Jonas var den eneste dansker i en gymnasieklasse med indvandrere – ‘det var ret ensomt’

Jonas bor i Skovlunde og har et fritidsjob. Det nærmeste gymnasium er Herlev Gymnasium. Derfor valgte han det.
Men det kom han til at fortryde.
Herlev Gymnasium er et af de mange gymnasier, der i dag er domineret af elever med indvandrerbaggrund.
Jonas var den eneste danske i sin klassen.
Efter et halvt år gav han op og skiftede til Borupgaard Gymnasium, der ligger i Ballerup. Det skriver Berlingske 8.3, der har talt med Jonas.
Jonas er en slags symbol på det danske samfunds tillid og sammenhængskraft, der smuldrer, fordi selvgode politisk korrekte tillod en alt for stor indvandring fra meget anderledes kulturer.

Uro og asocial opførsel

Hvorfor skiftede Jonas skole. Han fortæller til avisen blandt andet om den klasse, hvor han var eneste dansker:

 

“Der var rigtig meget larm, og der var ikke så meget respekt over for læreren. Læreren kunne bede klassen om at tie stille, og så var der flere, der begyndte at larme igen to sekunder efter.”

 

Når læreren vendte ryggen til eleverne, begyndte nogle af dem at fløjte.

 

Disse beskrivelser er meget lig dem, der kan læses om i en ny rapport om problemerne på 25 gymnasier, som Berlingske tidligere har omtalt.

 

Baggrunden for rapporten er, at de mange elever med indvandrerbaggrund nu er ved at medføre etnisk opdelte gymnasier.

 

Rapporten beskriver konsekvenserne af, at der er mange elever med indvandrerbaggrund i gymnasierne. Og det er skræmmende læsning.

 

“Nej, du må ikke have fødderne på bordet”

Flere gymnasier har problemer med, at eleverne opfører sig asocialt, sådan som Jonas oplevede det.

 

De gider ikke lære noget og de forstyrre undervisningen.

 

En underviser fortæller i rapporten:

 

“Der går ufatteligt meget spildtid ved, at vi skal starte fra starten hver dag: “Nej, du må ikke have fødderne på bordet”. “Nej, du må heller ikke have telefonen fremme i dag.” De dygtige, der sidder i klassen, flytter et andet sted hen, fordi de kommer til at sidde og kede sig.”

 

Lærerne må bruge en stor del af deres tid på at skaffe ro i klasserne og på regulær opdragelse af eleverne.

 

Eleverne kan ikke finde ud af at være stille, når der undervises, de råber på tværs af lokalet, vipper på stolen, forlader klasselokalet i tide og utide og har hørertelefoner i ørene, mens der undervises.

 

Kulturelle forskelle
Men problemet stikker langt dybere. Det handler om store kulturelle forskelle. Forskelle mellem en dansk kultur og en mellemøstlig ofte muslimsk kultur.
Jonas fortæller, at han følte sig ret ensom.
Han bliver spurgt, hvordan han oplevede, at være den eneste dansker i klassen, og han svarer:
“Ret ensomt, faktisk. I frikvartererne gik jeg ned til mine venner på HF og var sammen med dem. Dem fra klassen hang bare meget mere sammen med dem, der kom fra de samme lande. Så var der for eksempel en gruppering for dem, der var fra Tyrkiet, og en for dem, der var fra Balkan. Og så var der mig fra Danmark. Så det fungerede ikke så godt”, fortæller Jonas til Berlingske.

Denne beskrivelse passer også kun alt for godt med beskrivelsen i rapporten.

 

Fagligheden svækkes

Fagligheden og indlæringen har det svært blandt andet som følge af de kulturelle forskelle.

 

På seks gymnasier oplever lærerne, at en del elever “mangler grundlæggende danskfærdigheder” og ikke kender “almindelige danske ord”.

 

“Når man er tosproget, er der nogle begreber, man ikke kender, og det giver nogle pædagogiske udfordirnger”, siger rektor Jan Vistisen fra Herlev Gymnasium, hvor halvdelen af eleverne har indvandrerbaggrund, ifølge Berlingske.

 

Eleverne er ikke undervisningsparate. De kan ikke finde ud af at lave lektier og de har ikke forståelse for, hvordan man opfører sig i en klasse.

 

Konklusionen lyder, at de går hårdt ud over det faglige niveau:

 

“For en del undervisere er udfordringerne af en sådan karakter, at de oplever, det går ud over elevernes læring og undervisernes mulighed for at nå deres faglige mål”, skriver avisen.

 

Muslimske elever

På nogle gymnasier foregår der desuden negativ social kontrol eleverne imellem.

 

Det kan gøre det svært for underviserne at benytte sig af gruppearbejde, studieture og faglige arrangementer uden for skoletiden.

 

Der er eksempler på piger, der overvåges over telefonen af søskende eller kærester, når de er på studietur, og nogle piger har derfor flere telefoner til forskellig brug.

 

Elever sætter rammer for, hvordan andre elever fra samme kultur, familie eller fællesskab bør opfører sig.

 

“Vi oplever, at en gruppe elever – de meget rettro muslimer – pressede de mere moderate muslimer. De hilste ikke på de elever, hvis de ikke gjorde det og det. Og der var nogle konflikter, hvor de ikke ville hilse på de kvindelige lærere.”

 

Politikernes hovedpine

Disse problemer vil regeringen forsøge at løse med tvungen fordeling af eleverne. Der må højst være 30 procent elever med anden etnisk baggrund. Det har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sagt, at hun gerne så gennemført.

 

Men det vil ikke løse de problemer Jonas og rapporten beskriver.

 

Det vil tværtimod højst sandsynligt udløse stærk modstand blandt såvel danske som indvandrerelever.

 

Hvis ikke tilliden og sammenhængskraften skal forsvinde, så skal der gennemføres indvandringsstop og repatrieringer af en større del af de indvandrere, der bor i Danmark .

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…