‘Tjekdet’ afslører: Morten Messerschmidt og Peter Skaarup bliver sværtet til på nettet med ting, de aldrig har skrevet

Falsk opslag af Morten Messerschmidt

En række falske facebookopslag, der skulle stamme fra især de tre DF’ere, Morten Messerschmidt og Peter Skaarup samt tidlige medlem af Folketinget, Kenneth Kristensen Berth, florerer i øjeblikket på internettet.

 

Det er Mandag Morgens ‘Tjekdet’, der har gravet i sagen.

 

Via falske profiler citeres de tre DF’ere for udtalelser, der åbenlyst har til formål at miskreditere Dansk Folkeparti og dets ledende politikere.

 

Falsk opslag fra Morten Messerschmidt med kritik af Dronningen

Således bringes et facebookopslag, der skulle forestille at komme fra Morten Messerschmidt, og hvor Messerschmidt skulle have kritiseret Dronningen for at tage for let på klimaudfordringerne

 

”Med de manipulerede facebookopslag og avisartikler har falske nyheder i Danmark nået et nyt niveau.”

 

Det siger Johan Farkas, der er ph.d-studerende ved Malmø Universitet med speciale i propaganda på sociale medier til mediet Mandag Morgen og fortsætter:

 

“Det at oprette et opslag for at udgive sig for at være en aktør, man vil sætte i dårligt lys, har vi set før. Men jeg kan ikke komme i tanke om, at vi i Danmark har set den her type falske opslag før, hvor både artikler og politikere er så dygtigt manipuleret.”

 

Er spredt via facebookgrupper

Ifølge Mandag Morgen er de falske Facebook opslag spredt via en falsk profil under navnet Kristian Sørensen. Det falske opslag er spredt på Facebook grupper som ”Stop racismen imod danskerne og ”PV som statsminister” (PV står for Nye Borgerliges formand Pernille Vermund).

 

Man ved altså ikke, hvem der står bag de falske opslag.

 

Nye Borgerliges pressechef, Lars Kaaber, siger til TjekDet, at de slet ikke kender til den falske profil og ikke har noget som helst med den at gøre. Det er ikke sådan, partiet opererer, siger han.

 

Ifølge Johan Farkas er manipulationen gennemført, og opslagene ser virkelighedstro ud. Personen bag har samtidig været god til at udnytte politiske splittelser på den ydre højrefløj, og det gør dem dygtigere udført, end hvad vi hidtil har set af falske opslag, skriver Mandag Morgen.

 

Facebook har lukket den falske profil, der stod bag de falske DF-profiler

De falske DF-profiler blev altså delt af en Kristian Sørensen, der er lige så falsk, som de profiler han har delt under navne på DF-politikere.

 

Som følge af en klage fra Dansk Folkeparti har Facebook nu slettet den falske profil Kristian Sørensen og dermed også de opslag, som siden og den falske profil har delt.

 

Vil tage sagen op med en forespørgsel til statsministeren

Til Mandag Morgen fortæller Morten Messerschmidt, at han overvejer en politianmeldelse, men da Den Korte Avis snakker med ham mandag eftermiddag, har han opgivet den plan.

 

”Der findes intet i straffeloven, der dækker den form for kriminalitet, vi i øjeblikket er udsat for, medmindre svindelen har et økonomisk formål, så det har vi opgivet,” siger Morten Messerschmidt til Den Korte Avis og fortsætter:

 

”I stedet for vil vi nu rejse sagen politisk i en forespørgsel til statsministeren og så håbe på, at vi derigennem kan formå Retsudvalget og justitsministeren til at gennemføre en lovgivning, der dækker den form for kriminalitet, som vi i øjeblikket er udsat for i Dansk Folkeparti.”

 

Læs meget mere om sagen her:

https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/hidtil-uset-dygtig-svindel-tilsvaerter-og-forfalsker-df-profiler-paa-sociale-medier?fbclid=IwAR17GAradjrgQTATGIh4UVVbyRyVrTlyqwbaxuhy1vOZTMYYv3e9uprs_c4

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…