Hagia Sophia: Engang var det en kirke, nu vil Erdogan lave den til en moské – og den vestlige verden er ligeglad

Hagia Sophia (Foto: Wikipedia)

Hvad skete d. 10. juli 2020 og reaktionerne i dagene derefter.

 

 

Paven i Rom, overhovedet over den katolske kirke, kunne først efter flere dages forsinkelse med nød og næppe mane sig op til at udtrykke sin ”smerte”over, at den prægtige byzantinske kristne kirke Hagia Sophia d. 10. juli i år skal indrettes som moske og dermed være et kultsted for Islam. Kirken befinder sig i nutidens Istanbul, tidligere Konstantinopel, dvs. i en by, der i forvejen har nær ved 3.000 moskeer. Først fire dage senere protesterede EUs kommissær for udenrigspolitiske anliggender, den spanske socialist Josep Borrell.

 

Overhovedet reagerede de fleste vestlige lande først flere dage efter den provokerende beslutning, hvilket viser, hvor langt de har fjernet sig fra deres kristelige rødder. Dette fremgår også af de få andre reaktioner på verdensplan. Her udtrykte selveste UNESCO ”alvorlige betænkeligheder” og overvejer at fratage bygningen dets status som ”verdenskulturarv”, hvilket givetvis rager Tyrkiets diktator Recep Tayyip Erdogan en papand.

 

Mest respekt må man faktisk have for Ruslands regering, der har talt om en aggressiv handling rettet mod den ortodokse kristenhed. Og den græske kulturminister udsendte omgående en protest mod ”denne historiske fejltagelse” med flg. ordlyd: ”Præsident Recep Tayyip Erdogans demonstrerede nationalisme og kaster Tyrkiet 600 år tilbage i tiden”. Han har også truet med mulige konsekvenser, der kan fortolkes som et græsk veto mod Tyrkiets forsøg på at blive optaget i EU. Cyperns udenrigsminister Nikos Christodoulides talte om en „eskalerende, enorm krænkelse af internationale forpligtelser”. Hagia Sophia er et “universelt symbol på den ortodokse tro”.

 

Hagia Sophias historie

 

Hagia Sophia, græsk for ”Hellig Visdom”, blev bygget i årene 532 til 537 i datidens Konstantinopel. Byen er opkaldt efter kejser Konstantin den Store (272-337), der i d. 4. århundrede flyttede romerrigets hovedstad fra Rom hertil. Frem til Peterskirkens indvielse i Rom var Hagia Sophia kristenhedens største kirke og frem til begyndelsen af d. 13. århundrede var Konstantinopel den største by i Europa.

 

I 1453 indtog tyrkerne under sultan Mehmet 2. Konstantinopel. Han omdannede Hagia Sophia til en islamsk moske, og selve byen blev nu hovedstad i det krigslystne osmanniske imperium. Dette underlagde sig dele af Asien og hele Balkan og blev først slået tilbage af den polske konge Jan 3. Sobieski ved slaget uden for Wien i 1683. Det var først i 1931, at Konstantinopel officielt skiftede navn til Istanbul.

 

Selve det osmanniske imperium gik først til grunde efter 1. Verdenskrig, hvor det var allieret med Tyskland, og i 1923 blev republikken Tyrkiet grundlagt af Kemal Atatürk. Denne sekulariserede landet og omdannede 1935 Hagia Sophia-moskeen til det sekulære museum, det siden har været, indtil netop d. 10. juli i år. Iøvrigt blev Konstantinopel af vikingerne, der tjente som de byzantinske kejseres livvagter i d. 10.-11. århundrede, kaldt for Miklagård.

 

Bygningen Hagia-Sophia

 

Hagia Sophia var hovedkirken i det tidligere østromerske eller byzantinske rige, og de kirkelige handlinger blev foretaget af Konstantinopels patriark, den åndelige leder af Den ortodokse Kirke, der i dag har mere end 250 millioner medlemmer. Selve Hagia Sophia er et prægtigt bygningsværk og ikke mindst midterkuplen er bemærkelsesværdig. Den har en diameter på 31 meter og er 56 meter høj og blev i tidens løb beskadiget gennem en række jordskælv, den første allerede i 558.

