Hun overlevede muslimsk terror mod Charlie Hebdo – nu advarer hun: ”Overalt ser man islamiseringen af samfundet”

På onsdag starter retssagen om terrorangrebene i Paris i januar 2015. De blodige angreb ramte en stor gruppe ansatte på det satiriske ugemagasin Charlie Hebdo og tilfældige kunder i et supermarked.

 

I den anledning har den franske avis Le Figaro interviewet journalisten Zineb El Rhazoui, der har marokkansk baggrund, men lever i Frankrig.

 

Hun var ansat på Charlie Hebdo. Men hun var ikke på redaktionen den dag, hvor islamisternes blodbad på redaktionen blev gennemført under råbet: ”Allahu Akbar”, ”Allah er størst”.

 

Hun er stålsat demokrat og tilhænger af et verdsligt samfund, der bygger på frihed, fornuft og ret og ikke på fundamentalistiske trossætninger.

 

De islamiske autoriteter ser hende som dødsfjende

Zineb El Rhazoui har konstant en trussel hængende over hovedet fra fundamentalistiske islamiske kredse. I Marokko er der udstedt en officiel fatwa mod hende – en fordømmelse af hende som frafalden muslim, baseret på de lærdes udlægning af de hellige tekster.

 

Denne fatwa blev udstedt, da hun lavede en protestaktion, hvor man spiste frokost i det grønne under Ramadanen.

 

Hun er konstant omgivet af sikkerhedsvagter, fordi de islamiske autoriteter betragter fritænkere som hende som en dødsfjende.

 

Glæde over terror

I nogle muslimske lande udløste terrorangrebene ligefrem eksplosioner af glæde, siger hun. Nogle muslimske børn og unge i franske skoler nægtede at deltage i et minuts stilhed for at ære ofrene.

 

Islamistiske kredse arrangerede en konference, hvor man fordømte Charlie Hebdo som ”islamofobisk”. En hovedfigur på denne konference var en af de bedst kendte islamistiske profiler i Frankrig og Europa, Tariq Ramadan.

 

Ham har Ralf Pittelkow i øvrigt også haft lejlighed til at debattere med – i en ikke alt for god stemning.

 

Nu spørger Zineb El Rhazoui frustreret: ”Er det normalt, at jeg fem år efter terrorangrebet må være omgivet af sikkerhedsvagter midt i Paris, selv om jeg opfører mig fuldstændig fredeligt?”

 

Islamiske kredse klasker beskyldningen om ”islamofobi” på hendes ryg, vel vidende, at det kan gøre hende til mål for voldsparate fanatikere.

 

Problemerne forsvinder, hvis man ikke nævner dem

Zineb El Rhazoui konstaterer, at den muslimske befolkningsandel bliver ved med at vokse i Frankrig. Det samme sker i Danmark og andre lande. Men Frankrig har den største muslimske andel i Europa.

 

I takt med dette lader myndighederne sig i stigende grad sig presse til at acceptere muslimske parallelsamfund, hvor islamister får stadig stærkere kontrol.

 

Men det officielle Frankrig vil ikke tale om den stadig stærkere etniske og kulturelle opsplitning af samfundet. Man har ligefrem forbudt statistikker, der er delt op på forskellige etniske grupper.

 

Man har således ikke noget klart billede af ikke-vestlige indvandreres fødselstal, kriminalitet osv.

 

Holdningen har nærmest været, at hvis bare man lader være med et benævne de etniske grupper, så forsvinder problemerne med opsplitningen i parallelsamfund. Men realiteten er, at etniske opdelinger og lukkede ghettoer spiller en meget stor rolle i franske bysamfund over en vis størrelse.

 

Mere end 8.000 potentielle terrorister

Franske politikere har stadig sværere ved at skjule, at udviklingen er kommet ud af kontrol. I de store parallelsamfund trives ofte særdeles fjendtlige holdninger til Frankrig og dets myndigheder. Islamisterne får stadig stærkere fodfæste.

 

Frankrig er i dag det land i Europa, der er mest truet af islamisk radikalisme og terrorisme.

 

Landets indenrigsminister, Gérald Darmanin, har netop oplyst, at mere end 8.000 personer nu er registrerede som folk, man skal holde øje med i forbindelse bekæmpelsen af radikalisering og terror.

 

8.000 potentielle terrorister!

 

En advarsel også til Danmark

Zineb El Rhazoui, der følte sig løftet over opbakningen til Charlie Hebdo efter terrorangrebet, virker nu foruroliget og ret desillusioneret.  Hun siger i interviewet med Le Figaro:

 

”Ligegyldigt, hvorhen man vender blikket i det offentlige rum, ser man islamiseringen af samfundet.”

 

En advarsel også til Danmark.

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…