Grænsekontrol virker: Polak blev nuppet ved grænsen – han havde før været i Danmark, og nu står han til et længere ufrivilligt ophold

Foto: Gunnar Hede

En 44-årig polak forsøgte onsdag aften at komme ind i Danmark, men blev taget i grænsekontrollen.

 

Det er især uklogt, når der i Danmark er et uafgjort regnskab med politiet, som har en udmærket hukommelse, uanset hvor gammelt et uafgjort regnskab.

 

Polakken blev i går, torsdag, varetægtsfængslet ved Retten i Randers. 

 

Begik røveri for næsten ti år siden, men slap væk

Han sigtes for, sammen med to medgerningsmænd, at have begået røveri i en lejlighed i Randers C, hvor en dengang 82-årig mandlig beboer blev skubbet ned af en trappe, da han tog mændene på fersk gerning under et indbrud, skriver Østjyllands Politi.

 

Røveriet blev begået i oktober 2010. 

 

Politiet havde sikret sig DNA

I forbindelse med politiets undersøgelser på stedet, blev der fundet DNA, som blev koblet til den 44-årige, som er polsk statsborger. 

 

Da han onsdag aften, altså næsten 10 år efter røveriet, forsøgte at krydse grænsen til Danmark, var han registreret som eftersøgt, og blev straks anholdt og sigtet for røveri.  

Del på Facebook

ANDRE LÆSER OGSÅ…