I dansk kolonihistorie var der lyspunkter – jeg har kendskab til et!

Danske kirke i Serampore (Foto: Nationalmuseet)

Et museum for dansk kolonihistorie kan blive en realitet, og oplysning er altid godt. Der er ting, der ikke burde være gjort, men det drejede sig om magt, handel og profit. Dertil en religiøs indflydelse for at oplyse og vinde sjæle. Der vil også være ting i dag, som eftertiden vil dømme os på.

 

Dansk slavehandel ca. 1660-1848 foregik – bl.a. i byttehandel med skydevåben – fra Afrika til den danske koloni på de Dansk-Vestindiske øer (1672-1917), hvor man ønskede arbejdskraft til sukkerrørsplantagerne. Slaveriet fortsatte indtil 1848, hvor dansk slaveri blev afskaffet. Guvernør Peter von Scholten fremhæves som den, der gav slaverne fri, men det var nok lige så meget, at slaverne krævede deres frihed. Nu blev slaverne så ansatte i de samme stillinger, hvor de før havde været slaver. Det gør dog en verden til forskel selv at kunne bestemme over sin egen tilværelse.

 

I 1917 blev de vestindiske øer solgt til USA for 25 mio. dollars, og da det var i tiden med den danske genforening i Sønderjylland, blev nogle af pengene brugt til at forbedre veje i området.

 

Et andet sted, hvor danskerne anlagde en handelskoloni var i Trankebar syd for Madras (Chennai) i Sydindien (1620-1845), hvorfra man hentede sukker, stof og krydderier. Handel med krydderier var en lukrativ beskæftigelse. Blandt de udsendte danskere døde mange i det varmere klima med dets myg og sygdomme. Den danske konge Frederik IV (konge 1699-1730) interesserede sig ikke kun for pengene men ønskede også at gøre noget for befolkningen – efter i 1705 at have læst et brev om hjælp fra en dansk soldats enke i Trankebar. Han sendte 2 tyske missionærer til Trankebar.

 

I 1992 var jeg på rundtur i Indien og ville have besøgt Trankebar men endte i den nordlige del af Indien nær Calcutta, hvor der engang lå en mindre kendt dansk handelskoloni Serampore købt i 1755 af rajahen af Tanjore – og i 1845 solgt til englænderne, som allerede var i landet. Byen blev også kaldt Frederiksnagar efter den danske kong Frederik V (konge 1746-66), som også brugte missionærer til humanitært arbejde – den mest kendte William Carey inspirede til uddannelse af de lokale, og der blev oprettet et universitet, som underviste på lokalsproget Bengali og ikke engelsk.

 

Under mit besøg i Serampore i 1992 så jeg den gamle danske kirke, der stadig fungerede, og kirkegården med danske navne på stenene, som også blev brugt til at tørre kokasser – brugt som brænde. Jeg var til te hos rektor på Serampore College dr.  J. T. K. Daniel, som var stolt af den danske forbindelse og stadig havde forbindelse til Københavns og Kiels universiteter. Jeg fik positive historier om den danske kolonitid, hvor unge lokale blev uddannet, fik bogen ‘The Story of Serampore and its College’ og blev klar over, hvor meget uddannelse betyder for mennesker.

 

Den nye bevægelse Black Lives Matter er især en protest over ulighed i samfundet, og faktisk ville det kunne hjælpe at sørge for bedre uddannelse til alle. Den bedste ulandshjælp ville være at oprette skoler, så børn kunne få en uddannelse. Det ville også hjælpe mod overbefolkning, da uddannede kvinder får færre børn. Mange steder har man i fattige kvarterer dårlige skoler, hvor de faktisk burde have de bedste med de bedste lærere osv. Uddannelse er vejen frem mod ulighed.

 

Der bør være mere respekt for uddannelse og læring. Man tror ofte, at asiater er bedre begavede, men måske har de fra barndommen været vant til at arbejde mere med indlæring, hvor vi i Danmark ikke tager lektielæsning så højtideligt. Det er trist at høre, at danske unge er verdensmestre i druk – det ville være bedre, hvis det var i viden. Vi skal have respekten tilbage – for det er et tabu at sige disciplin, men jeg ville da nødig komme under en kirurgs kniv, hvis han ikke havde lært sit fag ordentligt. Hvis et menneske opfører sig ordentligt og kan noget, skaber det respekt, hvilken farve huden så ellers har. Vi så det med Barack Obama og hans kone – de skabte respekt.

 

Jonna Vejrup Carlsen, global-alarm.dk

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…