Hvem bliver Demokraternes præsidentkandidat? Bernie Sanders, Joe Biden eller Michael Bloomberg?

Af Sven Hakon Rossel

Mandag morgen blev det meddelt af Pete Buttigieg trækket sig som præsidentkandidat.

 

De seneste TV-debatter i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat

 

De to seneste TV-debatter mellem de tiloversblevne demokratiske kandidater, der kæmper om at blive USAs næste præsident, fandt sted d. 19. februar i Las Vegas aftenen før primærvalget i staten Nevada og d. 25. februar i Charleston aftenen før primærvalget i South Carolina.

 

 

Bemærkelsesværdigt var det, at i den første debat blev både dén kandidat, der fører i de aktuelle meningsmålinger, senatoren fra lilliputstaten Vermont, Bernie Sanders, og hans udfordrer, Michael Bloomberg, succesrig borgmester i New York i årene 2002-2013, der her for første gang deltog i en sådan offentlig debat, frontalt angrebet af de andre kandidater.

 

 

Derimod blev det demokratiske partis yndlingskandidat, Joe Biden nærmest ignoreret. Dette er i sig selv ikke så usædvanligt, da angrebene var rettet mod de to topfavoritter, der hver især repræsenterer henholdsvis den radikale og den moderate fløj og derfor kom til at stå i skudlinjen. Men at angrebene ville blive så voldsomme, havde nok ingen regnet med.

 

 

I den anden debat gjaldt angrebene især Sanders, der i mellemtiden var blevet kåret til den absolutte favorit, der kom i modvind – ikke mindst, da han forsvarede Fidel Castros uddannelsespolitik. Derimod klarede både Bloomberg og Biden sig bedre end i den første debat.

 

 

De tre topkandidater Bernie Sanders, Michael Bloomberg og Joe Biden

 

 

Der er endnu en forskel på de tre kandidater. Sanders og Biden har deltaget i alle TV-debatter lige siden slutningen af juni 2019 og var også opstillet til det første primærvalg i Iowa d. 3. februar . Her blev Sanders nr. 2 med 26,1% af stemmerne mod Pete Buttigiegs 26,2% – altså slået på målstregen – mens Biden, der virkede uinspireret og træt, fik beskedne 13,7%.

 

 

I den flg. primærvalg i New Hampshire d. 11. februar blev Sanders så nr. 1 med 25,6% af stemmerne mod Buttigiegs 24,3% og Bidens sølle 8,4%. I det netop ov erståede primærvalg i South Carolina blev Sanders ligeledes nr. 1 og denne gang med en overvældende sejr på 46,8% af de afgivne stemmer.

 

 

Afstanden til de andre kandidater var imponerende. Således fik Joe Biden, vicepræsident under Barack Obama i årene 2009 til 2017, kun 20,2%, Pete Buttigieg, tidligere borgmester i provinsbyen South Bend i staten Indiana og den mest saglige af kandidaterne, 14,3% og Elizabeth Warren, senator fra Massachusetts – og ligesom Sanders en venstrefløjspopulist – kun 9,7%. Hun regnes p.t. for at være uden chance i kapløbet.

 

 

Hvem er Bernie Sanders?

 

Sanders tilhører det demokratiske parties yderste venstrefløj, og hans succes – ikke mindst blandt yngre vælgere – skyldes først og fremmest hans rendyrkede populisme med voldsomme angreb på Wall Street, radikale krav om en øget beskatning af de højere indkomster, gratis sygesikring for alle, en eftergivelse af de studerendes studiegæld og en gratis universitetsuddannelse for alle. Hvorledes disse ønskedrømme skal financieres, er et spørgsmål, Sanders ikke kan svare konkret på, men dette synes ikke at bekymre hans nærmest fanatiske tilhængere.

 

 

Hvem er Michael Bloomberg

 

Mangemilliardæren Michael Bloomberg deltog i Las Vegas for første gang i de demokratiske kandidaters TV-debat. Han er langt forsigtigere, når det gælder valgløfter, selvom han deler hadet til den siddende præsident med sine konkurrenter. Med sin formue på ca. 60 mia. dollars – han går for at være verdens 11. rigeste mand – har forretningsmanden, finansfyrsten og mediemogulen Bloomberg råd til at føre en kostbar valgkamp. På nuværende tidspunkt har han allerede investeret flere end 300 mio. dollars i valgkampen.

 

 

Bloomberg er grundlægger og ejer af Bloomberg LP, et nyheds- og markedsdata-bureau, der er specialiseret i at servicere den internationale finansverden. Han har erklæret, at han ikke vil acceptere økonomiske bidrag til valgkampen, og at han endvidere giver afkald på sin løn skulle han blive valgt til præsident – en gestus, der næppe tæller i betragtning af den formue han ejer.

 

På nuværende tidspunkt har Bloomberg holdt sig tilbage med konkrete valgløfter udover at gå ind for for en moderat formuebeskatning. På det økonomiske og udenrigspolitiske område er han således ganske konservativ. Han accepterer amerikanske troppers stationering i udlandet, er en overbevist tilhænger af frihandelsordninger og adskiller sig således her ikke meget fra Joe Biden.

 

På det sociale område gælder Bloomberg dog for at være yderst liberal. Han går ind for fri abort, homoseksuelle ægteskaber, skærpet våbenkontrol, en stram miljølovgivning og statsborgerskab til illegale indvandrere.

