Indlæg fra læserne 14. september: Folketingsdiktatur og omskæring # Omskæring # Elbiler og klima # En ende på krigen?

Folketingsdiktatur

Af Visti Christensen

 

Demokratiet er i krise. Efter flere årtier, hvor megen lovgivning har baseret sig på minoritetsgruppers ønsker og krav, sker nu ofte det, at den lovgivende forsamling skærer igennem og viser ”handlekraft” ved at overse et ønske i befolkningsflertallet.

 

Godt nok spørges eksperter til råds, men disse er sjældent enige, da det basismateriale, de anbefaler ud fra, ikke altid er det samme. F.eks. er EU-landenes statistikker over, hvilke sygdomme, der skal med som corona-relaterede, slet ikke er de samme.

 

Hertil kommer de politiske hensyn. Både i og uden for folketinget, hvor den procentvise fordeling i opfattelserne hos folk, fæ, eksperter og mindretal ofte ligger på 51 % mod 49 % og vise verse. Altså skal demokratiet findes helt ude i tredje spor. 

 

For nylig har et folketingsflertal afvist et forslag om forbud mod omskæring af drengebørns penis. Men i den danske befolkning er 80 % imod aktiviteten, som de finder forældet, middelalderlig og udelukkende et religiøst betinget indgreb.

 

Mange folketingsmedlemmer bliver med tiden magtsyge. Så meget, at de – som Marie Krarup – smækker med døren og fornærmet meddeler, at de ikke stiller op ved næste valg. Så kan de andre lære det! – I sandhed en noget barnlig opførsel. 

 

I Tv-udsendelsen ”Deadline” roste Marie Krarup statsministeren for jødebeskyttelsesargumentet. Selv mente hun, at lovreligionernes familier skulle have lov til at tro og gøre, som de ville, med opdragelse og ”indlemmelse” i egen religion og kultur. 

 

Jøder har altid levet et tilbagetrukket liv. Det samme kan ikke siges om muslimer. Marie Krarups argument var at ville skelne mellem liv i hjemmene og i det offentlige rum. Og hendes sammenligning mellem ”lemlæstelse” og kristen dåb var useriøs. 

 

Det eneste tankevækkende, Marie Krarup kom til at nævne, var, at et forbud ville kriminalisere jøder, og indirekte tvinge dem til at forlade landet. Men her glemte hun, at muslimer lægger sig i læ af jøder og får et argument for at modsætte sig udrejse.

 

Vi har en sympatisk statsminister, der sagde, at hun personligt var imod omskæring, men ikke ville lægge et enkelt religiøst emne til grund for generel lovgivning. Det lød demokratisk, men reelt set var det at tale med to tunger; at give et ”både-og-svar”.

 

Ved afvisningen af omskæringsforbuddet udøvede folketingsflertallet diktatur. Ikke alene ved at gå imod ønsket fra folkeflertallet, men også ved, at det stred mod egne erklæringer om, at religiøse hensyn alene aldrig må gå forud for loves sunde fornuft. 

 


 

Skal politiet hive bukserne af de små drenge?

Af Helle Baldersbæk

 

Hvor end man vender sig på de sociale medier, støder man ind i skingre toner. Forbyd omskæring af drenge. Forbyd, forbyd, forbyd, for vi kan ikke lide det.

 

Det er helt legalt at være imod at omskære drenge, og er man det, skærer og klipper man selvfølgelig  ikke i sine sønners tissemænd. Så enkelt er det.

 

Det vil de gode ikke nøjes med. Andre skal gøre det samme – om det så skal koste os den mest succesfulde gruppe, der nogensinde har fundet vej til vores land. 

 

De andre, der også praktiserer skikken? De, som den ene gang efter den anden helt konkret demonstrerer, at dansk love og regler vil de da blæse på, for de har en profet i ryggen. Kan man regne med, at de også vil pakke sammen og rejse et andet sted hen? Nej vel?

 

Når de gode råber

Som det politiske landskab ser ud lige nu, ser det ikke ud som om, der kan skaffes 90 stemmer for et forbud. Men man kan aldrig vide. Man kan jo godt huske eksotiske børn, som blev sendt hjem, fordi de ikke opfyldte betingelserne. De gode skreg sig hæse, så loven blev ændret. Loven betyder ikke noget, vis der er godhed på spil.

