Ikke-vestlige indvandrere skal arbejde 37 timer for kontanthjælpen – held og lykke, men det bliver ikke nemt

Genrefoto fra Nørrebro (Privat)

Ikke-vestlige indvandrere koster danske skatteydere 33 mia. kr. om året. En del at dette enorme beløb går til offentlig forsørgelse.

 

I Danmark er knap hver 3. ikke vestlige indvandrer på offentlig forsørgelse.

 

Der har gennem årtier været gjort utallige forsøg på at få dette tal bragt ned og få ikke vestlige indvandrere i arbejde.

 

Lidt har det hjulpet, men noget gennembrud er der aldrig kommet.

 

Nu prøver regeringen igen med et forslag.

 

Regeringen vil i stille krav til indvandrere på offentlig forsørgelse. De skal deltagelse i aktiviteter i 37 timer om ugen. Og møder de ikke op bliver de trukket i ydelserne

.

– Vi er nødt til at skabe en snæver sammenhæng mellem de penge, folk får, og det, de deltager i. For vi skal ikke starte med at møde folk med en logik om passiv ydelse. Det er det helt forkerte, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tessfaye (S) til DR.dk.

 

– Der er en alt for lav beskæftigelsesfrekvens bag borgere med ikke-vestlig baggrund og især blandt kvinder. Derfor har vi grund til at tage skeen i den anden hånd og gøre noget radikalt anderledes, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

 

De to ministrer står sammen bag forslaget, der skal stille højere krav til indvandrere, der er på enten integrationsydelse eller kontanthjælp.

 

Socialdemokratiet gik til valg på forslaget om 37 timers aktivering for kontanthjælpen. Det valgløfte skal de nu indfri.

 

Men det er endnu ikke fastlagt, hvem forslaget helt præcist vil omfatte.

 

Og ét er, at få vedtaget et forslag i Folketinget.

 

Noget helt helt andet er, at få det omsat til praksis, så der bliver arbejdet for kontanthjælpen.

 

Det har været forsøgt gennem de sidste 20-30 år uden den store succes.

 

Her er for eksempel et debatindlæg om sagen fra 2014.

 

Ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening fik ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mellem fire og fem timers aktivering om ugen i 2018, mens hele 40 procent af de udenlandske kontanthjælpsmodtagere ikke var i ét eneste aktiveringsforløb. (DR.dk)

 

Der er derfor lang vej til de 37 timers aktivitet om ugen.

 

– Det vil blive meget gennemgribende, fordi vi ved, at de i dag deltager relativt lidt i aktivering, så det vil stille store krav til jobcentrene at finde aktiviteter for dem at deltage i siger Jacob Nielsen Arendt, forskningsleder i Rockwoolfondens Forskningsenhed til DR.dk.

 

Spørgsmålet er om kulturkløften er for stor. Er afstanden for stor mellem danske arbejdsgivers krav og mange ikke-vestlige indvandrere når det gælder motivation, pligtfølelse, selvstændighed, lovlydighed, adfærd, sprog, (kvinders) beklædning?

 

I begyndelsen af 2019 var kun ni (9!) ud af de 130-150 kontanthjælpsmodtagere med banderelationer i Københavns Kommune i arbejde. Og de ni arbejdede kun 10-12 timer om ugen for deres ydelser. (Berlingske)

 

Det fik kommunen til at skærpe indsatsen, så tallet steg noget.

 

I juni 2019 var  58 kontanthjælpsmodtagere med relation til bandemiljøet i aktivering. I gennemsnit 18 timer om ugen. Halvdelen mere end 20 timer ugentligt.

 

Men det holder hårdt kan man forstå. Der er lang vej til de 37 timer.

 

Vil beløbet på de 33 mia. kr. blive mindre i de kommende år, eller vil det trods mange initiativer vokse?

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…