Indlæg fra læserne 11. februar: Mange seniorer ender i en økonomisk klemme # Soldater-tørklæde # DJØFerne # Grøn atomkraft

Mange seniorer ender i en økonomisk klemme

Af Inge Nielsen

 

Er man fyldt 50 år, og blevet ledig, er det meget svært at få fast arbejde igen. Er man fyldt 60 år, er det stort set umuligt. 

 

Beskeden fra arbejdsgiverne er, at der ikke er noget i vejen med kvalifikationerne, men at der er et problem med alderen! At prøve at overbevise arbejdsgiveren om, at man ikke har intentioner om at trække sig fra arbejdsmarkedet selvom folkepensionen kan hæves, er nytteløs. 

 

Beskæftigelsen kommer dermed til at bestå af småjobs hist og her, og af rotationsjobs (kortvarig støttede jobs). Der er arbejde at få i f.eks. fiskeindustrien, med rengøring og andet fysisk krævende arbejde. Problemet er dog, at når alderen er 60 plus, er kroppens nedslidning også derefter, og de fysisk krævende job dermed udelukket. 

 

Der er ingen hjælp at hente fra det offentlige (kontanthjælp), fordi senioren altid har klaret sig selv, har sparet op til pensionen (som politikerne jo ønsker), har hus og bil, og måske lidt på bankbogen til uforudsete udgifter. 

 

Vi seniorer er opdraget til at man klarer sig selv, ikke at ligge samfundet til last og selv have ansvaret for sit liv og virke. Men vi kan ikke vride armen om på arbejdsgiverne og forlange en ansættelse. Og er der ikke arbejde at få, og som man magter, står senioren i en ulykkelig situation. 

 

Jeg er bange for, at i takt med at folkepensionsalderen stiger, des flere seniorer vil komme i en økonomisk klemme, hvor de må afhænde, hvad de har, for herefter at leve som folkepensionist på ringere vilkår. 

 

Hvad var den egentlige mening med at sætte folkepensionsalderen gradvist op? Jeg kan ikke lade være med at tænke på de tusindvis af importerede sociale klienter, som koster samfundet mere end 100 milliarder kroner om året. 100 mia.! For de penge kunne blandt andet omtalte seniorer hjælpes økonomisk inden derouten. Men politikerne vil hellere hjælpe udefra kommende fremmede mennesker end de vil hjælpe egne borgere, som trods alt har tjent det danske samfund et helt arbejdsliv. 


 

Skal vi danske grine eller græde?

Af Lone Eriksen

 

En ung kvinde med tørklæde forlod Skive Kaserne, hvor hun var indkaldt. Hun nægtede at tage tørklædet af og rejste derfor efter 4 dage tilbage til ghettoen i København. Forsvarets kommunikationsafdeling oplyser, at man nu vil se nærmere på uniformsbestemmelserne. SF og de Radikale er på deres vante plads og mener at uniformsbestemmelserne må kunne rumme en såkaldt hijab.

 

Denne historie kan opfattes som morsom og kunne være skrevet af Ludvig Holberg, men den er samtidig dødsens alvorlig og stiller nogle spørgsmål og betragtninger om vores fremtidige tilværelse i Danmark og den berøringsangst, der i øjeblikket hersker over for tilvandrede personer og deres efterkommere.

 

Hvordan kan kvinden være nået så langt i systemet, hvor man må formode, at hun har båret tørklæde gennem hele processen, med at komme frem til Skive Kaserne?

 

Hvorfor mon denne muslimske person netop havde meldt sig til EFTERRETNINGSREGIMENTET?

 

Det viser at politikerne i SF og hos de Radikale har tilbragt hele deres barndom, ungdom og voksentilværelse i beskyttende miljøer uden jordforbindelse og udelukkende beskæftiget sig med teori.

 

Hun skulle være sent hjem omgående, da hun stillede op med den såkaldte hijab

 

Det er endnu et eksempel på, at muslimer kræver SÆRBEHANDLING med henvisning til ”FREDENS RELIGION”

 

Hvis denne unge kvinde havde fået lov til at blive i forsvaret, hvordan ville hun så havde reageret i en krigssituation mod f.eks. et diktatur i Mellemøsten?

 

Til sidst er der kun at sige, at vi tager hatten af for forsvarsminister Stine Bramsen, der holder fast i det nuværende uniformsreglement.


 

DJØFerne et kæmpe problem for Danmark

Af Peter Langborg

 

Danmarks kæmpe store problem efter indvandringen er bureaukrati. Et bureaukrati som er etableret af DJØFer, ene og alene for at fastholde nogle stillinger til samme DJØFer og deres lige.

 

80% af DJØFerne gør overhovedet ingen gavn, men sidder blot og omdanner 2+2 til en kubisk ligning, for at gøre det utilgængeligt for andre end dem selv, dog får de efter udregningen stadig resultatet 4.

 

Det er fuldstændig vanvittigt, at den store flok teoretikere skal sidde og styre vort land, og samtidig skal kunne trække de enorme midler ud af den del af befolkningen, som betaler gildet, de private virksomheder og deres medarbejdere. 