 

Lad os sige, at det lykkes at samle 90 stemmer foret forbud. Hvem skal så kontrollere, at det overholdes? Skal politiet have bemyndigelse til at hive bukserne af smådrenge? Sundhedsplejersker? Praktiserende læger? Pædagoger? Gymnastiklærere? 

 

Gode bud, men ingen er tvunget til at benytte sig af Gruppe 1-læger, der er tilknyttet Sygesikringen, Ingen er heller tvunget til at bruge kommunal børnepasning, og hvor mon sympatien ligger hos gymnastiklærere på muslimske fri- og privatskoler?

 

-Jamen, hvad så med forældre, der tæver deres børn, skal man også bare se til, lyder et insisterende retorisk spørgsmål i næsten alle debattråde. Eller dem, der mishandler hunde? Svaret er, at der fra lovgivningens side er taget stilling til det, og sanktionerne er på plads. 

 

Hvad skal der ske?

Jeg efterlyser en handlingsplan. Hvem skal kontrollere, at et forbud overholdes? Nogle fortæller mig, at politifolk heller ikke danner kæde på alle veje for at slå ned på fartsyndere. Men sammenligningen med hastighedsgrænser holder ikke en meter. Det er korrekt, at man i mange tilfælde kan man slippe godt fra at køre for hurtigt, og myndighederne kan ikke uden dokumentation komme år efter og begynde at uddele bøder eller sende nogen i retten. 

 

Altså – hvem skal kontrolleres, at ingen dreng bosat i Danmark omskæres uden medicinsk indikation? Og hvad skal straffen være? Et fy skamme, du har ignoreret vores selvfede signaler? Tvangsfjernelse af drengen og hans eventuelle søskende uden mulighed for at få dommen ændret? Udvisning af forældrene til oprindelseslandet? Eller hvad? Hvem har et gennemtænkt bud? 


 

Alle taler om elbiler og klima

Af Erik Sørensen

 

Lars Løkke Rasmussen ville have 1 mio elbiler på de danske veje i 2030. Mette Frederiksen har nævnt tallet 500.000. Bilkommisionen mener at 800.000 elbiler er det økonomisk optimale tal.

 

Staten beskatter i dag bilejerne med ca. 50 mia kr. årligt i reg. afgifter, brændstofafgiften mm
og de penge ønsker politikerne ikke at undvære, så du slipper ikke billigere. Nok tvært imod for en elbil er dyr, og mange familier vil slet ikke have råd til at købe en.

 

Hvis politikerne virkelig mente det med klima og elbiler er vejen frem, så fjernede de helt registreringsafgiften på dem. Det er vel klimaet der ligger dem meget på sinde, ikke skatteydernes penge vel?

Er det muligt med et så stort antal elbiler?
I teorien ja – i praksis nej!

 

En elbils batteri kræver lithium som udvindes af lithiumkarbonat og et batteri kræver meget lithium. F.eks. bruges der hele 63kg for at producere et batteri til en Tesla model S.
Der udvindes årligt ca. 32.500 tons lithiumkarbonat på verdensplan, hvilket svarer til 516.000 Tesla S eller 3 mio små elbiler.
Det anslås i øvrigt, at verdens kendte reserver af lithiumkarbonat er ca. 14 mia tons svarende til 17,5 års nuværende årlig produktion. (Kilde: US Geological Survey).
Efterspørgslen på lithium er stigende og det presser prisen op. På kun et år er prisen steget med 50%. Det vil igen gøre elbiler dyrere. (Kilde: Dagens Industri).

 

Selv med Mette Frederiksens 500.000 elbiler vil det betyde, at lille Danmark ville lægge beslag på 1/6 af verdens lithiumproduktion… hvis al lithium blev brugt til bilbatterier.
Er det sandsynligt at Danmark “får lov” til det?
NEJ!

 

Nu er det sådan at kun 20% af verdens lithiumproduktion bliver brugt til elbiler.
Andre 20% bliver brugt til forbrugerelektronik, 19% til mobiltlf.batterier, andre 19% til computerbatterier, 12% i industrien, 4% til elcykelbatterier og 4% til powertools.
( kilde: GEUS).

Det betyder, at kun 6.500 tons af den nuværende verdensproduktion af lithium bliver brugt til elbilbatterier – svarende til 600.000 stk.

 

Hverken LLR, Mette Frederiksens og Bilkommisionens mål med op til 1 mio elbiler i Danmark i 2030 er altså ikke på nogen måde realistiske!