 

Hvem er Joe Biden?

 

Den tidligere vicepræsident er tydeligvis det demokratiske partiapparats yndlingskandidat og gælder for at høre til partiets mere moderate fløj. Efter at have været senator for staten Delaware i hele 36 år, er Biden ganske tydeligt personificeringen af det politiske system, ”the establishment”, i Washington D.C. eller af ”sumpen”, som Donald Trump har kaldt systemet under og efter sin valgkamp.

 

 

I den første debat førte den ellers spagfærdige Biden sig frem med kritik af Bloomberg som borgmester og dén brutale måde politiet under hans ledelse med forkærlighed skulle have kontrolleret unge afro-amerikanske mænd, en beskyldning, som Bloomberg dog med rette afviste. Og Biden scorede også et point i Nevada, da han pegede på en afstemning i senatet, hvor Sanders havde stemt mod en skærpelse af våbenloven.

 

TV-debatten i Las Vegas

 

Den mest spændende af de sidste to TV-debatter var aftenen i Las Vegas. Her blev alle handsker lagt på hylden, og det gik netop ud over både Sanders, der efter sin sidste valgsejr virkede uhyre selvsikker, og ikke mindst den mere besindige Bloomberg. Denne virkede det meste af aftenen yderst passiv og havde svært ved at parere de mange angreb.

 

 

Ikke mindst Elizabeth Warren førte sig frem og startede sit aggressive indlæg med at sammenligne Bloomberg med demokraternes ærkefjende, Satan selv, nemlig Donald Trump: ”I’d like to talk about who we’re running against: a billionaire who calls women ’fat broads’ and ’horse-faced-lesbians’ . . . and no, I’am not talking about Donald Trump. I’m talking about Mayor Bloomberg.” Bifaldet tordnede og det samme var tilfældet, da Warren krævede en forklaring på rygterne om Bloombergs seksuelle tilnærmelser til kvindelige ansatte. Denne forklaring fik hun ikke, og Bloomberg undgik tydeligt øjenkontakt med hende og de andre kandidater.

 

 

Men også Sanders fik sin sag for. Bloomberg fik affyrret en sarkastisk bemærkning om, at ingen senator ville være i stand til at besejre Trump. Buttigieg beskyldte Sanders for ikke at ane, hvordan hans neo-marxistiske projekter skulle financieres: ”When you asked Bernie how much it cost last time he said . . . ’We’ll find out”. Og der kom aldrig noget svar! Ligeledes kunne den 78årige Sanders ikke svare på, hvorfor han ikke havde offentliggjort sine sundhedsjournaler, al den stund han netop er kommet sig over et akut hjerteanfald.

 

Facit

 

De to debatter efterlod ikke nogen god smag i munden. Man fik indtryk af at have overværet uartige børns stridigheder i en sandkasse. Utvivlsomt klarede den saglige Buttigieg sig bedst, og Sanders og Warren overlevede ved at råbe højest, mens Sorteper gik til Bloomberg, der syntes mærkeligt fraværende, og heller ikke Biden brillerede, men var tavs det meste af tiden.

 

 

Hertil bør anføres, at Bloomberg ikke var opstillet til de indledende primærvalg og heller ikke i Nevada og South Carolina. I bedste fald kan man sige, at han endnu holder sig fornemt tilbage og først officielt melder sig på scenen i forbindelse med den såkaldte Super Tuesday d. 3. marts med primærvalg i Californien og Texas og flere end et dusin andre forbundsstater.

 

 

Derimod var primærvalget i South Carolina for Joe Biden nok dennes sidste chance for at blive nomineret. Staten har en afro-amerikansk befolkning på 60% og da dette segment af den amerikanske befolkning i Barack Obamas regeringstid stod i centrum for dennes indenrigspolitiske aktiviteter, mente sagkundskaben, at dette ville smitte af på den tidligere visecpræsidents chancer.

 

 

Det var også i South Carolina, at Biden fokuserede sin hidtidige valgkamp. Og det skulle vise sig at give pote. Valgets udfald her blev en overvældende sejr på 46,4% af de afgivne stemmer, mens Sanders faldt tilbage på 19,9%, Buttigieg på 8,2% og Warren på 7,1%. Men vi må stadigvæk huske på, at Bloomberg ikke var opstillet!

 

Så kan der på nuværende tidspunkt udnævnes en sejrherre op til Super Tuesday? I hvert fald ikke Bloomberg, og frem til valget i South Carolina var det Sanders, der helt klart lå i spidsen. Men rækkefølgen har nok ændret sig efter det sidste primærvalg, hvor der nu er tale om tre topkandidater inkl. Biden.

 

 

Alligevel er den egentlige sejrherre på længere sigt er nok ingen anden end Donald Trump, hvilket ingen anden end Bloomberg da også erklærede efter TV-debatten i Nevada. I hvert fald kan Trump ikke kan ønske sig en bedre modkandidat end Bernie Sanders med dennes ekstreme synspunkter, der under alle omstændigheder vil virke afskrækkende på mindst halvdelen af de demokratiske vælgere. Heller ikke ”Sleepy Joe”, som Trump nedladende kalder Joe Biden, vil næppe kunne true den siddende præsident og det er nok usikkert, om han på Super Tuesday vil kunne gentage successen fra South Carolina. I det såkaldt progressive Californien ligger Sanders i hvert fald klart i spidsen med Bloomberg på en andenplads.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…