 

Grøn atomkraft ER grøn!

Af Ib Andersen

 

Den 1. februar 2020 i Berlingske Tidende udtalte klima- og energiminister Dan Jørgensen (DJ): Det er ”helt på Månen” at kalde atomkraft for grønt. 

 

Normalt smiler man af en sådan bemærkning, men da DJ er ansvarlig for den enorme omstilling af Danmark fra fossilt brændstof til CO2-fri energi, er det forstemmende at høre. Udtalelsen var rigtig i 1985, da statsminister Anker Jørgensen stod for en folketingsbeslutning om nej til atomkraft på dansk jord. Da var atomkraft baseret på Uran-235, som i 1945 havde vist sig velegnet til atombomber. Den store viden herfra blev omsat til bygning af uran-atomkraftværker. Disse producerer imidlertid langtidsholdbart højradioaktivt affald og enkelte værker er endda forulykket med udslip til følge.

 

Senere atomkraftværker er langt sikrere, men de er blevet ekstremt kostbare og langsommelige at bygge og de producerer det samme langtidsholdbare affald. Forskerne har derfor satset på at udvikle fusionskraftværker, men de fungerer kun ved så høje temperaturer, at der vil gå lang tid, inden de er udviklet til praktisk brug.

 

I planlægning af klimakampen har danske politikere hidtil klogt nok satset på vind- og solenergi. Det er teknikker, vi kender og er gode til at videreudvikle og de producerer nu billig el. Imidlertid er der vindstille 100 dage om året og solen skinner som bekendt ikke om natten. Hvis vi derfor i vor klimakamp skal afvikle de fossile brændstoffer kul, olie og gas og ”nyfossil” træflis, vil vi hvert år få mange og ofte lange perioder uden egen el-produktion. Vi kan da kun bruge den elektricitet, som vore nabolande kan levere eller hvad vi selv kan producere af lagret kemisk eller fysisk energi, som vi har gemt fra perioder med god vind og/eller megen sol. Dette vil derfor kræve, at der lægges store el-kabler fra udlandet og at der udvikles tilstrækkelig kapacitet af de ”endnu ikke opfundne” (DJ´s egne ord) kemiske og fysiske lagringsmedier til at forsyne Danmark med el i en periode af flere døgns varighed.

 

I dag er forskerne mest interesseret i udvikling af grøn atomkraft, der ikke kan bruges til atomvåben, er sikrere end de nyeste atomkraftværker, er uden risiko for nedsmeltning og med langt mindre produktion af affaldsprodukter. Endelig skal de være som er små, billige, hurtige at bygge og flytbare. Altså atomkraft der er helt anderledes end gammeldags uran-atomkraft.

 

Derfor er det sørgeligt, at klima- og energiminister DJ i det indledningsvise omtalte interview utvetydigt siger: ”NEJ” til dansk atomkraft-også i et fremtidsperspektiv. Det minder for meget om holdningen fra 1960erne, hvor det var moderne at køre i små osende biler plastret til med ”Nej til atomkraft” klistermærker og at deltage i protestmarcher med temaet:”Barsebæk skal væk”. Nu har vi i 400 år taget afstand fra paven og den katolske kirke, der i 1633 dømte fysikeren Galileo Galilei til at afsværge sin forskning, der viste at jorden drejede rundt om solen, medens paven troede det modsatte. Det er ikke klogt fortsat at basere Danmarks klimakamp på pave-tankegang og gamle hippie-tanker. Der må vælges viden fremfor tro.

 

Atomkraftforskningen står ikke stille. Allerede under udviklingen af atombomben var forskerne opmærksomme på, at grundstoffet Thorium kunne være et velegnet alternativ til uran i atomkraftværker. Flere lande- USA, Indien, Norge og endnu flere, og også forskere i Danmark viser en stigende interesse for at udvikle og bygge små, modulære, sikre og billige

 

 ”grønne Thorium-kraftværker” i en størrelse, der kan forsyne samfund på 100- 200.000 mennesker med el på døgn- og årsbasis. Disse værker tænkes anvendt som basisstrømforsyning ved svigt af vind og sol. I perioder, hvor der er tilstrækkelig sol- og vindenergi, kan de små værker på samme måde som ved sol og vind bruge overskuds-el til at producere energi til lagring i de samme endnu ikke opfundne fysiske og kemiske energilagre.

Grundstoffet Thorium er billigt og findes i store mængder bl.a. i Grønland. Danske forskere er også godt på vej med udvikling og konstruktion af Thorium-kraftværker. Der er endog opnået tilsagn fra udenlandske investorer om en produktion allerede i indeværende årti. Derfor er det helt uforståeligt, at klima- og energiminister DJ her i Niels Bohrs hjemland uden argumentation tager afstand fra, at Danmark inddrager forskning og udvikling af grøn atomkraft i den fremtidige klimakamp.

Ib Andersen   Østerbro             København 5/2 2020

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…