid har gjort ved folk. Man kaster sig over hvad som helst, og formålet synes at være at finde syndebukke overalt, som man kan bruge til at pudse egen glorie og vise sin egen retfærdighedssans frem med.
Politisk korrekte medier og venstrefløjspolitikere anklager Inger Støjberg for overtrædelse af dansk lov og ret. Men ikke et ord om, at det overordnet handlede om at hindre muslimsk sharia-lovgivning i at få eksistensberettigelse i Danmark.
Og Pernille Vermund beskyldes nu for at bryde Grundloven ved at samle penge ind til støtte for Støjbergs indsats for samme sag. Og argumenterne hentes på det teoretiske overdrev, som ser bort fra langt større ”lovovertrædelser” i vort land.
Senest er alverden gået amok over, at en sort mand desværre er afgået ved døden i forbindelse med en anholdelse. Uden at vi hører et kvæk om, hvorfor han blev anholdt, men udelukkende om Politivolden i forbindelse med anholdelsen.
Altså markedsføres en nu afdød kriminel mand som en ny Messias i hele verden. Den hvide race bliver fremstillet som racister over en kam, og de sorte bliver tilkendt generel offerrolle. Som Muhameds børn overalt er blevet det længe.
Også DR og TV2 viderebringer nyheden uden forbehold. Med en vis glæde anser de nemlig ethvert oprør mod påstået racisme som rimelig. Ingen tvivl om, at politisk korrekthed i Danmark anser modstand mod islam som værende racisme.
Ved overophedet gengivelse af nyheden, skaber verdenspressen en løftestang for det såkaldte arabiske forår. Man er nemlig med til at flytte fokus fra al muslimsk mission, som sigter mod verdenskalifatet, og over på et såkaldt racehad.
”Black Lives Matters”-bevægelsen opfordrer til, at man på nærmest religiøs vis omstyrter, nedriver eller overmaler statuer og mindesmærker over ledende folk fra kolonitiden, hvor slavehandel, med især den sorte race, var almindeligt.
Også i Danmark peges på fortidens synder og overtrædelser, skønt Danmark var det første land i verden, der forbød slavehandel. Statsministerens embedsbolig og Dronningens Amalienborg er i søgelyset, da plantageejere har boet der.
Men det er dog påfaldende, at man vil omskrive fortidens historie, fordi man i nutiden vil gøre anskrig mod noget, der skal forhindres i at ske i fremtiden. ”Alle er lige for loven, og al racisme skal elimineres”, hedder det i fromme taler.
At vælte statuer mv. er ikke civiliseret adfærd. Fortidens historie forsvinder ikke, fordi man ikke må tale om den eller se dens ledere. Intet menneske er kun godt eller kun ondt. Derfor er disse ”oprør” udtryk for fremmed kulturfrustration.
Verdens nuværende situation afslører mange tegn på opløsning. Men det største fare og globale problem er islams ”fredelige” udbredelse ”under cover”, som ingen tør, kan eller vil bringe til ophør.
SU-ansøgerne holdes for nar
Af Jørgen Mejrup
Gymnasieeleven får typisk 970 kroner om måneden af Statens Uddannelsesstøtte. Den nyansatte lærling modtager derimod 10 gange mere i l ø n hver måned – trods de smukke ord om ligeret og ligeløn. Forskellen er til at få øje på. Uddannelses-kravene synes lige store.
De unge knokler på livet løs, men når trængslernes en dag er forbi, kan gymnasieeleven risikere at stå tilbage med gæld, fordi støtten slet ikke rækker til bolig, tøj, transport, kost og logi, mens lærlingen boltrer sig i ”det søde liv.”
For at føje spot til skade må den underbetalte SU-modtager også finde sig i at blive vildført af sine ”arbejdsgivere.”
Det gælder især vedrørende satsen for såkaldt udeboende, der i sagens natur er højere end betalingen til den hjemmeboende, nemlig henholdsvis 4005 mod 970 kroner pr. måned.
Men der ydes k u n støtte til udeboende i helt s æ r l i g e tilfælde og kun efter en dispensations-ansøgning.
Modsat behøver den hjemmeboende intet foretage sig, fordi deres bopælstatus automatisk opgøres på basis af oplysninger fra CPR.
Alligevel reklamerer SU-systemet med, at studerende på 18-19 år kan få udeboende tillæg, hvis de opfylder en række betingelser.
Et af dem er, at deres normale transportvej mellem uddannelses-stedet og f o r æ l d r e n e s bopæl er mere end 20 km.
Det giver ingen mening, da det jo ikke forældrene, der skal modtage SU’en, men den studerende, som måske allerede er flyttet langt nok væk til at kunne opfylde kravene.
Afstands-kravene læses logisk nok som afstanden mellem e l e v e n s nye adresse og uddannelses-stedet. Men det er et falsum.
Mange SU-berettigede giver derfor op overfor systemet.
CITAT: Markedsføringslovens § 5:
“En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.”
Så er det tid til at klappe hesten igen, eller det skulle måske være Bulldoggen!
Af Jørgen V. Casse MA historie
Winston Spencer Churchill var og er den dag i dag den person der holdt modet oppe, både i England og det besatte og underkuede Europa gennem næsten hele anden verdenskrig.
Han kom til magten da Chamberlain trådte tilbage i maj måned 1940, efter at apeasement politikken led skibbrud ved tyskernes angreb på Polen den 01.09.1939, og Englands og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland den 03.09.1939, der tælle som starten på anden verdenskrig i Europa.
Hans taler, hans trods, hans vid, hans mod og ikke mindst hans verbale evner, tændte et stort lys i det middelaldermørke som Hitler havde kastet over fastlands Europa. Uden hans trodsighed havde modstandskampen i det besatte Europa haft ringe vilkår, han og han alene indgød mod og optimisme og håb om frihed.
Han blev symbolet på friheden for hele Europa.
Churchill blev inspiration for en gruppe ganske unge mennesker fra Sct. Petri i Aalborg, der tog kampen op mod den tyske besættelsesmagt her i landet, de kaldte sig ”Churchill klubben”.
Churchill mobiliserede den amerikanske hjælp til at bryde de tyske lænker. Selv i Englands mørkeste stund nægtede han at give op;
”We shall fight on the seas and oceans, we shall fight with growing confidence and growing strength in the air, we shall defend our Island, whatever the cost may be, we shall fight on the beaches, we shall fight on the landing grounds, we shall fight in the fields and in the streets, we shall fight in the hills; we shall never surrender”. (Tale i underhuset 04.06.1940)
”Every morn brought forth a noble chance
And every chance brought forth a noble knight,
deserve our gratitude, as do all the brave men who, in so many ways and on so many occasions, are ready, and continue ready to give life and all for their native land”. (Sagt om ridderne om det runde bord) (op cit)
Uden Bulldoggen Churchill ingen frihed. Det er en ufattelig hån at kaste smuds på en så stor statsmand.
Lad mig slutte af med et andet Churchill citat fra The Battle of Britain:
”Never in the field of human conflict has so many owed so much to so few”
Lest we forget!
Ære være hans minde.