 

Er elbiler klimavenlige?
Ja og nej!
Elbiler er udleder ikke CO2 ved kørsel, men det gør produktionen af elbilers batterier. Faktisk belaster produktionen mere end dobbelt så meget CO2 som produktionen af fossildrevne biler, og først når elbiler har kørt 127.500 km balancerer de med fossildrevne bilers klimaaftryk! (Kilde: Illustreret Videnskab).

 

Derudover bruges der ved udvindingen af litiums enorme mængder vand og strøm. (Kilde: Science Advances).
Hvorfor sætter politikerne sig ikke ind i fakta og forholder sig til dem?… jeg mener, de er da ikke uintelligente…vel??
Hvad er deres egentlige agenda OG hvorfor er der ingen seriøse medier der har checket op på det?
Hvad er deres agenda?

 

Det har kun krævet et par timers gravearbejde for undertegnede at finde ovenstående fakta, så det burde være let for “de kloge hoveder”!


 

En ende på krigen?

Af Jørgen Casse

 

Nu da vi har lagt anden verdenskrig bag os igen for 75. gang, kunne vi måske kigge lidt på tiden der fulgte! Her er så en kontroversiel forklaring på den kolde krig, som let lader sig dokumentere ud fra det empiriske.

 

Alle er enige om at anden verdenskrig havde rødder tilbage til første verdenskrig. Ved denne krigs slutning, med våbenstilstanden den 11.11.18, skulle de store hære tilbage til det civile liv og deres civile arbejde. Det skete ikke uden problemer, i løbet af krigen var meget blevet ændret ikke mindst produktionsmetoderne i USA. Ernest Hemingway beskæftiger sig meget med den tabte generation, f.eks. i ”Farvel til våbene”, eller Erich Maria Remarques ”Tiden der fulgte”.

 

Alt kunne produceres hurtigere og mere effektivt, der var blot én hage ved det hele, der var ingen til at aftage disse varer. Frankrig havde finansieret krigen ud af egen lomme, og havde mistet mange unge mænd, der var lavvande i statskassen, så de havde ikke råd til noget, England havde lånt penge i USA til at finansiere sin del af krigen, Tyskland ønskede man ikke at handle med de havde jo tabt krigen og skulle betale krigsskadeserstatninger til de berørte lande, rusland var heller ikke en ønsket handelspartner, landet havde i løbet af krigen oplevet en bolsjevistisk revolution gennemført i et blodbad.

 

USA havde ingen handelspartnere overhovedet der kunne aftage de mængder som landet kunne producere. Det forhold førte til børskrakket i oktober 1929. Wall Street krakket sendte USA til tælling. 1929 førte til en depression af bibelske dimensioner i hele den civiliserede verden. USA krævede tilbagebetaling af de lån som UK havde fået under krigen, og UK krævede krigsskadeserstatningen fra Tyskland for at kunne tilbagebetale disse lån. Det medvirkede til at Nationalsocialismen i Tyskland kom til magten.

 

Revolutionen i Rusland, der bragte bolsjevikkerne til magten, og den måde hvorpå bolsjevikkerne for frem på, over for overklassen og middelklassen, ikke mindst det forhold at de henrettede den russiske zar familie, skabte en verdensomspændende skræk for bolsjevismen. Nok kunne man ikke lide Hitler og hans nazister, men de blev anset for at være et bolværk mod kommunisterne helt frem til den 03.09.1939.

 

02.09.1945!

Anden verdenskrig blev lagt i graven på behørig vis den 02.09.45, og igen stod USA i den selvsamme situation som efter første verdenskrig. Man havde vundet krigen, men man var ved at tabe freden igen. Denne gang var katastrofen mere omfattende en i 1918. England og Frankrig var færdige med at være egentlige stormagter, England sågar næsten fallit. England måtte afvikle sit imperium. Tyskland lå delvis i ruiner, værre var det for Japan der næsten var udslettet.

 

USA og Sovjetunionen (USSR) kom begge ud på toppen efter krigen. Men nye farer lurede lige rundt om hjørnet. Begge blev betegnet som supermagter. Og begge havde de samme problemer at slås med ved enden på krigen. Begge havde million hære der nu skulle tilbage til en civil tilværelse, tilbage til deres job, deres fabrikker skulle omstille sig til den nye tids civile livsstil. Det var lettere sagt end gjort.