 

Af det oprindelige inventar er ikke meget tilbage, men man kan ane, hvilken pragtfuld udsmykning der har været af de marmorklædte vægge med gyldne mosaikker, hvoraf flere er bevaret, selvom mange er blevet overmalet i tidens løb. De overlevende billedmosaikker blev i 1930erne efter bygningens omdannelse til museum konserveret og med enkelte undtagelser afdækket af et hold amerikanske konservatorer. Selve bygningen blev delvist ombygget i de følgende århundreder efter den tyrkiske erobring i 1453 med tilføjelsen af fire minareter.

 

Erdogans rolle

 

Erdogan, der i de senere år i Tyrkiet har bygget ca. 17.000 moskeer, har truende udtalt, at moskeernes minareter såmænd er Islams bajonetter! Og ganske vist meddeles det fra officiel side, at de resterende mosaikker og andre kristne symboler ikke vil blive fjernet, men ”blot” dækket til under de regulære bønnemøder, og at der på bestemte tidspunkter vil være almen adgang for besøgende turister. Det må være tilladt at tvivle på en sådan forsikring, da islam forlanger hele fem daglige bønnemøder og de tæppebelagte dele ikke må betrædes med sko på.

 

Der kan overhovedet ikke herske tvivl om, at ændringen af Hagia Sophia-kirken til moske er et bevidst forsøg på at ydmyge den kristne verden fra Moskva til Washington. For Erdogan og alle islamister er denne ændring et ydre tegn på islams kommende sejr over kristendommen.

 

Kampen mod kristendommen

 

Efter tyrkernes erobring af Konstantinopel udtalte den senere pave Pius 2. disse perspektivrige ord: ”Byen, som Konstantin havde beskyttet i flere end tusind år (…) er nu blevet ødelagt af tyrkerne. Tanken smerter mig, at den hellige Sophias tempel, berømt i hele verden, er blevet ødelagt eller vanhelliget. Dette er Homers anden død, Platons anden bortgang.” Se, her talte en sand pave som den vestlige civilisations beskytter!

 

Hvor tragisk – men desværre yderst betegnende – er som nævnt ovenfor de få protester. ”Hvad der er sket, er jo det samme som hvis Peterskirken var blevet forvandlet til en moske”, har den engelske historiker Michael Talbot bedømt det skete, men hans stemme er kun en enlig svale – og som bekendt gør en enkelt svale ingen sommer. Vi har forgæves ventet på en storm af protester, men har blot mødt tavshed i forbindelse med denne underkastelse under islam.

 

Tyrkiets rolle

 

Det er vel ikke en tilfældighed, at det er Tyrkiet, der har stået i spidsen for denne proces. For 100 år siden udgjorde kristne 20% af Tyrkiets befolkning; idag er tallet blot 0.2%. Glem heller ikke det tyrkiske folkemord på armenierne i årene 1915-16, der kostede op til 1,5 mio. kristne livet.

 

Siden den ulovlige besættelse af Nordcypern i 1974 er det endvidere lykkedes tyrkerne at udslette næsten alle kristne spor i denne del af øen – kirker og klostre er jævnet med jorden eller benyttes bevidst til verdslige gøremål. Og inden for Tyrkiets grænse overtog Erdogan i 2017 ialt 50 kirker, klostre og anden ejendom, der tilhørte den syrisk-kristne kirke. Heller ikke dengang rejste sig det nødvendige ramaskrig.

 

Og Hagia Sophias forvandling til moske er ikke det eneste eksempel. Allerede i 2012 blev i byen Iznik – i antikken hed byen Nicæa og var stedet, hvor den kristne trosbekendelse i 325 blev formuleret – en anden Hagia Sophia-kirke ændret til en moske. Året efter blev endnu en berømt Hagia Sophia, der siden 1961 havde været et museum, i Trabzon ved Sortehavets kyst ligeledes forvandlet til en moske og dets byzantinske mosaikker tildækket med tæpper.

 

Den politiske islam uden for Tyrkiet

 

Også uden for Tyrkiet er den politiske islam aktiv gennem nybygning af moskeer med tilhørende minareter og højtalere. I Danmark er det især saudiarabiske penge, der flyder, mens det er Tyrkiet, der kontrollerer 900 af de ialt 2.400 moskeer i Tyskland og i Strasbourg er i gang med at bygge Europas største af slagsen.

 

De pågældende landes befolkning har ganske vist protesteret, men det ser desværre ud til, at den snigende underkastelse under islam ganske enkelt fra officiel side blot akkompagneres af tavshed. Hvor Hamlets ord dog er sande: ”The rest is silence!”

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…