Indlæg fra læserne 11. november: Grundlovsændring # Negativ rente

Grundlovsændring

Af Visti Christensen

 

“Er det særligt demokratisk, at vi i dag som samfund har en grundlov, som stort set ingen af os har været med til at bestemme,” spørger en professor fra Dansk Jurist og Økonom Forbund (Djøfs) såkaldte jurapanel.

 

Panelet forholder sig til Grundloven i en ny undersøgelse, som viser, at 49 procent angiver, at loven ikke er tidssvarende for “de beskyttede individuelle rettigheder,” mens 42 procent angiver, at loven er tidssvarende.

 

Iflg. Berlinske konkluderer 51 juridiske kapaciteter fra universiteter, domstole, advokatbranchen og interesseorganisationer, at Grundloven nu om stunder i for lav grad beskytter borgernes grundlæggende rettigheder. 

 

”Skal vi lade os regere af de døde,” siger professor Jens Elo Rytter. Og det lyder som en udtalelse fra tressergenerationen, der som bekendt fortsat mener, at alt, hvad der lå forud for deres tid var totalt uden interesse.

 

Men bortset fra den generelle betragtning har professoren den pointe, at tolkninger af Grundloven – f. eks. i forbindelse med suverænitetsafgivelse i forhold til EU – er blevet ”positivt” brugt til at afvise en grundlovsstridighed.

 

Vel ikke fordi navnet EU af gode grunde ikke er nævnt i Grundloven, men fordi især Radikale Venstre har foreslået visse grundlovsændringer, som man mente bremsede for yderligere progressive fremskridt i EU-samarbejdet.

 

Men fri os fra en ny grundlov, som vil kunne gøre opløsningen af vort samfund endnu lettere.


 

Negativ rente ulovlig

Af Jørgen Mejrup

 

Så skete det alligevel – igen. Også selv om Danske Bank havde lovet kunderne, at det ikke ville ske! Og samfundets ellers så frygtede vagthund: Finanstilsynet gør intet.

 

Danske pengeinstitutters kapløb om at fjerne penge fra deres privatkunders beskedne kontante indestående og straffe de økonomisk svageste kunder med en strafrente (negativ rente) som ”tak” for deres langvarige kamp for at kunne spare lidt op, eskalerer netop ud.

 

Flere banker har allerede nedsat det beløb, som kunderne skal svare negativ rente af til nu 100.000 kr., og det frygtes, at minimumsbeløbet med tiden vil komme endnu længere ned.

 

Bankerne henviser til, at Nationalbanken skal have flere penge for at ”huse” borgernes penge, og at man derfor et nød til at få ekstraudgiften dækket ind via negative renter hentet hos kunden.

 

Men disse forretningsmetoder har ikke hjemmel i nogen eksisterende lov og minder også om ulovlig kartelvirksomhed ved konkurrence-begrænsende aftaler.

 

Og bankkunden, som i sin tid placerede sin opsparing i banken i forventning om at få renter for sit indestående, står pludselig i en situation, hvor banken uden at spørge om lov ”stjæler” af kundens betroede midler.

 

Der var ikke ud fra sådanne forudsætninger, at folk satte pengene i banken. Og da der ikke er en klar lovlig adgang til disse transaktioner, har ”ofrene” kun to muligheder:

 

1)Bede politikerne om at gribe ind. Og hvis ikke: Så i det mindste lovliggøre denne praksis.

2)Gå til Domstolene og kræve opkrævningen kendt ugyldig, fordi opsparingen er indsat i banken under ”falske” forudsætninger (skrevne eller uskrevne).

 

Kunden har heller ikke givet grønt lys til bankens egenhændige ekspropriation af kundens opsparing.

 

Landets pengeinstitutter slås netop nu i annoncer om at hugge hinandens kunder med løfter om, hvordan kunden kan undgå negativ rente ved at skifte bank.

 

En af muligheder er at investere pengene. Men det skal bankerne nok også vide at blive godt betalt for.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…