 

USA havde gjort erfaringer efter første verdenskrig som kunne bruge i 1945. Man ville ikke sende hele regimenter hjem. Der blev indført et pointsystem. De amerikanske soldater fik point for de kamphandlinger de havde medvirket i, jo flere kamphandlinger jo flere points fik man. og jo større var ens chance for at blive hjemsendt. Der var dog undtagelser, udførte man et vigtigt arbejde inden for militæret fik man ikke lov til at komme hjem.

 

De russiske tropper blev som bekendt i de lande de befriede, men også disse tropper skulle hjemsendes og erstattes af nye, og mere egnede til de opgaver der forestod. De amerikanske tropper i Europa forblev ikke i de lande de befriede. De blev enten hjemsendt eller overført til Stillehavet.

 

Verden i 1945 var blevet fredelig der var ingen nye fjender. Det var både godt og ondt thi hvad skulle man med militær når der ingen fjender var? Svaret hang i luften som et damoklessværd!.

 

Forarbejdet var allerede gjort under den ‘varme’ krig. Det latterlige lille land, Danmark var på sin vis udløseren. De vestallierede USA og England (UK) forespurgte USSR om det ville være med til at give Danmark status som allieret nation. Det er her at det første NJET optræder i historien. Og det er også dette njet der kan siges at være grundlaget for den senere kolde krig. Danmark bliver vestallieret, og de danske handelsskibe får lov til at føre Dannebrog fra flagspillet i stedet for The Red Duster, (det engelske koffardiflag).

 

Nu må man endelig ikke tro, at indlemmelsen af Danmark blandt de allierede nationer blev gjort for dets blå øjne skyld, det er ingenlunde tilfældet. Det var blandt andet USA der tænkte videre frem, der var årsagen. De danske stræder, og magten over dem var det der drev USA til at ville have Danmark over på sin side, med andre begrebet hegemoni spøgte allerde her.

 

USSR har ganske givet haft den selvsamme bevæggrund bag sit ‘NJET’, man har der ønsket at besætte Danmark, for udover at få herredømmet over stræderne og dermed lette adgangen for den russiske flåde til Østersøen, ville Danmark blive en del af den russiske bufferzone som man ønskede at oprette. En anden ting, en biting kunne være at Danmark var et udmærket spisekammer for USSR. Ved en eventuel besættelse af Danmark ville Norge være solgt til Rusland. Rusland ville således have en isfri adgang til Atlanterhavet fra Tønder i syd til Arkhangelsk i Nord.

 

Nu stod man med en fredelig verden, militæret kunne hjemsendes der var ikke mere brug for dem. De store fabrikker der havde medvirket til at bringe USA ud af 1929 krisen og Rusland økonomisk frem, kunne lukkes eller omstilles til fredsproduktion. Men en sådan proces ville helt afgjort medføre stor arbejdsløshed. De store Kaiser værfter der kunne søsætte 14 nybygninger ad gangen, og som var blevet opført helt fra grunden blev ganske enkelt jævne med jorden efter fredsafslutningen. Det betød mange tusinder arbejdsløse værftsarbejdere. Lukkede man også de store våbenfabrikker, såsom Boeing i staten Washington ville katastrofen vælte ind over USA igen. Svaret blev Marshall hjælpen, men den var kun civil.

 

Under krigen igangsatte den amerikanske regering en kampagne for at få de hvide kvinder ind på arbejdsmarkedet, forbilledet var en kvinde man kaldte ”Rosie the Riverter”, denne imaginære kvinde havde sin gang i flyindustrien, men blev også billedet på de hvide kvinder der arbejdede på de mange skibsværfter som bl.a. nittepiger.

 

Snart blev det klart for regeringen at dette ikke var tilstrækkeligt, derfor hvervede man også de sorte mænd til arbejde i industrien. USA havde på det tidspunkt ‘segregation’ (raceadskillelse), men det interessante var, at på de store industriarbejdspladser var der så godt som ingen problemer racerne imellem. De sidste der kom ind i industrien var de sorte kvinder.

 

Ved krigsafslutningen opstod problemet, at de hjemvendte mænd skulle have deres gamle jobs igen, men kvinderne havde oplevet en frigørelse under krigen, de havde tjent deres egne penge, de var blevet uafhængige af mændene, og nu ville de ikke hjem til børn og køkkengryderne. Resultatet blev at regeringen foranstaltede store kampagner for at få kvinderne væk fra industrien. Til en vis grad lykkedes det, men kun delvist.

 

Hvad de sorte mænd og kvinder angik, så hed det sidst ind først ud. Den løn de oppebar i industrien var væsentlig højere end den de kunne opnå ved arbejde i plantagerne, deres villighed til at opgive deres gode indtægt var også et problem for regeringen. Det var nok noget nemmere at løse i og med de kunne sendes tilbage til plantagerne. Fredsudbruddet var et større problem for USA end krigsudbruddet.

 

Problemerne fortsatte ind i militæret. De mange linje officerer fra hær og flåde, (USA havde ikke et selvstændigt luftvåben, luftvåbenet var en del af hæren. Først den 18.09.1947 opstår USAF som selvstændig våbenart.) kunne ikke andet erhverv, ej heller den professionelle del af nco’er, (non-commissioned officers, dvs sergenter og lignende.) og menige. Disse forhold førte til en sammensmeltning i det der blev kaldt det militærindustrielle kompleks. Deltagerne var som sagt de professionelle militærfolk og militærindustrien, som var blevet en væsentlig faktor i økonomien, samt de politikere der repræsenterede de stater der husede militærindustrien.

 

At denne industri var blevet en væsentlig faktor i den amerikanske økonomi kan se af, at da Præsident Dwight Eisenhower holdt sin afskedstale til nationen efter valget i 1960, påpegede han vigtigheden af at kontrollere det militærindustrielle kompleks. Det skete som bekendt ikke, og i dag er dette kompleks styrende for den amerikanske økonomi.

 

De samme forhold var også gældende for den Sovjetiske økonomi, her var der dog tale om en statsstyring. Militærindustrien var også her en økonomisk magtfaktor som man ikke bare kunne se bort fra, og dertil kom at USSR skulle holde sig på højde med modparten USA, det kom til at koste russerne og deres vasalstater dyrt.

 

Roden til den kolde krig

Roden til den kolde krig er ikke som man gerne vil fremstille det USSR optræden efter krigen. Så tidligt som oktober 1944 ved den fjerde Moskva konference havde Churchill og Stalin i al hemmelighed aftalt hvordan efterkrigstidens Europa skulle se ud. De aftalte indflydelsessfæren i de forskellige lande der grænsede op til USSR, Rumænien 90/10 til USSR, Grækenland 90/10 til UK, Jugoslavien 50/50, Ungarn 50/50, og Bulgarien 75/25 til USSR.

USSR overholdt den ikke 100%, Ungarn og Jugoslavien blev helt russisk, og Stalin forsøgte at vælte den græske regering. Der var ingen aftale omhandlende Polen og Tjekkoslovakiet. Den polske eksilregering sad i London og kunne intet gøre for at forhindre at den kommunistiske eksilregering i Moskva indsatte sig selv som landets lovlige regering.

 

Østeuropa blev kommunistisk fordi den røde hær stod i de berørte lande som befrier. Lande som Rumænien, Bulgarien og Ungarn havde samarbejdet med tyskerne under hele krigen og blev ganske enkelt besat af USSR, Jugoslavien samarbejdede også på sin vis med tyskerne, ustasha f,eks, deltog i jødeforfølgelsen.

 

Men den egentlige rod til den kolde krig er de interne forhold i begge lejre, deres økonomiske afhængighed af det militære industrielle kompleks.

 

Militærpersonellet skulle holdes beskæftiget, og det gjaldt også for militærindustrien ikke mindst, for den var militæret meget nødvendigt, de var jo aftagere til deres produktion. De lokale politikere pustede til ilden for ikke at miste deres politiske status, de blev igen pustet i nakken af deres vælgere, der ikke ville miste deres arbejde. Nok ville man freden, men man ville ikke betale omkostningerne der ville være forbundet hermed. Svaret måtte være en konflikt der kunne holdes kørende uden af resultere i en egentlig krig. Den kolde krig var opfundet!

 

Ikke nok med at den kolde krig var blevet opfundet, våbenkapløbet havde i den fundet sin rod. Det skulle komme til at præge generationer frem til den kolde krig blev afblæst i 1989/90.

 

Alt der skete mellem de to yderpunkter, tjente blot til opretholdelsen af konflikten, samt at holde hjulene i gang i de respektive landes militær industri. Siden anden verdenskrig har verdenen oplevet utallige mindre krige rundt om på kloden. Som eksempler kan nævnes Koreakrigen, Vietnamkrigen, Afghanistan, to Golfkrige og mange andre.

De tjener til at afprøve nye våbentyper og systemer.

 

At krige anvendes til afprøvning af våbentyper er almindeligt kendt det ultimative bevis herfor er de to atombomber over Japan i 1945, der var her tale om to forskellige typer af atombomber, det tyder på en test af deres anvendelighed under krigsforhold, dertil kan nævnes at både Hiroshima og Nagasaki var næsten uberørte byer, hagen ved testen var at bebyggelsen i disse byer bestod af træskeletter og papir vægge, men det gjorde det blot nemmere at skræmme USSR, billederne talte deres eget sprog. Småkrige kan også anvendes til at holde liv i konflikt systemet, holdes det ikke i live dør interessen, og det militærindustrielle kompleks med det.

 

Men fortvivl ikke, dårligt nok var den gamle udbrændte europæiske kolde krig afgået ved en stille død, før en ny viste sig på horisonten. Da USSR kollaberede i 1989, opstod der et magttomrum, som skulle udfyldes, Boris Jeltsin magtede det ikke, og hvem stod i kulissen rede til at udføre denne handling. Kina er en stat der ligesom USA i forrige århundrede mener at have en ret til at være en supermagt, og handler derefter. Kina vil udfylde magttomrummet efter USSR. USA tager udfordringen op. En ny kold krig genopfindes og også denne har et våbenkapløb med i sit kølvand.

 

Det helt store spørgsmål er: Vil denne nye kolde krig kunne holdes fra at udvikle sig til en meget varm krig? Kina leger kispus med USA i Stillehavet, de vil køre meget tæt til grænsen for en varm krig. Men som det skete med George W. Bush og den anden golfkrig overskrides grænsen meget let. Donald Trump gør faktisk det rigtige, tegner en streg i sandet og siger hertil og ikke længere. Problemet er om Kina tror på det eller ej, Kina opfører sig på mange måder som Hitler før 03.09.1939. Hitler var overbevist om, at England og Frankrig ikke ville gå i krig for Polen, de var jo bøjet af ved München forliget, havde tilladt at han besatte Rhinlandet/Saar området, at han ophævede Versailles traktaten etc. han misfortolkede situationen totalt i 1939!

 

PS: Det må have irriteret den amerikanske militær industri, og Oberst Leslie Groves, den militære chef for Manhattan projektet i Los Alamos, Groves var en varm fortaler for anvendelsen af a-bomberne mod Japan, at Hirohito den 15 august kastede håndklædet i ringen, og dermed stak en kæp i hjulet for dem. Den næste atombombe ville sandsynligvis have været større end ‘Fat Man’s’ sølle 20 kilotons.

 

De amerikanske atombombe forsøg i Stillehavet fortsatte længe efter krigen, de endte med at være af megatons klassen. Man slæbte en tysk krydser KM Prinz Eugen hele vejen fra København til Stillehavet så den kunne blive sænket ved de amerikanske atombombe forsøg ved Bikini atollen, der ligger den stadig, med agterstavnen over vandoverfladen. Hundredevis af køer, får, grise, og fugle anbragt forskellige steder på de mange krigsskibe, måtte lade livet som deltagere i forsøgene.

 

Sovjetunionen havde deres atombombe forsøg ved Novaja Zemlja. Den 30 oktober 1961 sprængte Sovjetunionen den ultimative atombombe, The Tzar Bomba på 50 megatons, verdens største, (se videoen her.

 

Militær Industrierne tonsede derudaf. En af de sidste amerikanske atombombe test sker den 18 september 1988, det var en såkaldt neutronbombe, hvis opgave, hvis anvendt, var at dræbe alt levende og bevare værdier. Money talks!

 

Dr.Strangelove, eller hvordan jeg lærte at glemme mine bekymringer og elske bomben. (Film af Stanley Kubrick, 1964)

 

Det synes som om det at administrere krigen er så meget nemmere en at administrere freden, derfor krig. Clausewitz’ ord ringer stadig, ”Krig er diplomati ført med andre midler.” Forestillingen om, at krige løser de gordiske knuder er velforankret i politikernes forestillings verden, det erkendes ikke at netop en krig kun baner vejen for den næste krig, som det skete med 1870-71, 1914-18, og 1939-45, mellemkrigsperioderne anvendes blot til at samle kræfter til den næste militære konflikt. Lige nu samles der måske kræfter til den næste med Kina i hovedrollen.

 

Bliver der en ende på krigen nogensinde??

(* Siegfried Lenz udgav en novelle med titlen ”En ende på krigen”, ”Ein Kriegsende” deraf overskriften.

 

 

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…